Familieplanlægning — af betydning for hele verden

„Familieplanlægning kunne indebære større fordele for flere mennesker for færre penge end et hvilket som helst andet ’teknologisk fremskridt’ som menneskeheden i dag nyder gavn af, . . . også selv om der ikke fandtes noget befolkningsproblem.“ — The State of the World’s Children 1992.

FØR i tiden ønskede folk sig mange børn. Da Rebekka for næsten fire tusind år siden skulle til at forlade Mesopotamien for at gifte sig med Isak, velsignede hendes moder og hendes broder hende med ordene: „Du, vor søster, måtte du blive til tusinder af titusinder.“ (1 Mosebog 24:60) Men tiderne har forandret sig. I dag siger flere og flere kvinder at de gerne vil have færre børn.

„Jeg var nummer tre i en søskendeflok på syv,“ fortæller Bu fra Indonesien, der er 22 år og moder til en datter. „Min fader solgte palmesaft i Klaten i det centrale Java, og mine forældre havde store problemer med at skaffe mad til så stor en børneflok. . . . Det er lettere at brødføde en familie hvis der kun er få børn.“

Forældre i hele verden kommer med lignende udtalelser. Flere og flere ægtepar ønsker at planlægge hvornår de vil have børn, hvor mange de vil have og med hvor stort mellemrum, og hvornår de ikke vil have flere børn. Dette afspejler sig i statistikker fra FN der viser at antallet af ægtepar i udviklingslandene som frivilligt benytter prævention, er steget markant, fra 10 procent i 1960’erne til 51 procent i dag.

Mange landes regeringer er også stærkt interesserede i at fremme familieplanlægning. Over halvdelen af udviklingslandene har iværksat programmer der skal begrænse befolkningstilvæksten. De Forenede Nationers Befolkningsfond anslår at man nu bruger omkring 27 milliarder kroner om året på at kontrollere befolkningstilvæksten. For at imødekomme det fremtidige behov håber mange landes myndigheder at dette beløb vil være fordoblet i år 2000.

Hvorfor er både nationer og enkeltpersoner interesserede i at begrænse fødselstallet? Hvilket syn skal man som kristen anlægge på dette vigtige spørgsmål? Det vil vi komme ind på i de to følgende artikler.

Er det en fordel eller en ulempe at få børn?

SPØRGSMÅLET om familieplanlægning er nært forbundet med det der ofte er blevet kaldt befolkningseksplosionen. I det meste af menneskehedens historie foregik befolkningstilvæksten i et forholdsvis langsomt tempo; der døde omtrent lige så mange som der blev født. Først omkring år 1830 nåede verdens befolkning op på én milliard.

Så begyndte de medicinske og videnskabelige fremskridt der medførte færre dødsfald, især blandt børn. Omkring 1930 var verdensbefolkningen nået op på to milliarder. I 1960 var der føjet endnu en milliard til, og i 1975 endnu én. I 1987 nåede verdens befolkning op på fem milliarder.

Sagt med andre ord: antallet af mennesker på jorden øges i øjeblikket med cirka 170 i minuttet. Det bliver til 250.000 mennesker om dagen, hvilket svarer til en forholdsvis stor by. Det bliver til en befolkningstilvækst på 90 millioner om året, eller tre gange Canadas befolkning, eller en befolkning på størrelse med Mexicos. Mere end 90 procent af denne tilvækst finder sted i udviklingslande, hvor 75 procent af verdens befolkning bor.

Bekymrede regeringer

Men hvorfor er regeringsmyndighederne så ivrige efter at begrænse befolkningstilvæksten ved hjælp af familieplanlægning? Dr. Babs Sagoe, der arbejder for FN’s Befolkningsfond i Nigeria, besvarer dette spørgsmål med en enkel illustration — idet han dog gør opmærksom på at det måske er en overforenkling af en meget kompleks og kontroversiel situation. Han siger:

’Lad os forestille os en landmand der ejer fem hektarer jord. Hvis han har ti børn og deler jorden ligeligt imellem dem, vil de få en halv hektar hver. Hvis de hver får ti børn og de deler jorden imellem sig, vil de kun få en tyvendedel hektar. Disse børn vil tydeligvis ikke få det lige så godt som deres bedstefader der havde fem hektarer jord.’

