Bibelens 20. bog — Ordsprogenes Bog
Talere: Salomon, Agur, Lemuel
Skrevet i: Jerusalem
Fuldført: ca. 717 f.v.t.
1. Hvilken visdom finder man i Ordsprogenes Bog?
DA DAVIDS søn Salomon blev konge i Israel i 1037 f.v.t., bad han Jehova om „visdom og lærdom“ til at ’dømme dette store folk’. Som svar på denne bøn gav Jehova ham ’visdom, lærdom og et forstandigt hjerte’. (2 Krøn. 1:10-12; 1 Kong. 3:12; 4:30, 31) Som et resultat heraf „udtalte [Salomon] tre tusind ordsprog“. (1 Kong. 4:32) Noget af denne talte visdom blev nedskrevet i den bibelbog der hedder Ordsprogenes Bog. Eftersom hans visdom var noget „Gud havde lagt i hans hjerte“, studerer vi i virkeligheden Jehova Guds visdom når vi studerer Ordsprogenes Bog. (1 Kong. 10:23, 24) Disse ordsprog udtrykker evige sandheder. De er lige så tidssvarende nu som første gang de blev udtalt.
2. Hvorfor var det ikke tilfældigt at denne guddommelige vejledning fremkom på Salomons tid?
2 Det var ikke tilfældigt at denne guddommelige vejledning blev givet mens Salomon var konge. Om Salomon hed det at han ’satte sig på Jehovas trone’. Israels teokratiske rige oplevede sin glanstid, og Salomon blev begunstiget med uovertruffen „kongelig værdighed“. (1 Krøn. 29:23, 25) Det var en tid med fred og velstand, en tid hvori der var tryghed. (1 Kong. 4:20-25) Men selv under dette teokratiske styre havde israelitterne deres personlige problemer og vanskeligheder som følge af menneskelige ufuldkommenheder. Det er forståeligt at de henvendte sig til den vise kong Salomon for at han skulle hjælpe dem med at løse deres problemer. (1 Kong. 3:16-28) Når han fældede dom i alle disse sager, udtalte han ordsprog der passede til de mange situationer der opstår i dagliglivet. Disse korte men rammende udtalelser blev værdsat højt af dem der ønskede at indrette deres liv efter Guds vilje.
3. Hvordan gik det til at Ordsprogene blev samlet?
3 Beretningen siger ikke at Salomon skrev Ordsprogenes Bog. Den siger at han „udtalte“ ordsprog, og ligeledes at han „udforskede og ordnede mange ordsprog“, og det viser at han var interesseret i at bevare ordsprog til senere brug. (1 Kong. 4:32; Præd. 12:9) Der nævnes statsskrivere og sekretærer i fortegnelserne over hofembedsmændene på Davids og Salomons tid. (2 Sam. 20:25; 2 Kong. 12:10) Vi ved ikke om disse skrivere ved Salomons hof skrev og samlede hans ordsprog, men normalt ville udtalelser af en hersker af hans format blive højt skattet og nedskrevet. Der er almindelig enighed om at bogen er en samling der er udarbejdet på grundlag af andre samlinger.
4. (a) Hvordan inddeles Ordsprogenes Bog almindeligvis? (b) Hvem er ophavsmanden til de fleste af ordsprogene?
4 Ordsprogenes Bog kan inddeles i fem afsnit. Disse er: 1) kapitlerne 1-9, der indledes med ordene „Ordsprog af Salomon, Davids søn“, 2) kapitlerne 10-24, der omtales som „Ordsprog af Salomon“, 3) kapitlerne 25-29, som begynder således: „Dette er også ordsprog af Salomon, som Judas konges, Ezekias’, mænd afskrev“, 4) kapitel 30, der præsenteres som „Jakes søn Agurs ord“, og 5) kapitel 31, som omfatter „Kong Lemuels ord, den vægtige belæring som hans moder tugtede ham med“. Salomon var således ophavsmand til de fleste af ordsprogene. Det vides ikke med bestemthed hvem Agur og Lemuel var. Nogle kommentatorer mener at Lemuel kan have været et andet navn for Salomon.
