Torsdag den 8. december
Vi holder vores blik rettet mod de usynlige ting, for de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige. – 2. Kor. 4:18.
Ikke alle værdier er synlige. Faktisk er de ting der har allerstørst værdi, usynlige. I Bjergprædikenen nævnte Jesus at man kunne have nogle værdier i himlen der langt overgår materielle ejendele. Og han tilføjede en sandhed: “Der hvor dine værdier er, der vil dit hjerte også være.” (Matt. 6:19-21) Ja, vores hjerte vil motivere os til at stræbe efter det vi betragter som værdifuldt. Vi ‘samler os værdier i himlen’ ved at skabe os et godt navn hos Gud. Og Jesus pegede på at den slags værdier hverken kan ødelægges eller stjæles. Apostlen Paulus opfordrer os til at ‘holde vores blik rettet mod de usynlige ting’. (2. Kor. 4:17, 18) Nogle af disse usynlige ting er de velsignelser vi vil få i Guds nye verden. Viser vi taknemmelighed for disse usynlige gaver? w20.05 26 § 1-2
Fredag den 9. december
“Min undervisning vil falde som regn.” – 5. Mos. 32:2.
Det Moses lærte israelitterne, var nærende og forfriskende for dem, som stille regn på grønne planter. Hvad kan vi gøre for at vores undervisning kommer til at virke lige så godt? Når vi forkynder fra hus til hus eller er med i offentlig forkyndelse, kan vi med Bibelen i hånden vise folk Guds personlige navn, Jehova. Vi kan tilbyde dem vores tiltalende publikationer, vise dem gode små film og henvise til materiale på vores hjemmeside der ærer Jehova. Når vi er på arbejde, i skole eller ude at rejse, kan vi måske finde anledninger til at tale om den Gud vi elsker, og om hvordan han er. Ved at fortælle folk vi møder, om de skønne ting Jehova vil gøre for jorden og menneskene, giver vi dem måske et billede af Jehova som er helt nyt for dem. Når vi fortæller andre sandheden om vores kærlige Far, afslører vi nogle af de løgne der er blevet sagt om ham. Vi er med til at hellige Jehovas navn og rense det for bagvaskelse. Vi tilbyder folk de mest nærende og forfriskende sandheder der findes. – Esa. 65:13, 14. w20.06 10 § 8-9
Lørdag den 10. december
“Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.” – Mal. 3:7.
Hvilke egenskaber må vi have hvis vi skal hjælpe dem der gerne vil tilbage til Jehova? Svaret fremgår blandt andet af Jesus’ lignelse om den trodsige søn der rejste hjemmefra. (Luk. 15:17-24) Sønnen kom til sidst til fornuft og besluttede at vende hjem. Faren løb sin søn i møde, omfavnede ham hjerteligt og forsikrede ham om at han stadig elskede ham. Sønnen havde dårlig samvittighed og følte sig ikke længere værdig til at blive kaldt søn. Faren følte empati med sønnen, der åbent fortalte hvordan han havde det. Derefter gjorde han nogle konkrete ting for at sønnen virkelig kunne føle sig velkommen som et elsket medlem af familien. For at bevise at han elskede sin angrende søn, arrangerede faren en fest for ham og gav ham fint, nyt tøj. Jehova er som faren i lignelsen. Han elsker vores uvirksomme brødre og søstre og ønsker at de skal vende tilbage til ham. Ved at efterligne Jehova kan vi hjælpe dem til at gøre det. Det kræver tålmodighed, empati og kærlighed. w20.06 25-26 § 8-9