Denne illustration understreger forholdet mellem et voksende antal mennesker og et begrænset jordareal med begrænsede ressourcer. Mens befolkningstallet stadig vokser, kæmper mange udviklingslande for at klare problemerne under det nuværende befolkningstal. Lad os betragte nogle af disse problemer.

Ressourceforbrug. Når befolkningstallet vokser, øger det samtidig presset på skovene, muldlaget, landbrugsjorden og vandforsyningen. Tidsskriftet Populi skriver om konsekvenserne: „Udviklingslandene . . . er ofte tvunget til at drive rovdrift på de ressourcer som den fremtidige udvikling afhænger af.“

Infrastruktur. Efterhånden som befolkningstallet vokser, finder regeringerne det stadig vanskeligere at tilvejebringe passende boliger, skoler, sanitære forhold, veje og sundhedsvæsen. Dertil kommer deres tunge gældsbyrde og svindende ressourcer. Dette bevirker at udviklingslandene er hårdt pressede når de skal efterkomme den nuværende befolknings behov, for slet ikke at tale om de behov der vil gøre sig gældende i en meget større befolkning.

Beskæftigelse. I en publikation fra FN’s Befolkningsfond, Population and the Environment: The Challenges Ahead (Befolkningen og miljøet: De udfordringer der ligger forude), står der at 40 procent af arbejdsstyrken i mange udviklingslande allerede er arbejdsløse. I den tredje verden er over en halv milliard mennesker enten arbejdsløse eller har ikke arbejde nok. Dette tal svarer næsten til hele arbejdsstyrken i den industrialiserede verden.

Hvis udviklingslandene skal forhindre en forværring af disse forhold, må de hvert år skabe over 30 millioner nye job. De der skal have disse job er i dag børn. Eksperterne er bekymrede for at massearbejdsløshed vil føre til uroligheder, større fattigdom og yderligere ødelæggelse af de naturlige ressourcer.

Intet under at flere og flere udviklingslande forsøger at fremme familieplanlægningen. I en lederartikel i det engelske lægetidsskrift Lancet har man kunnet læse følgende om det der ligger forude: „Den kraftige vækst i antallet [af mennesker], hovedsagelig i verdens fattige lande, bevirker at de står over for en opgave af kolossale dimensioner. . . . Millioner vil få en tilværelse uden uddannelse og arbejde, i dårlige boliger i et samfund uden sundhedsvæsen, socialvæsen eller sanitære forhold, hvilket i det store og hele skyldes en ukontrolleret befolkningstilvækst.“

Bekymrede familier

Ét er at sætte mål og indføre familieplanlægningsprogrammer på nationalt plan, noget ganske andet er at overbevise de enkelte familier om det gavnlige heri. I mange samfund er der stadig tradition for at man får store familier. For eksempel havde en moder i Nigeria følgende kommentar til regeringens opfordring til at sænke fødselstallet: „Jeg er det yngste af min faders 26 børn. Alle mine ældre søskende, både mine brødre og mine søstre, har mellem otte og tolv børn. Hvorfor skal det så lige være mig der skal have færre børn?“

Denne indstilling er dog ikke lige så udbredt som førhen — heller ikke i Nigeria, hvor hver kvinde i gennemsnit får seks børn. Stigende priser gør det svært for millioner af mennesker at skaffe føde og klæder til deres familie. Mange har af bitter erfaring lært sandheden i det yoruba-ordsprog der siger: „Ọmọ bẹẹrẹ, òṣì bẹẹrẹ“ (Stor børneflok, stor fattigdom).

Mange ægtepar er udmærket klar over fordelene ved familieplanlægning, men benytter sig ikke af den. Hvad bliver resultatet? I The State of the World’s Children 1992 (Tilstanden hos verdens børn i 1992), udgivet af FN’s Børnefond, hedder det at cirka én ud af tre graviditeter om året i tredjeverdenslande ikke er planlagte men uønskede.

Familieplanlægning redder liv

Ud over det økonomiske aspekt er der også en anden væsentlig grund til at man bør overveje familieplanlægning. Det er gavnligt for moderen og børnene. „Graviditet er et spil, og en fødsel er et spørgsmål om liv og død,“ lyder et vestafrikansk ordsprog. Hvert år dør en halv million kvinder i den tredje verden i forbindelse med graviditet eller fødsel, og millioner af børn bliver moderløse. Mellem fem og syv millioner kvinder bliver handicappede eller krøblinge i forbindelse med en fødsel.