5. Hvornår blev Ordsprogenes Bog skrevet og samlet?
5 Hvornår blev Ordsprogenes Bog skrevet og samlet? Størstedelen blev uden tvivl nedskrevet under Salomons regering (1037-998 f.v.t.), før hans frafald. Da man ikke med sikkerhed ved hvem Agur og Lemuel var, er det ikke muligt at tidsfæste deres stof. Eftersom en af samlingerne blev lavet mens Ezekias regerede (745-717 f.v.t.), kan den endelige samling ikke have været foretaget før hans regeringstid. Blev de to sidste afsnit også samlet på foranledning af kong Ezekias? En fodnote til Ordsprogene 31:31 i New World Translation of the Holy Scriptures — With References giver følgende oplysning: „Nogle hebraiske tekstudgaver har her en underskrift bestående af de tre bogstaver chēth, zaʹjin, qōf (ח ז ק), hvormed kong Ezekias underskrev sine afskriveres arbejde for at tilkendegive at det hermed var afsluttet.“
6. Hvad er et ordsprog, og hvorfor er den hebraiske titel på bogen passende?
6 I de hebraiske bibler blev bogen først opkaldt efter det indledende ord i bogen, misjlēʹ, der betyder „ordsprog“. Misjlēʹ er flertalsformen i status constructus af det hebraiske navneord masjalʹ, der almindeligvis antages at være afledt af et rodord som betyder „at ligne“ eller „at svare til“. Disse udtryk beskriver fortrinligt bogens indhold, for ordsprog er rammende udtalelser der ofte spiller på ligheder eller sammenligninger, og hvis formål er at få tilhøreren til at tænke. Ordsprogenes korte form gør dem ikke blot interessante og lette at følge, men bevirker også at man let kan lære dem og huske dem. Tanken fæstner sig i hukommelsen.
7. Hvad bør man lægge mærke til ved stilen i Ordsprogenes Bog?
7 Udtryksformen er også interessant. Bogen er affattet i den hebraiske poetiske stil, og næsten alle ordsprogene er opbygget som parallelismer. Versene er urimede men rytmiske, og tankerne er parallelle. Denne stil er smuk og pædagogisk meget virkningsfuld. Tankerne går enten i samme retning eller danner en kontrast til hinanden; i begge tilfælde bidrager parallelismen til at give tanken større spændvidde, til at uddybe ideen og sikre at læseren får fat i tanken. Eksempler på parallelismer med tanker der går i samme retning, findes i Ordsprogene 11:25; 16:18 og 18:15, og eksempler på de langt talrigere parallelismer der udtrykker kontraster, findes i Ordsprogene 10:7, 30; 12:25; 13:25 og 15:8. I slutningen af bogen findes en anden konstruktion. (31:10-31) De sidste 22 vers er ordnet sådan at det første bogstav i hvert vers i rækkefølge danner det hebraiske alfabet. Det er den akrostiske stil, der også bruges i adskillige af salmerne. Denne stil overgås ikke i skønhed af nogen af oldtidens digterværker.
8. Hvordan bevidner den brug de første kristne gjorde af Ordsprogene, at de hører med til Bibelens kanon?
8 At Ordsprogenes Bog hører med til Bibelens kanon ses af at de første kristne i stor udstrækning gjorde brug af den når de fremholdt regler for opførsel. Jakob havde øjensynlig et grundigt kendskab til Ordsprogenes Bog, og han brugte dens grundlæggende principper i den gode vejledning han gav om kristen opførsel. (Sammenlign Ordsprogene 14:29; 17:27 med Jakob 1:19, 20; Ordsprogene 3:34 med Jakob 4:6; Ordsprogene 27:1 med Jakob 4:13, 14.) Direkte citater fra Ordsprogene findes også i følgende skriftsteder: Romerbrevet 12:20 — Ordsprogene 25:21, 22; Hebræerbrevet 12:5, 6 — Ordsprogene 3:11, 12; Andet Petersbrev 2:22 — Ordsprogene 26:11.
