Ezekiel
30 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 2 „Menneskesøn, profetér og sig:+ ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „I skal hyle: ’Ak, hvilken dag!’+ 3 For en dag er nær, ja, en dag der tilhører Jehova er nær.+ En dag med skyer,+ en fastsat tid for nationerne vil det være.+ 4 Og et sværd skal komme mod Ægypten,+ og der skal være strenge veer for Ætiopien,* når den slagne falder i Ægypten og man tager dets velstand, og dets grundvolde rives ned.+ 5 Ætiopien+ og Put+ og Lud og hele den blandede flok*+ og Kub og sønnerne af pagtens land — sammen med dem skal de falde for sværdet.“’+
6 Således har Jehova sagt: ’De som støtter Ægypten skal også falde, og dets styrkes stolthed skal gå ned.’+
’Fra Migʹdol+ til Syeʹne,*+ dér skal de falde for sværdet,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 7 ’Og de skal lægges øde midt iblandt øde lande, og dets byer vil befinde sig midt iblandt afsvedne byer.+ 8 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg sætter ild på Ægypten, og alle dets hjælpere knuses.+ 9 På den dag vil sendebud udgå fra mig på skibene,* for at få det selvsikre Ætiopien til at skælve.+ Og strenge veer skal der være for dem på Ægyptens dag, for, se, den kommer.’+
10 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Ja, jeg fjerner Ægyptens folkemængde ved Nebukadreʹzars, Babylons konges, hånd.+ 11 Han og hans folk sammen med ham, nationernes tyranner,+ føres ind for at ødelægge landet. Og de skal trække deres sværd imod Ægypten og fylde landet med slagne.+ 12 Og jeg vil gøre Nilkanalerne+ til tør grund og prisgive landet til onde mennesker,+ og jeg vil lægge landet og det der fylder det, øde ved fremmedes hånd.+ Jeg, Jehova, har talt.’+
13 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Jeg vil også udrydde de uhumske guder+ og fjerne afguderne fra Nof,*+ og der vil ikke mere være nogen høvding i Ægyptens land; og jeg vil sætte frygt i Ægyptens land.+ 14 Og jeg vil lægge Paʹtros+ øde og sætte ild på Zoʹan+ og eksekvere straffedomme i No.*+ 15 Og jeg vil udøse min forbitrelse+ over Sin,* Ægyptens fæstning, og udrydde Nos folkemængde.+ 16 Ja, jeg vil sætte ild på Ægypten. Sin vil helt sikkert få strenge veer, og [forsvaret af] No vil blive gennembrudt; og hvad Nof angår — der er fjender om dagen! 17 De unge mænd i On*+ og Pibeʹset falder for sværdet, og [byerne] selv går i fangenskab. 18 Og i Takpanʹkes+ skal dagen formørkes, når jeg dér bryder Ægyptens ågstænger.+ Og dets styrkes stolthed vil blive bragt til ophør i det.+ Skyer vil dække det,+ og dets småbyer* går i fangenskab.+ 19 Ja, jeg eksekverer straffedomme i Ægypten;+ og de skal vide at jeg er Jehova.’“
20 Derpå var det i det ellevte år, i den første [måned], på den syvende [dag] i måneden, at Jehovas ord kom til mig og lød: 21 „Menneskesøn, jeg skal brække armen på Farao, Ægyptens konge,+ og se, man skal ikke forbinde den og lade den finde lægedom, lægge bandage på og binde den op,+ så den kan blive stærk nok til at gribe sværdet.“
22 „Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg er imod Farao, Ægyptens konge,+ og jeg brækker armene på ham,+ den der er stærk og den der er brækket,+ og jeg får sværdet til at falde ud af hans hånd.+ 23 Og jeg spreder ægypterne blandt nationerne og strør dem ud i landene.+ 24 Og jeg styrker Babylons konges arme+ og giver ham mit sværd i hånden,+ men jeg brækker armene på Farao, og som en dødeligt såret skal han stønne højt for hans ansigt.+ 25 Ja, jeg vil styrke Babylons konges arme, men Faraos arme skal synke; og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg giver Babylons konge mit sværd i hånden og han rækker det ud mod Ægyptens land.+ 26 Og jeg vil sprede ægypterne blandt nationerne og strø dem ud i landene;+ og de skal vide at jeg er Jehova.’“