Ikke alle kvinder i udviklingslandene løber den samme risiko. Som nedenstående ramme viser, er de kvinder der får for mange børn for tidligt, for sent, eller for hurtigt efter hinanden, i størst fare. FN-kilder anslår at familieplanlægning kunne hindre mellem en tredjedel og en fjerdedel af de dermed forbundne dødsfald og hindre at millioner af kvinder blev handicappede.

Men vil det ikke øge befolkningstilvæksten hvis man reddede millioner af børns liv? Hertil svarer mange eksperter overraskende nok nej. I Human Development Report for 1991 hedder det: „Man skulle tro at befolkningsproblemet ville vokse hvis flere børn overlevede. Men det modsatte er tilfældet. Frugtbarheden daler tilsyneladende når forældrene har tillid til at deres børn ikke dør.“

Ikke desto mindre fortsætter millioner af kvinder, hovedsagelig i fattige samfund, med at føde børn med korte mellemrum. Hvorfor? Fordi samfundet forventer det af dem, og fordi de ikke har kendskab eller adgang til prævention. Når man får mange børn er der også større sandsynlighed for at nogle af dem vil overleve.

Mange kvinder der har store familier ønsker sig det heller ikke anderledes. De betragter hvert barn som en gave fra Gud.

[Ramme på side 6]

Risikofyldte graviditeter i ulandene

For tidligt: Faren for at dø i forbindelse med graviditet og fødsel er tre gange højere blandt kvinder i alderen fra 15 til 19 år end for kvinder i alderen fra 20 til 24 år. Der er større fare for at de børn der fødes af teenagemødre enten dør, fødes for tidligt eller vejer for lidt ved fødselen.

For ofte: Intervallet mellem fødslerne har stor indvirkning på børnedødeligheden. Der er 66 procents større risiko for at et barn der fødes mindre end to år efter et andet, dør som spæd. Hvis disse børn overlever, risikerer de at blive hæmmet i væksten og deres intellektuelle udvikling. Cirka ét ud af fem dødsfald blandt børn kunne undgås hvis der gik tilstrækkelig lang tid mellem hver af moderens graviditeter.

For mange: Hvis man får mere end fire børn, øges risikofaktorerne i forbindelse med graviditet og fødsel, især hvis der er gået mindre end to år siden det forrige barn. Efter fire graviditeter er mødre desuden mere tilbøjelige til at komme til at lide af blodmangel og få blødninger, og risikoen for at føde misdannede børn er større.

For sent: Der er fem gange så stor risiko for at kvinder over 35 år dør i forbindelse med graviditet eller fødsel end kvinder der er mellem 20 og 24 år gamle. Jo ældre kvinder er, jo større risiko er der for at barnet dør.

[Kildeangivelse]

Verdenssundhedsorganisationen, FN’s Børnefond og FN’s Befolkningsfond.

Familieplanlægning — fra et kristent synspunkt

VED den første verdensbefolkningskonference, i 1974, erklærede de 140 nationer der var forsamlet, at alle ægtepar „har en grundlæggende ret til frit og ansvarligt at bestemme hvor mange børn de vil have og hvor ofte, samt at modtage den nødvendige oplysning om svangerskabsforebyggelse“.

Mange mener at dette er en god resolution. Det er sandt at Gud påbød Adam og Eva, og senere Noas familie, at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. (1 Mosebog 1:28; 9:1) Men de kristne fik ikke et sådant påbud. Bibelen opfordrer ikke kristne ægtepar til at få børn, men den siger heller ikke at de skal afholde sig fra at få børn. Et ægtepar kan altså selv bestemme om de vil have børn eller ej, og — hvis de planlægger at få børn — hvor mange og hvornår de vil have dem.

Et gudgivent ansvar

Men lagde du mærke til at der i resolutionen fra verdensbefolkningskonferencen stod at ægtepar selv ’ansvarligt kunne bestemme hvor mange børn de ville have og hvor ofte’? Princippet om ansvarlighed er helt i harmoni med det Bibelen siger. Kristne forældre er klar over at børn er en dyrebar gave fra Gud, men også at der følger et stort ansvar med denne gave.

Forældre har først og fremmest ansvar for at dække børnenes materielle behov. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:8.