9. Hvordan harmonerer Ordsprogene med resten af Bibelen?
9 Desuden er Ordsprogenes Bog i harmoni med Bibelens andre bøger, hvilket også vidner om at den er en del af „hele Skriften“. Der er en tydelig overensstemmelse mellem de tanker den fremholder, og dem der findes i Moseloven, i Jesu lære og i hans disciples og apostles skrifter. (Se Ordsprogene 10:16 — Første Korintherbrev 15:58 og Galaterbrevet 6:8, 9; Ordsprogene 12:25 — Mattæus 6:25; Ordsprogene 20:20 — Anden Mosebog 20:12 og Mattæus 15:4.) Selv når den berører et punkt som jordens beredelse til bolig for menneskene, samstemmer den med de andre af Bibelens bøger. — Ordsp. 3:19, 20; 1 Mos. 1:6, 7; Job 38:4-11; Sl. 104:5-9.
10, 11. Hvad vidner yderligere om at bogen er guddommeligt inspireret?
10 Den videnskabelige nøjagtighed hvormed bogen omtaler kemiske, medicinske og sundhedsmæssige principper, vidner om at den er inspireret af Gud. Ordsprogene 25:20 fortæller øjensynlig om syre-base reaktionen. Ordsprogene 31:4, 5 stemmer med nyere videnskabelige opdagelser som går ud på at alkohol sløver tankeprocesserne. Mange læger og ernæringseksperter er enige om at honning er sundt, hvilket henleder tanken på ordsproget: „Spis honning, min søn, for det er godt.“ (Ordsp. 24:13) Meget af det nutidens læger har opdaget om det psykosomatiske princip, har man længe kunnet læse om i Ordsprogenes Bog. „Et hjerte der fryder sig er god medicin.“ — 17:22; 15:17.
11 Ordsprogenes Bog dækker ethvert menneskeligt behov og enhver situation så fuldstændigt at det har givet anledning til følgende karakteristik i et bibelleksikon: „Der er intet forhold i livet hvorom der ikke bliver givet passende vejledning, ingen god eller dårlig tendens som ikke får passende opmuntring eller irettesættelse. Den menneskelige bevidsthed bliver overalt bragt i umiddelbart forhold til den guddommelige, . . . og mennesket vandrer som i sin Skabers og Dommers nærhed . . . Alle mennesketyper findes i denne gamle bog; og selv om de blev beskrevet for tre tusind år siden, er de stadig så naturtro som var de tegnet af efter nulevende.“ — Smiths Dictionary of the Bible, 1890, bind III, side 2616.
BOGENS INDHOLD
12. (a) Hvilket sammenhængende digt udgør første afdeling? (b) Hvad lærer det os om visdom og om menneskers opførsel? (c) Hvordan angiver Ordsprogene 1:7 temaet for hele bogen?
12 Første afdeling (1:1–9:18). Denne del er et sammenhængende digt der består af korte taler som en fader holder for sin søn, og som handler om behovet for visdom. Visdommen skal lede hjertet, hele det indre menneske, og fremkalde de rette ønsker. Digtet fremhæver om visdommens værdi og dens velsignelser: lykke, glæde, fred og liv. (1:33; 3:13-18; 8:32-35) Som modsætning hertil sættes mangel på visdom og følgerne heraf: lidelse og til sidst død. (1:28-32; 7:24-27; 8:36) Med henblik på tilværelsens uendelige muligheder og situationer får vi en grundlæggende vejledning om hvordan vor opførsel bør være og hvad de nuværende og fremtidige følger vil blive af vor opførsel. Ordene i Ordsprogene 1:7 angiver temaet for hele bogen: „Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab.“ Alle vore handlinger må vise at vi har Jehova i tanke. Det bliver gang på gang gentaget hvor nødvendigt det er ikke at glemme Guds love, og hvor vigtigt det er at holde hans bud og ikke forlade dem.
