Dommerne

6 Derpå gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ så Jehova overgav dem i Midʹjans+ hånd i syv år. 2 Og Midʹjans hånd fik overtaget over Israel.+ På grund af Midʹjan lavede Israels sønner sig de underjordiske depoter som er i bjergene, foruden hulerne og bjergfæstningerne.+ 3 Og hvis Israel havde sået,+ drog Midʹjan og Aʹmalek+ og Østens sønner*+ op, ja, de drog op imod dem. 4 Og de lejrede sig imod dem og ødelagde jordens afgrøde helt til Gaʹza, og de levnede intet at leve af i Israel, heller ikke får eller okse eller æsel.+ 5 For det var både dem selv og deres kvæg der drog op med deres telte. De kom så talrige som græshopper,+ og der var ikke tal på dem og deres kameler;+ og de kom ind i landet for at ødelægge det.+ 6 Og Israel blev ganske forarmet på grund af Midʹjan, og Israels sønner råbte til Jehova om hjælp.+

7 Men fordi Israels sønner råbte til Jehova om hjælp på grund af Midʹjan,+ 8 sendte Jehova en mand, en profet,+ til Israels sønner, og han sagde til dem: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Det var mig der førte jer op fra Ægypten+ og bragte jer ud af trællehuset.+ 9 Og jeg udfriede jer af Ægyptens hånd og af alle jeres undertrykkeres hånd og drev dem bort foran jer og gav jer deres land.+ 10 Desuden sagde jeg til jer: „Jeg er Jehova, jeres Gud.+ I må ikke frygte de amoritters guder+ i hvis land I bor.“+ Men I hørte ikke efter min røst.’“+

11 Senere kom Jehovas engel+ og satte sig under det store træ der var i Ofʹra, som tilhørte abiezritten+ Joʹasj, mens hans søn Giʹdeon+ håndtærskede hvede i vinpersen for at få det hurtigt af vejen, ud af syne for Midʹjan. 12 Så viste Jehovas engel sig for ham og sagde til ham: „Jehova er med dig,+ du brave kriger.“ 13 Men Giʹdeon sagde til ham: „Undskyld mig, herre, men er Jehova med os, hvorfor rammer alt dette os da,+ og hvor er alle hans undergerninger+ som vore fædre har berettet for os+ om og sagt: ’Var det ikke Ægypten Jehova førte os op fra?’+ Og nu har Jehova svigtet os,+ så han giver os i Midʹjans vold.“ 14 Da vendte Jehova* sig mod ham og sagde: „Drag af sted i den kraft du har,+ og du skal frelse Israel af Midʹjans vold.+ Sender jeg dig ikke?“+ 15 Men han sagde til ham: „Undskyld mig, Jehova.* Med hvad skal jeg frelse Israel?+ Se! Min tusindgruppe* er den ringeste i Manasʹse, og jeg er den yngste i min faders hus.“+ 16 Jehova sagde imidlertid til ham: „Jeg er jo med dig,+ og du skal slå Midʹjan+ som én mand.“

17 Derpå sagde han til ham: „Hvis jeg virkelig har fundet yndest i dine øjne,+ så må du gøre et tegn [som viser] mig at det er dig der taler med mig.+ 18 Vig nu ikke herfra før jeg kommer [tilbage] til dig+ og har bragt min gave ud og sat den frem foran dig.“+ Dertil sagde han: „Jeg bliver siddende indtil du kommer tilbage.“ 19 Giʹdeon gik så ind og tilberedte et gedekid+ samt usyrede brød af en efa* mel.+ Kødet kom han i en kurv, og suppen kom han i en gryde, og så bragte han det ud til ham under det store træ og serverede det.

