Esajas
13 Det budskab om Babylon*+ som Esajas,* Aʹmoz’ søn,+ så i et syn: 2 „På et bjerg af nøgne klipper* skal I rejse et signal.*+ Opløft røsten [og råb] til dem, sving med hånden,+ så de kan gå ind ad de fornemmes indgange.+ 3 Jeg har selv givet befaling til mine helligede* [stridsmænd].+ Jeg har også kaldt mine vældige krigere til [tjeneste for] min vrede,+ mine stolt jublende. 4 Hør!* En folkemængde i bjergene, i lighed med et talrigt folk.+ Hør!* Larm af riger, af nationer der har samlet sig!+ Hærstyrkers Jehova mønstrer krigshæren.+ 5 De kommer fra det fjerne land,+ fra himmelens rand, Jehova og hans fordømmelses våben, for at ødelægge hele jorden.+
6 Hyl, for Jehovas dag er nær!+ Som hærgen fra den Almægtige* kommer den.+ 7 Det er derfor alle hænder bliver slappe, og det dødelige menneskes hele hjerte smelter.+ 8 Og folk er blevet forfærdede.+ Ja, krampeanfald og veer griber [dem]; som en fødende kvinde har de fødselsveer.+ De stirrer forbløffede på hinanden. Deres ansigter er blussende ansigter.+
9 Se, Jehovas dag kommer, grusom og med en heftig og brændende vrede, for at gøre landet til noget man forfærdes over,+ og for at tilintetgøre dets syndere [og fjerne dem] fra det.+ 10 For himmelens stjerner og deres Keʹsil-stjernebilleder*+ vil ikke udstråle deres lys; solen er formørket når den står op, og månen lader ikke sit lys skinne. 11 Og jeg skal bringe straf over det frugtbare land* for [dets] ondskab,+ og over de ugudelige for deres misgerning. Og jeg skal bringe de overmodiges stolthed til ophør, ja, tyrannernes* hovmod vil jeg ydmyge.+ 12 Jeg vil gøre det dødelige menneske sjældnere end fint guld,*+ og det jordiske menneske [sjældnere] end guld* fra Oʹfir.+ 13 Af den grund vil jeg få himmelen til at bæve,+ og jorden vil rokke sig fra sit sted ved Hærstyrkers Jehovas heftige vrede+ og på dagen for hans brændende vrede.+ 14 Og de vil, som en jaget gazelle og som en fårehjord uden nogen til at samle den,+ vende sig, enhver til sit eget folk, og flygte, enhver til sit eget land.+ 15 Enhver der bliver fundet, vil blive gennemboret, og enhver der opsnappes, vil falde for sværdet;+ 16 og deres børn vil blive knust for øjnene af dem.+ Deres huse vil blive plyndret, og deres hustruer vil blive voldtaget.+
17 Se, imod dem ægger jeg mederne,+ der ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld. 18 Og [deres] buer vil knuse unge mænd.+ Og livsfrugt viser de ikke barmhjertighed;+ deres øje ynkes ikke over sønner. 19 Og det skal gå Babylon, rigernes pryd,+ kaldæernes stolthed og hæder,+ som da Gud* omstyrtede Soʹdoma og Gomorʹra.+ 20 Det vil aldrig blive beboet,+ og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.+ Og dér vil araberen ikke slå sit telt op, og ingen hyrder vil lade [deres hjorde] lægge sig dér. 21 Men dér skal de tørre egnes dyr* lægge sig, og husene skal fyldes med hornugler.*+ Og dér skal strudsene* tage bolig, og dér vil bukkelignende dæmoner* springe omkring.+ 22 Og sjakaler skal tude i dets tårnborge,+ og den store slange vil være i luksuspaladserne. Og dets tid er nær, er ved at komme, og dets dage vil ikke blive udskudt.“+