13. Nævn de temaer der som tråde løber gennem den første afdeling af Ordsprogenes Bog.
13 De iøjnefaldende temaer der som tråde løber gennem stoffet i denne første afdeling er praktisk visdom, kundskab, frygt for Jehova, tugt og dømmekraft. Der advares mod dårligt selskab, mod at afvise Jehovas tugt og mod utugtige forhold til fremmede kvinder. (1:10-19; 3:11, 12; 5:3-14; 7:1-27) To gange siges der at visdommen findes på torvene, det vil sige at den er inden for rækkevidde, den er til at få fat i. (1:20, 21; 8:1-11) Den personificerede visdom taler appellerende til de uerfarne og kaster endog en del lys over jordens skabelse. (1:22-33; 8:4-36) I høj grad en forbløffende bog! Denne afdeling slutter som den begyndte, med temaet „frygt for Jehova er visdommens begyndelse“. (9:10) Gennem hele denne del bliver det fremhævet at det at kende Jehova på alle sine veje og at holde sig til hans retfærdighed, fører til liv og kan skåne en for meget som er uønsket.
14. Hvilke parallelismer, opbygget som kontraster, får Ordsprogenes praktiske belæring til at træde klart frem?
14 Anden afdeling (10:1–24:34). Her finder vi mange ypperlige, enkeltstående, omhyggeligt udvalgte leveregler, som viser hvordan vi kan handle med visdom i livets mange forhold. Disse ordsprog lærer os hvordan vi kan gøre brug af visdommen og opnå større lykke og glæde i livet. Kontrasterne, der er stillet op som parallelismer, får denne belæring til at stå klart for os. Her er en liste over nogle af de emner der behandles i kapitlerne 10, 11 og 12:
kærlighed kontra had
visdom kontra dårskab
ærlighed kontra bedrag
pålidelighed kontra bagtalelse
sandhed kontra løgn
gavmildhed kontra gerrighed
flid kontra dovenskab
at vandre i uangribelighed kontra at gå krogveje
god vejledning kontra mangel på kyndig ledelse
en dygtig hustru kontra en dårlig
retfærdighed kontra ugudelighed
beskedenhed kontra overmod
Når vi ser i hvor høj grad disse emner har med vort daglige liv at gøre, må det overbevise os om at Ordsprogenes Bog virkelig er af praktisk betydning!
15. Nævn nogle eksempler på de forskellige sider af menneskelivet der behandles i Ordsprogenes Bog.
15 Resten af denne afdeling (13:1–24:34) fortsætter med at minde om hvad Jehova kræver, så vi kan få indsigt og dømmekraft. En opregning af de mange forskellige sider af menneskets liv og natur der behandles, vil vise hvor vidt denne bog spænder. Det er yderst gavnligt at få denne bibelske vejledning vedrørende forstillelse, overmod, ordholdenhed, klogskab, omgangskreds, irettesættelse og opdragelse af børn, menneskets syn på hvad der er ret, det at være sen til vrede, godhed mod nødstedte, bedrageri, bøn, spot, nøjsomhed, stolthed, uærlig vinding, bestikkelse, splid, selvbeherskelse, det at holde sig for sig selv, tavshed, partiskhed, skænderi, ydmyghed, overdådighed, omsorg for sin fader og sin moder, stærke drikke, snyderi, en hustrus egenskaber, gaver, lån, venlighed, tillid, ejendomsret, det at opbygge sit hus, misundelse, gengældelse, forfængelighed, mildt svar, meditation og sandt venskab. Mange gode råd som man kan ty til for at få sund vejledning i dagligdagen! For nogle synes adskillige af disse punkter måske at være uden betydning, men hertil må siges at Bibelen heller ikke forsømmer vore behov med hensyn til de tilsyneladende små ting. I denne henseende er Ordsprogenes Bog af uvurderlig betydning.
16. Hvilken opbyggende vejledning gives i den tredje afdeling af Ordsprogenes Bog?
16 Tredje afdeling (25:1–29:27). Opbyggende vejledning gives om emner som ære, tålmodighed, fjender, optræden over for tåber, spøg, smiger, skinsyge, retledning givet af en ven, sult, bagtalelse, ansvarsbevidsthed, åger, bekendelse, følgerne af et ugudeligt styre, hovmod, velsignelserne ved et retfærdigt styre, opsætsige børn og unge, behandling af tjenere, indsigt og syner.