Det at sørge for sin familie indebærer mere end blot at sætte mad på bordet og betale regninger, selv om dette i sig selv ofte er en stor opgave. Ansvarsbevidste kristne ægtepar tager også moderens fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige velfærd i betragtning når de planlægger hvor mange børn de vil have. Det kræver megen tid at tage sig af et barn, og når det ene barn følger efter det andet er det for moderens vedkommende ofte på bekostning af hendes muligheder for adspredelse, personlig udvikling og deltagelse i de kristne aktiviteter, og desuden hendes fysiske og åndelige sundhed.

Ansvarsbevidste kristne forældre er også opmærksomme på deres børns behov. The State of the World’s Population 1991 siger: „Børn der fødes i store familier hvor der er små aldersforskelle mellem børnene må konkurrere med deres søskende om mad, tøj og forældrenes kærlighed. De er også mere modtagelige for infektioner. Hvis disse børn overlever barndommen, hvor de er sårbare, vil der være større risiko for at deres fysiske og mentale vækst hæmmes. Deres udsigter som voksne vil være meget dårlige.“ Dette gælder selvfølgelig ikke alle storfamilier, men det er noget kristne familier bør have i tanke når de planlægger hvor mange børn de vil have.

Kristne forældre er forpligtede til at sørge åndeligt for deres børn, for Bibelen giver dette påbud: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Emeka, en kristen fra Nigeria der underviser i jura, har været gift i et år, og han har ikke noget hastværk med at få en stor familie. „Min kone og jeg har talt om hvor mange børn vi vil have. Vi overvejede at få fem, men besluttede os så til at få tre. Senere fandt vi frem til at det ville være bedre med to. Det er svært at opdrage børn efter Bibelens principper. Det er et stort ansvar.“

Nogle kristne ægtepar har besluttet at de ikke vil have børn, så de kan bruge al deres tid i tjenesten for Gud. En missionær i Afrika der er blevet enig med sin mand om at de ikke vil have børn, siger: „Jeg føler ikke at jeg er gået glip af noget ved ikke at få børn. Min mand og jeg har ganske vist ikke oplevet glæderne ved at være forældre, men vort liv har været fyldt med andre glæder. Ved at være optaget af at lære andre om sandheden ud fra Bibelen har vi fået mange åndelige børn forskellige steder på jorden. Vi elsker dem, og de elsker os. Vi er knyttet sammen med særlige bånd. Det er en god illustration Paulus benytter når han sammenligner sig selv med en ammende moder, på grund af den inderlige hengivenhed han nærede for dem han havde hjulpet åndeligt.“ — 1 Thessaloniker 2:7, 8.

Svangerskabsforebyggelse

Fordømmer Bibelen svangerskabsforebyggelse? Nej, det gør den ikke. Det er op til det enkelte ægtepar at afgøre om de vil benytte sig af prævention og hvilken slags de i så fald vil benytte. Den metode de vælger bør imidlertid afspejle respekt for livets hellighed. Af Bibelen fremgår det at livet begynder ved undfangelsen, og kristne bør derfor undgå en form for prævention der gør ende på det liv der er undfanget, det vil sige fremkalder en abort. — Salme 139:16; jævnfør Anden Mosebog 21:22, 23; Jeremias 1:5.

Det kan være forskelligt hvilken form for prævention ægtepar vælger. Nogle ønsker måske at begrænse antallet af børn, mens andre måske beslutter at de slet ikke ønsker at få børn og derfor benytter en eller anden form for svangerskabsforebyggelse. Der findes mange præventionsmetoder, og de har hver deres fordele og ulemper. Når et ægtepar skal afgøre hvilken metode de finder bedst, er det værd at huske at nogle metoder er langt mere effektive end andre. Man bør også forhøre sig om eventuelle bivirkninger. Læger og familieplanlægningsklinikker kan rådgive om svangerskabsforebyggelse og hjælpe ægtepar til at vælge den metode der passer dem bedst.

Det er en personlig afgørelse om ægtepar vælger at få mange eller få børn, eller måske slet ingen. Men eftersom det er en vigtig afgørelse med vidtrækkende konsekvenser, gør ægtepar klogt i at overveje sagen omhyggeligt og under bøn.

