Job

33 Men hør nu, Job, hvad jeg har at sige,*

og lyt til alle mine ord.*

 2 Se engang, jeg har åbnet min mund;

min tunge taler i min gane.+

 3 Det jeg vil sige udspringer af et retskaffent hjerte,+

og mine læber fremfører oprigtigt dét jeg ved.+

 4 Det er Guds ånd* der har frembragt mig,+

og den Almægtiges ånde gav mig liv.+

 5 Svar mig hvis du kan;

læg [dine ord] til rette imod mig; tag opstilling.

 6 Se, for den [sande] Gud er jeg som du;+

også jeg er dannet af ler.+

 7 Se, intet skrækindjagende hos mig vil skræmme dig,

og intet pres+ fra mig vil hvile tungt på dig.

 8 Men du har sagt i mit påhør,

ja, jeg hørte lyden af ordene:

 9 ’Jeg er ren, uden overtrædelse;+

jeg er pletfri, og der er ingen brøde hos mig.+

10 Se, han finder påskud for at stå mig imod;

han regner mig som sin fjende.+

11 Han lægger mine fødder i blokken;+

han vogter på alle mine stier.’+

12 Se, dér har du ikke ret,+ det svarer jeg dig;

for Gud* er langt mere end dødelige mennesker.+

13 Hvorfor strides du med ham+

fordi han ikke svarer på alle dine ord?+

14 For Gud* taler én gang,

ja, to+ — skønt man ikke bemærker det —

15 i en drøm,+ i et nattesyn,+

når dyb søvn falder over mennesker,

når de slumrer på lejet.+

16 Da åbner han menneskenes ører+

og sætter sit segl på formaningen til dem

17 for at vende mennesket* bort fra dets gerninger+

og holde hovmod+ borte fra den våbenføre mand.*

18 Han holder hans sjæl tilbage fra gravens dyb+

og hans liv fra at rives bort ved et kastespyd;*+

19 han retledes også af lidelser på sit leje,

og striden i hans knogler varer ved;

20 og hans liv gør ham led ved brød,+

og hans sjæl ved dejlig mad.

21 Hans kød svinder hen og ses ikke mere,

og hans knogler, som før ikke sås, bliver blottet.

22 Og hans sjæl kommer nærmere til gravens dyb,+

hans liv til dem der bringer død.*

23 Hvis der er et sendebud* hos ham,

en talsmand,* én ud af tusind,

som kan fortælle mennesket om dets retskaffenhed,*

24 da viser han ham sin gunst og siger:

’Fri ham fra at stige ned i gravens dyb!+

Jeg har fundet en løsesum!*+

25 Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen;+

lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.’+

26 Han vil bønfalde Gud* om at vise ham velvilje,+

og han vil se hans ansigt med jubelråb,

og Han giver sin retfærdighed tilbage til det dødelige menneske.*

27 Han vil synge for mennesker og sige:

’Jeg har syndet+ og fordrejet det der er ret,

og det var ikke rigtigt af mig.

28 Han har løskøbt min* sjæl fra at forsvinde i gravens dyb,+

og mit liv vil se lyset.’

29 Se, alt dette gør Gud* —

to gange, tre gange — for en våbenfør mand

30 så han kan hente hans sjæl tilbage fra gravens dyb,+

for at han kan oplyses med de levendes lys.*+

31 Lyt opmærksomt, Job, hør på mig!

Ti stille, så vil jeg tale videre.

32 Hvis der er noget at sige, da tag til genmæle mod mig.

Tal, for jeg ser dig gerne retfærdiggjort.

33 Hvis ikke, så hør du på mig.+

Ti stille, så skal jeg lære dig visdom.“