17. (a) Hvilken ’vægtig belæring’ fremholder Agur? (b) Hvilke forhold beskriver han med eksempler — fire hver gang?
17 Fjerde afdeling (30:1-33). Dette er „den vægtige belæring“ der tilskrives Agur. Efter ydmygt at have indrømmet sin egen ubetydelighed henviser Agur til at mennesket ikke kunne skabe jorden og det der er på den. Han omtaler Guds ord som lutret og som et skjold. Han beder om at falsk tale må blive holdt borte fra ham og at han hverken må være rig eller fattig. Han beskriver en uren, stolt og havesyg generation der nedkalder ondt over sine forældre. Han nævner fire der ikke siger „Nok!“, og fire der er for underfulde til at man kan fatte dem. (30:15, 16) En ægteskabsbryderskes frække frikendelse af sig selv omtales. Derefter beskrives fire ting som jorden ikke kan bære, fire små skabninger der instinktivt er vise, og fire skabninger der skrider smukt frem. Ved træffende sammenligninger advarer han om at „tryk på vrede giver strid“. — 30:33.
18. Hvad har kong Lemuel at sige om (a) en dårlig kvinde og (b) en dygtig hustru?
18 Femte afdeling (31:1-31). Her er endnu en ’vægtig belæring’, nemlig kong Lemuels. Den består af to dele i hver sin stil. Første del handler om hvordan onde kvinder kan ødelægge en mand, advarer om hvordan alkohol kan føre til at retten fordrejes, og opfordrer til at man dømmer retfærdigt. Den sidste del er bygget op som et akrostikon og indeholder en beskrivelse af en dygtig hustru, en beskrivelse der er blevet klassisk. Udførligt omtaler den hendes værd, og viser at hun er pålidelig og til nytte for sin mand. Hun er flittig, står tidligt op, er omhyggelig med indkøb, er god mod de fattige, er forudseende og taler med visdom. Hun er også vågen og bliver respekteret af sine børn og rost af sin ægtemand. Frem for alt frygter hun Jehova.
HVORFOR DEN ER GAVNLIG
19. Hvad siger Ordsprogenes Bog selv om sit gavnlige formål?
19 Den gavnlige hensigt med Ordsprogenes Bog fremføres i de indledende vers: „For at man kan lære visdom og tugt at kende, for at man kan forstå forstandige ord, for at man kan tage imod tugt der giver indsigt, imod retfærdighed, retsbevidsthed og retskaffenhed, for at give de uerfarne klogskab, den unge mand kundskab og evnen til at tænke.“ (1:2-4) I harmoni med denne erklærede hensigt fremhæver bogen kundskab, visdom og forstand, der hver især er gavnlig på sin særlige måde.
20. Hvad siger Ordsprogenes Bog om kundskab?
20 1) Det er nødvendigt at have kundskab, for det er ikke godt for mennesket at være uvidende. Man kan aldrig erhverve sig nøjagtig kundskab uden at have frygt for Jehova, for den er begyndelsen til kundskab. Kundskab er at foretrække frem for udsøgt guld. Hvorfor? Ved hjælp af kundskab reddes de retfærdige; den holder os tilbage fra at styrte os ud i synd. Vi ser altså at det er nødvendigt for os at søge efter den og at tilegne os den. Den er kostbar. Derfor: „Bøj dit øre og hør de vises ord, så du vender dit hjerte til min kundskab.“ — 22:17; 1:7; 8:10; 11:9; 18:15; 19:2; 20:15.
