Johannes
20 På den første dag+ i ugen kom Maria Magdalene til mindegraven tidligt, mens det endnu var mørkt, og hun så at stenen allerede var taget væk fra mindegraven.+ 2 Så løb hun og kom til Simon Peter og til den anden discipel,+ ham som Jesus holdt af, og hun sagde til dem: „De har taget Herren væk fra mindegraven,+ og vi ved ikke hvor de har lagt ham.“
3 Så gik Peter+ og den anden discipel ud og begav sig på vej til mindegraven. 4 Ja, de to begyndte sammen at løbe; men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til mindegraven. 5 Og han bøjede sig og kiggede ind og så bindene ligge [der];+ dog gik han ikke ind. 6 Så kom Simon Peter også, idet han fulgte ham, og han gik ind i mindegraven. Og han så bindene ligge [der],+ 7 og tørklædet som havde været på hans hoved; det lå ikke sammen med bindene men rullet sammen på et sted for sig selv. 8 Da gik så den anden discipel som var kommet først til mindegraven, også ind, og han så og troede. 9 De havde nemlig endnu ikke fattet skriftstedet om at han nødvendigvis måtte opstå fra de døde.+ 10 Så gik disciplene hjem igen.
11 Men Maria blev stående udenfor i nærheden af mindegraven og græd. Og så, mens hun græd, bøjede hun sig frem og kiggede ind i mindegraven, 12 og hun så to engle+ i hvidt sidde der, én ved hovedet og én ved fødderne, dér hvor Jesu legeme havde ligget. 13 Og de sagde til hende: „Kvinde, hvorfor græder du?“ Hun sagde til dem: „De har taget min Herre væk, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham.“ 14 Efter at have sagt dette vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun opfattede ikke at det var Jesus.+ 15 Jesus sagde til hende: „Kvinde, hvorfor græder du? Hvem søger du?“+ Idet hun mente at det var havemanden sagde hun til ham: „Herre, hvis du har fjernet ham, så sig mig hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham væk.“ 16 Jesus sagde til hende: „Maria!“+ Idet hun vendte sig om sagde hun til ham på hebraisk: „Rabbuʹni!“*+ (som betyder „Lærer!“) 17 Jesus sagde til hende: „Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men gå til mine brødre+ og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader+ og jeres Fader og til min Gud+ og jeres Gud.’“+ 18 Maria Magdalene kom og bragte disciplene nyheden: „Jeg har set Herren!“ og at han havde sagt dette til hende.+
19 Da det nu var blevet sent den dag, den første i ugen,+ og dørene var låst, dér hvor disciplene var, af frygt+ for jøderne, kom Jesus+ og stod i deres midte og sagde til dem: „Måtte I have fred.“+ 20 Og efter at have sagt dette viste han dem både sine hænder og sin side.+ Da frydede disciplene sig+ over at se Herren. 21 Jesus sagde så igen til dem: „Måtte I have fred. Ligesom Faderen har udsendt mig,+ sender jeg også jer.“+ 22 Og efter at have sagt dette åndede han på dem og sagde til dem: „Modtag hellig ånd.+ 23 Når I tilgiver nogen deres synder,+ så er de tilgivet dem; når I fastholder nogens, så er de fastholdt.“+
24 Men Thomas,+ en af de tolv, som blev kaldt Tvilling,* var ikke sammen med dem da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde så til ham: „Vi har set Herren!“ Men han sagde til dem: „Hvis jeg ikke ser mærket af naglerne i hans hænder og stikker min finger i mærket af naglerne og stikker min hånd i hans side,+ vil jeg afgjort ikke tro det.“+
26 Otte dage senere var hans disciple så igen inden døre, og Thomas sammen med dem. Jesus kom, skønt dørene var låst, og han stod i deres midte og sagde: „Måtte I have fred.“+ 27 Derefter sagde han til Thomas: „Kom her med din finger, og se mine hænder, og kom her med din hånd+ og stik den i min side, og hold op med at være vantro men bliv derimod troende.“ 28 Som svar sagde Thomas til ham: „Min Herre og min Gud!“+ 29 Jesus sagde til ham: „Er det fordi du har set mig du har fået tro? Lykkelige er de som ikke ser og dog tror.“+
30 Jesus gjorde rigtignok også mange andre tegn i disciplenes påsyn, ting som ikke er skrevet i denne skriftrulle.+ 31 Men dette er blevet skrevet+ for at I kan tro at Jesus er Messias, Guds søn, og for at I, fordi I tror,+ kan have liv ved hans navn.