Jeremias
39 I Zedekiʹas’, Judas konges, niende år, i den tiende måned,+ kom Nebukadreʹzar, Babylons konge, og hele hans kampstyrke til Jerusalem og gik i gang med at belejre det.+
2 I Zedekiʹas’ ellevte år, i den fjerde måned, på den niende dag i måneden, blev [forsvaret om] byen gennembrudt.+ 3 Og alle Babylons konges fyrster kom ind og satte sig i Mellemporten,+ [nemlig] Nerʹgal-Sar-Eʹzer, Samʹgar-Neʹbo, Sarʹsekim, der var rab-saʹris,* den Nerʹgal-Sar-Eʹzer der var rab-mag,* og alle de andre fyrster hos Babylons konge.
4 Og så snart Zedekiʹas, Judas konge, og alle stridsmændene så dem, flygtede+ de om natten og søgte ud af byen ad vejen til kongens have,+ gennem porten mellem de to mure; og de drog ud i retning af Aʹraba.*+ 5 En kaldæisk kampstyrke satte da efter dem+ og indhentede Zedekiʹas på Jerikos ørkensletter.+ Så tog de ham og bragte ham op til Nebukadreʹzar, Babylons konge, i Ribʹla+ i Haʹmats+ land, så denne kunne afsige [sine] domme over ham.+ 6 Derpå dræbte Babylons konge Zedekiʹas’ sønner i Ribʹla for øjnene af ham;+ også alle Judas fornemme dræbte Babylons konge.+ 7 Og han blindede Zedekiʹas’ øjne,+ hvorpå han bandt ham med kobberlænker for at føre ham til Babylon.
8 Og kaldæerne brændte kongens hus og folkets huse med ild,+ og Jerusalems mure nedbrød de.+ 9 Og resten af folket som var tilbage i byen, og overløberne der var løbet over* til ham, og resten af folket som var tilbage, førte Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten,+ i landflygtighed til Babylon.+
10 Men Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, lod nogle af folket, de ringestillede som slet intet havde, blive tilbage i Judas land;+ og han gav dem samme dag vingårde og marker [at dyrke].+
11 Endvidere gav Nebukadreʹzar, Babylons konge, gennem Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, påbud angående Jeremias, idet han sagde: 12 „Tag ham og hold selv øje med ham, og gør ham ikke noget ondt.+ Men gør med ham hvad han end siger dig.“+
13 Så Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, og Nebusjazʹban, der var rab-saʹris,* og Nerʹgal-Sar-Eʹzer, der var rab-mag,* og alle de førende mænd* hos Babylons konge, sendte bud; 14 ja, de sendte bud og hentede Jeremias ud af vagtforgården+ og overgav ham til Gedalʹja,+ Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ søn, for at denne kunne føre ham ud til [sit] hus, så han kunne bo blandt folket.
15 Men Jehovas ord var kommet til Jeremias mens han var lukket inde i vagtforgården,+ idet der blev sagt: 16 „Gå hen og sig til ætiopieren Eʹbed-Meʹlek:+ ’Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Se, jeg lader mine ord komme over denne by til [dens] ulykke og ikke til [dens] lykke,+ og de skal opfyldes for dit ansigt på den dag.“’+
17 ’Men jeg vil udfri dig på den dag,’+ lyder Jehovas udsagn, ’og du vil ikke blive overgivet i de mænds hånd som du gruer for.’+
18 ’For jeg vil visselig bringe dig i sikkerhed, og du skal ikke falde for sværdet; ja, du skal få din sjæl som bytte,+ fordi du har stolet på mig,’+ lyder Jehovas udsagn.“