21. Hvad har den guddommelige lære at sige om visdommen?
21 2) Visdom, evnen til at bruge kundskaben på rette måde til Jehovas pris, er af den største betydning. Skaf dig den. Jehova er kilden til den. Begyndelsen til den livgivende visdom er at kende og frygte Jehova Gud — det er visdommens store hemmelighed. Frygt derfor Gud, og ikke mennesker. Den personificerede visdom råber ud og opfordrer indtrængende alle til at forbedre sig. Selv på gaderne råber visdommen. Jehova kalder på alle de uerfarne og dem der mangler et forstandigt hjerte for at de skal standse op og spise af visdommens brød. Så vil de være lykkelige i frygt for Jehova, skønt de ikke har overflod. Visdommen giver mange velsignelser, dens virkninger er yderst gavnlige. Visdom og kundskab — det er selve grundlaget for den tænkeevne der vil værne os. Visdommen er ligesom honning gavnlig og liflig. Den er mere værd end guld, den er et livets træ. Uden visdom går mennesket til grunde, for den bevarer livet, ja, den betyder livet. — 4:7; 1:7, 20-23; 2:6, 7, 10, 11; 3:13-18, 21-26; 8:1-36; 9:1-6, 10; 10:8; 13:14; 15:16, 24; 16:16, 20-24; 24:13, 14.
22. Hvilken beskyttelse opnås gennem forstand?
22 3) Foruden kundskab og visdom er forstand, evnen til at forstå, af stor betydning. Derfor: „Skaf dig forstand for alt hvad du har.“ At forstå noget er evnen til at se den indre sammenhæng mellem de enkelte dele; det vil sige at man må gøre brug af sin dømmekraft med Gud i tanke, for mennesket kan ikke støtte sig til sin egen forstand. Det er umuligt at have forstand og dømmekraft hvis man modarbejder Jehova! Vi må lede ivrigt efter forstand som efter en skjult skat, og tilegne os den. For at forstå må vi have kundskab. Den forstandiges søgen efter kundskab belønnes, og visdommen er lige foran ham. Han undgår denne verdens utallige snarer og faldgruber, som for eksempel slette mennesker der prøver at lokke ham til at vandre sammen med dem på mørkets veje. Tak til Jehova Gud — kilden til livgivende kundskab, visdom og forstand! — 4:7; 2:3, 4; 3:5; 15:14; 17:24; 19:8; 21:30.
23. Hvilke vise råd drøftes derefter?
23 I harmoni med Ordsprogenes hensigt indeholder de et væld af vise og inspirerede råd som skal give os forstand og hjælpe os til at vogte hjertet, „for derfra udspringer livet“. (4:23) Her følger et udvalg af de vise retningslinjer der fremhæves gennem hele bogen.
24. Hvad siges der om de ugudelige og de retfærdige?
24 Modsætningen mellem de ugudelige og de retfærdige: Den ugudelige der går krogveje, rammes af ulykke, og hans skatte vil ikke frelse ham på vredens dag. Den retfærdige vil opnå livet og blive belønnet af Jehova. — 2:21, 22; 10:6, 7, 9, 24, 25, 27-32; 11:3-7, 18-21, 23, 30, 31; 12:2, 3, 7, 28; 13:6, 9; 14:2, 11; 15:3, 8, 29; 29:16.
25. Hvordan advarer Ordsprogene imod umoralitet?
25 Nødvendigheden af en ren moral: Salomon advarer gang på gang imod umoralitet. Utugtige rammes af plage og vanære, og deres skændsel vil ikke blive slettet. „Stjålet vand“ forekommer måske en ung mand sødt, men skøgen er på vej mod døden og tager sine uerfarne ofre med sig. De som falder i umoralitetens dybe grav fordømmes af Jehova. — 2:16-19; 5:1-23; 6:20-35; 7:4-27; 9:13-18; 22:14; 23:27, 28.
26. Hvad siges der om selvbeherskelse?
26 Nødvendigheden af selvbeherskelse: Drukkenskab og frådseri fordømmes. Alle som vil anerkendes af Gud må udvise mådehold i deres spise- og drikkevaner. (20:1; 21:17; 23:21, 29-35; 25:16; 31:4, 5) Den der er sen til vrede har stor dømmekraft og er større end en vældig kriger der indtager en by. (14:17, 29; 15:1, 18; 16:32; 19:11; 25:15, 28; 29:11, 22) Selvbeherskelse er også nødvendig for at undgå misundelse og skinsyge, der er som råddenskab i knoglerne. — 14:30; 24:1; 27:4; 28:22.