20 Da sagde den [sande] Guds* engel til ham: „Tag kødet og de usyrede brød og anbring det på denne klippe+ og udgyd suppen.“ Da gjorde han sådan. 21 Derpå rakte Jehovas engel spidsen af den stav som han havde i hånden, frem og rørte ved kødet og de usyrede brød, og der steg ild op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød;+ og Jehovas engel forsvandt for hans øjne. 22 Da indså Giʹdeon at det var Jehovas engel.+

Og Giʹdeon sagde: „Ak! suveræne Herre Jehova, for jeg har set Jehovas engel, ansigt til ansigt!“+ 23 Men Jehova sagde til ham: „Fred være med dig.+ Frygt ikke.+ Du skal ikke dø.“+ 24 Derpå byggede Giʹdeon et alter+ dér for Jehova, og det kaldes*+ Jehova-Sjaʹlom* til den dag i dag. Det er stadig i abiezritternes Ofʹra.+

25 Samme nat sagde Jehova så til ham: „Tag ungtyren som din fader har, ja, andentyren, som er syv år, og nedriv ba’alsalteret+ som din fader har; og den hellige pæl* som står ved siden af det, skal du hugge om.+ 26 Og du skal bygge et alter for Jehova din Gud på toppen af denne fæstning, med rækken af sten, og du skal tage andentyren og bringe den som brændoffer på træstykkerne af den hellige pæl som du hugger om.“ 27 Giʹdeon tog så ti mænd af sine tjenere og gjorde sådan som Jehova havde sagt til ham;+ men da han frygtede sin faders hus og mændene i byen for meget til at gøre det om dagen, gjorde han det om natten.+

28 Om morgenen da mændene i byen stod tidligt op, se, da var ba’alsalteret brudt ned og den hellige pæl+ som stod ved siden af det, var hugget om, og andentyren var blevet ofret på det alter der var bygget. 29 Og de sagde til hinanden: „Hvem har gjort dette?“ Så forhørte de sig og undersøgte sagen, og til sidst sagde de: „Det er Joʹasj’ søn Giʹdeon der har gjort dette.“ 30 Derfor sagde mændene i byen til Joʹasj: „Bring din søn ud så han kan dø,+ for han har nedbrudt ba’alsalteret og han har omhugget den hellige pæl der stod ved siden af det.“ 31 Men Joʹasj+ sagde til alle dem der stod over for ham:+ „Vil I føre sag for Baʹal, som om I kan frelse ham? Den der vil føre sag for ham, bør lide døden endnu her til morgen.+ Hvis han er Gud,+ [så] lad ham føre sin egen sag,+ for man har nedbrudt hans alter.“ 32 Derfor kaldte han ham på denne dag for Jeʹrubba’al,*+ idet han sagde: „Lad Baʹal føre sag for sig selv, for man har nedbrudt hans alter.“+

33 Nu samlede hele Midʹjan+ og Aʹmalek+ og [alle] Østens sønner+ sig, hver og én,+ og gik over [Jordan] og slog lejr på Jizʹre’elsletten.+ 34 Men Jehovas ånd+ iklædte sig Giʹdeon, så han blæste i hornet,*+ og abiezritterne*+ blev kaldt sammen til at følge ham. 35 Og han sendte sendebud+ ud i hele Manasʹse, så de også blev kaldt sammen til at følge ham. Og han sendte sendebud ud i Aʹser og Zeʹbulon og Nafʹtali, så de drog op for at møde ham.*

36 Derpå sagde Giʹdeon til den [sande] Gud: „Hvis du vil frelse Israel ved min hånd, sådan som du har sagt,+ 37 se, da lægger jeg en nyafklippet uldpels frem på tærskepladsen. Hvis der kommer dug alene på den afklippede uld, mens der er tørt overalt på jorden, så ved jeg at du vil frelse Israel ved min hånd, sådan som du har sagt.“ 38 Og sådan gik det. Da han stod tidligt op næste dag og vred den afklippede uld, pressede han så meget dug ud af den at det fyldte en festskål med vand. 39 Imidlertid sagde Giʹdeon til den [sande] Gud: „Lad ikke din vrede blusse op imod mig, men lad mig tale blot denne ene gang til. Lad mig gøre blot ét forsøg mere med den afklippede uld: Lad der være tørt alene på den afklippede uld, mens der kommer dug overalt på jorden.“ 40 Så gjorde Gud sådan denne nat; og der var tørt alene på den afklippede uld, mens der kom dug overalt på jorden.