Introduktion til Lukas
Skribent: Lukas
Sted for affattelsen: Cæsarea
Tidspunkt fuldført: ca. 56-58 e.v.t.
Omspænder: 3 f.v.t. – 33 e.v.t.
Interessante fakta:
Det ser ud til at Lukas’ beretning er nedskrevet efter at Matthæus nedskrev sin beretning, men før Markus skrev sit evangelium. Lukas skrev sandsynligvis sit evangelium efter at han var vendt tilbage fra Filippi sammen med Paulus ved slutningen af Paulus’ tredje missionsrejse. Lukas har nok udarbejdet sin beretning mens Paulus sad fængslet i to år i Cæsarea og ventede på at blive ført til Rom for at fremføre sin appel for kejseren.
Meget tyder på at Matthæus skrev sit evangelium til jødiske læsere, og det ser ud til at Markus primært skrev sin beretning med ikkejødiske læsere i tanke, især romere. Lukas skrev derimod sit evangelium til alle mennesker. Omkring 60 procent af stoffet i Lukasevangeliet findes ikke i nogen af de andre evangelier. Lukas fortæller om mindst seks specifikke mirakler der ikke er taget med i Matthæus-, Markus- og Johannesevangeliet. (Lu 5:1-6; 7:11-15; 13:11-13; 14:1-4; 17:12-14; 22:50, 51) Han omtaler også mange lignelser som ikke bliver nævnt i de andre evangelieberetninger. Nogle eksempler på det er: Lu 10:30-35; 15:11-32 og 16:19-31.
Lukas var læge, og derfor giver han ekstra oplysninger om hvor alvorlige folks sygdomme var. (Lu 4:38; 5:12; Kol 4:14) Vi får et fingerpeg om Lukas’ uddannelsesniveau ved at han har et større ordforråd end de tre andre evangelieskribenter tilsammen.
Selvom Lukas ikke bliver nævnt ved navn i beretningen, bliver evangeliet tilskrevet ham i Det Muratoriske Fragment (sidst i det andet århundrede e.v.t.). Forfattere fra det andet århundrede, såsom Clemens af Alexandria og Irenæus, anerkendte også at Lukas var den der havde skrevet dette evangelium.
Fordi Lukas ikke var en af de tolv og sikkert ikke fik tro på Jesus før efter hans død, var han ikke selv øjenvidne til alle de begivenheder han nedskrev i sit evangelium. Men vi ved at han rejste sammen med Paulus til Jerusalem ved slutningen af Paulus’ tredje missionsrejse (ApG 21:15-17), og der kan Lukas have haft god mulighed for omhyggeligt at gå de ting igennem der havde med Jesus at gøre, i netop det område hvor Guds Søn havde udført sin gerning. For eksempel kunne Lukas selv tale med mange der havde været øjenvidner til Jesus’ liv, såsom de disciple der stadig levede, og måske Jesus’ mor, Maria. Lukas kan også have anvendt Matthæusevangeliet som kildemateriale.