27. (a) Hvad er uforstandig anvendelse af evnen til at tale? (b) Hvorfor er det så vigtigt at vi bruger læberne og tungen på rette måde?
27 Forstandig og uforstandig brug af evnen til at tale: Den uærlige, bagvaskeren, det falske vidne og løgneren vil blive afsløret, for de er en vederstyggelighed i Jehovas øjne. (4:24; 6:16-19; 11:13; 12:17, 22; 14:5, 25; 17:4; 19:5, 9; 20:17; 24:28; 25:18) Hvis ens mund taler gode ting er den en livets kilde, men den dåragtiges mund fremskynder hans undergang. „Død og liv er i tungens vold, og den der elsker den, spiser dens frugt.“ (18:21) Bagtalelse, bedragerisk tale, smiger og uovervejede ord fordømmes. Det er visdommens vej at tale sandhed til ære for Gud. — 10:11, 13, 14; 12:13, 14, 18, 19; 13:3; 14:3; 16:27-30; 17:27, 28; 18:6-8, 20; 26:28; 29:20; 31:26.
28. Hvilken fortræd resulterer stolthed i, men hvilke velsignelser fører ydmyghed med sig?
28 Dåragtigt at være stolt og nødvendigt at være ydmyg: Den stolte ophøjer sig til et plan hvor han ikke hører hjemme, og han falder. Den der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova, men han giver de ydmyge visdom, ære, rigdom og liv. — 3:7; 11:2; 12:9; 13:10; 15:33; 16:5, 18, 19; 18:12; 21:4; 22:4; 26:12; 28:25, 26; 29:23.
29. Hvordan skal man se på dovenskab, og af hvilken værdi er flid?
29 Flid, ikke dovenskab: Der gives mange beskrivelser af den dovne. Han bør gå til myren for at lære af den og blive vís. Men den flittige — han vil få fremgang! — 1:32; 6:6-11; 10:4, 5, 26; 12:24; 13:4; 15:19; 18:9; 19:15, 24; 20:4, 13; 21:25, 26; 22:13; 24:30-34; 26:13-16; 31:24, 25.
30. Hvordan understreger Ordsprogenes Bog at det er vigtigt at have en god omgangskreds?
30 Den rette omgangskreds: Det er dårskab at omgås dem der ikke frygter Jehova, de onde og tåberne, de hidsige, bagvaskerne, drankerne eller frådserne. Omgås hellere vise, og du vil blive visere. — 1:10-19; 4:14-19; 13:20; 14:7; 20:19; 22:24, 25; 28:7.
31. Hvilket godt råd gives der om retledning?
31 Nødvendigheden af retledning og tugt: „Jehova retleder den han elsker,“ og de der giver agt på denne retledning bliver æret og opnår liv. Den der hader tugt vil høste skam. — 3:11, 12; 10:17; 12:1; 13:18; 15:5, 31-33; 17:10; 19:25; 29:1.
32. Hvilken udmærket formaning gives der om at være en god hustru?
32 Råd til hustruer: Gang på gang advarer Ordsprogenes Bog hustruen om ikke at være splidagtig og handle skammeligt. Den indsigtsfulde, dygtige, gudfrygtige hustru har den loyale hengivenheds lov på tungen; den der finder sådan en hustru vinder Jehovas velbehag. — 12:4; 18:22; 19:13, 14; 21:9, 19; 27:15, 16; 31:10-31.
33. Hvilket gavnligt råd fremholdes om børneopdragelse?
33 Børneopdragelse: Undervis regelmæssigt børnene i Guds lov så de ikke glemmer den. Opdrag dem i Jehovas tugt fra de er ganske små. Spar ikke kæppen når der er behov for at bruge den. Som et udtryk for kærlighed giver kæp og retledning en dreng visdom. De der opdrager deres børn på Guds måde vil få forstandige børn, som vil være til stor glæde for deres forældre. — 4:1-9; 13:24; 17:21; 22:6, 15; 23:13, 14, 22, 24, 25; 29:15, 17.