[Ramme på side 8, 9]

Forskellige præventionsmetoder

Sterilisation

Hos mænd: Et mindre, kirurgisk indgreb hvorved der lægges to snit i pungen og sædlederne skæres over.

Hos kvinder: Et kirurgisk indgreb hvor æggelederne sammensnøres eller skæres over for at forhindre æggene i at nå frem til livmoderen.

Fordele: Af alle former for prævention er sterilisation den mest effektive.

Ulemper: Kan være permanent. Hos både mænd og kvinder har man kirurgisk kunnet genoprette evnen til at få børn, men dette kan ikke garanteres.a

P-piller

Indbefatter også den såkaldte minipille, som kun indeholder gestagen. P-piller indvirker på en kvindes hormonbalance og hindrer ægget i at løsne sig eller i at udvikles.b

Fordele: Særdeles effektiv som svangerskabsforebyggelse.

Ulemper: Nogle fysiske bivirkninger, men de er mindst hos sunde ikkerygere under 40 år.

Pessar og sæddræbende creme

Et pessar er en kuppelformet gummihætte med bøjelig kant. Der skal smøres sæddræbende creme på den side af pessaret der vender ind mod livmodermunden og på kanten, hvorefter det anbringes i skeden så det lukker af for åbningen til livmoderen.

Fordele: En sikker og ret pålidelig form for prævention når det anvendes rigtigt.

Ulemper: Skal anvendes under hvert samleje. Det kræver øvelse at indsætte pessaret rigtigt, og det skal indsættes før samlejet og må først fjernes efter seks til otte timer.

Præventionssvamp

En svamp af polyuretan imprægneret med et sæddræbende middel. Den opsættes i skeden så den dækker livmodermunden, hvorved den danner en fysisk og kemisk barriere mod sædcellerne. Den kasseres efter brug.

Fordele: Man skal lade svampen sidde i op mod 24 timer, og den forebygger svangerskab i hele dette tidsrum.

Ulemper: Der er rapporteret om allergiske reaktioner og nogle få tilfælde af toksisk shock syndrom.

Spiral

Spiralen er fremstillet af metal eller plastic og anbringes i livmoderen. Man er ikke helt klar over hvordan den egentlig virker, men læger mener at den modvirker graviditet på flere måder. En af disse måder er ved at hindre det befrugtede æg i at fæstne sig til livmodervæggen.

Fordele: En pålidelig form for svangerskabsforebyggelse.

Ulemper: Forårsager nogle gange blødninger eller smerter og fremkalder måske nogle gange abort.c

Kondom

Et gummihylster der rulles på penis for at hindre sæden i at trænge ind i skeden.

Fordele: En sikker og effektiv form for prævention. Mindsker risikoen for smitte med seksuelt overførte sygdomme, deriblandt AIDS.

Ulemper: Nogle bryder sig ikke om at bruge kondom fordi det kræver at kønsakten afbrydes.

Afbrudt samleje

Ved afbrudt samleje trækkes penis ud af skeden inden mandens udløsning.

Fordele: Er ikke forbundet med omkostninger, forberedelse eller brug af remedier.

Ulemper: Er ikke seksuelt tilfredsstillende, kræver stor selvbeherskelse og er en særdeles upålidelig metode.

Rytmemetoden

Ægteparret afstår fra samleje i de dage af kvindens menstruationscyklus hvor der er størst sandsynlighed for at hun kan blive gravid.

Fordele: Er ikke sundhedsskadeligt og har ingen bivirkninger. Kræver ingen forholdsregler i forbindelse med samleje.

Ulemper: En ikke særlig sikker form for prævention medmindre ægteparret er fast besluttet på ikke at få børn og nøje følger forudsætningerne for denne metode.

Hormonimplantat

Det nyeste inden for svangerskabsforebyggelse er at kvinden får implanteret nogle små siliciumkapsler under huden på armen. I op til fem år afgiver kapslerne gradvist en ganske lille mængde af et hormon til blodstrømmen. I denne periode er kvinden beskyttet mod at blive gravid.

Fordele: Særdeles effektiv metode. Hvis man fjerner kapslerne er det atter muligt at blive gravid.

Ulemper: Minimale. De samme som når man bruger p-piller der kun indeholder gestagen (minipiller). Når man får indsat kapsler der kun indeholder gestagen, forhindres graviditeten muligvis ved at der sker en abort.d

[Fodnoter]