34. Hvorfor er det godt at opfylde pligten til at hjælpe andre?
34 Pligten til at hjælpe andre: Denne understreges ofte i Ordsprogenes Bog. Den vise må udbrede sin kundskab til gavn for andre. Man må også være gavmild over for dem der har få midler, og ved at være det låner man i virkeligheden til Jehova, som forsikrer at han vil gengælde det. — 11:24-26; 15:7; 19:17; 24:11, 12; 28:27.
35. Med hvilket råd trænger Ordsprogene ind til kernen i vore problemer?
35 Tillid til Jehova: Ordsprogenes Bog trænger ind til kernen i vore problemer ved at råde os til at stole helt på Gud. Vi må tage Jehova i betragtning på alle vore veje. Et menneske kan måske planlægge sin handlemåde, men Jehova må styre dets skridt. Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes. Stol på Jehova og søg vejledning i hans ord. — 3:1, 5, 6; 16:1-9; 18:10; 20:22; 28:25, 26; 30:5, 6.
36. Ud fra hvilke synspunkter kan Ordsprogene betegnes som tidssvarende, praktiske og gavnlige?
36 Ordsprogenes Bog er derfor gavnlig til undervisning og optugtelse af både os selv og andre. Ingen side af forholdet mellem menneskene indbyrdes synes at være overset. Den der „holder sig for sig selv“ og ikke kommer sammen med andre der tilbeder Gud (18:1), den ledende der dømmer før han har hørt begge sider af en sag (18:17), den farlige spøgefugl (26:18, 19), den der har tendens til at være partisk (28:21), forretningsmanden i sin butik, landmanden på sin mark, ægtemanden, hustruen og barnet — alle modtager de sund vejledning. Forældre hjælpes så de kan afsløre de mange snarer der lurer på de unges vej. De vise kan undervise de uerfarne. Hvor vi end lever, kan vi lade os lede af Ordsprogene; bogens råd og vejledning bliver aldrig forældede. „Ordsprogenes Bog,“ har den amerikanske pædagog William Lyon Phelps engang sagt, „er mere tidssvarende end den sidste morgenavis.“a Ordsprogenes Bog er tidssvarende, praktisk og gavnlig fordi den er inspireret af Gud.
37. Hvordan harmonerer Ordsprogene med den større Salomons lære?
37 Ordsprogene, der hovedsagelig er udtalt af Salomon, er gavnlige til reformering, for de vender mennesker til den almægtige Gud. Det samme gjorde Jesus Kristus, om hvem der i Mattæus 12:42 blev sagt at her var der „mere end Salomon“.
38. Hvordan øger Ordsprogene vor forståelse af Guds rige og dets retfærdige principper?
38 Vi kan være taknemmelige for at han der er så vís, er udvalgt af Jehova som rigsafkommet. Hans trone vil blive „grundfæstet ved retfærdighed“, og hans rige vil blive et fredsrige langt herligere end Salomons. Om dette rige vil det kunne siges at „loyal hengivenhed og sandhed er værn for kongen, og han opretholder sin trone ved loyal hengivenhed“. Det vil betyde at menneskeslægten i al evighed får en retfærdig regering, en regering som Ordsprogene også siger følgende om: „Når en konge dømmer de ringe i sandhed, grundfæstes hans trone for evigt.“ Således kommer vi til at forstå — og det glæder os — at Ordsprogenes Bog ikke blot oplyser vor vej til kundskab, visdom og forstand og til evigt liv, men hvad der er endnu vigtigere, den ophøjer Jehova som kilden til den sande visdom, som han uddeler gennem Kristus Jesus, arvingen til Riget. Ordsprogene øger i høj grad vor forståelse af Guds rige og de retfærdige principper det nu styrer efter. — Ordsp. 25:5; 16:12; 20:28; 29:14.
[Fodnote]
a Treasury of the Christian Faith, 1949, redigeret af Stuber og Clark, side 48.