1. Mosebog
17 Da Aʹbram blev nioghalvfems år gammel viste Jehova sig for Aʹbram og sagde til ham:+ „Jeg er Gud den Almægtige.*+ Du skal vandre for mit ansigt og være uangribelig.+ 2 Og jeg vil sætte min pagt mellem mig og dig,+ så jeg kan gøre dig meget, meget talrig.“+
3 Da faldt Aʹbram på sit ansigt,+ og Gud* fortsatte med at tale med ham idet han sagde: 4 „Hvad mig angår, se! min pagt er [sluttet] med dig,+ og du skal blive fader til en mængde nationer.+ 5 Og dit navn skal ikke mere være Aʹbram,* men dit navn skal være Abraham,* for det vil jeg gøre dig til: fader til en mængde nationer. 6 Og jeg vil gøre dig meget, meget frugtbar og gøre dig til nationer, og konger skal udgå fra dig.+
7 Og jeg vil holde min pagt mellem mig og dig+ og dit afkom efter dig, i denne og kommende generationer, som en pagt til fjerne tider,+ for at være Gud* for dig og for dit afkom efter dig.+ 8 Og jeg vil give dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land,+ ja hele Kaʹna’ans land, som ejendom for stedse; og jeg vil være Gud for dem.“+
9 Og Gud sagde videre til Abraham: „Og hvad dig angår, skal du holde min pagt, du og dit afkom efter dig, i denne og kommende generationer.+ 10 Dette er min pagt som I skal holde, [min pagt] mellem mig og jer, ja dit afkom efter dig:+ Enhver af mandkøn hos jer skal omskæres.+ 11 Og I skal omskæres på jeres forhuds kød, og det skal tjene som et pagtstegn mellem mig og jer.+ 12 Og otte dage gammel skal enhver af mandkøn hos jer omskæres+ i denne og kommende generationer, den der er født i huset* og den der er købt for penge* af enhver fremmed som ikke er af dit afkom. 13 Den der er født i dit hus og den der er købt for dine penge skal uden undtagelse omskæres;+ og min pagt i jeres kød skal tjene som en varig pagt.+ 14 Og en uomskåren af mandkøn som ikke bliver omskåret på sin forhuds kød, ja den sjæl skal udryddes af sit folk.+ Han har brudt min pagt.“
15 Og Gud sagde videre til Abraham: „Med hensyn til din hustru Saʹraj skal du ikke kalde hende Saʹraj,* for Sara* er hendes navn.+ 16 Og jeg vil velsigne hende og også give dig en søn ved hende;+ ja, jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til nationer;+ folkeslags konger vil komme fra hende.“+ 17 Da faldt Abraham på sit ansigt og lo, idet han sagde i sit hjerte:+ „Kan der fødes et barn til en mand der er hundrede år gammel, og kan Sara, ja en kvinde der er halvfems år gammel, føde børn?“+
18 Derpå sagde Abraham til den [sande] Gud:* „Måtte dog Isʹmael leve for dit ansigt!“+ 19 Hertil sagde Gud: „Din hustru Sara føder dig virkelig en søn, og du skal give ham navnet Isak.*+ Og jeg vil oprette min pagt med ham som en pagt der varer ved for hans afkom efter ham.+ 20 Men med hensyn til Isʹmael har jeg hørt dig. Se! Jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og gøre ham meget, meget talrig.+ Tolv høvdinger* vil han blive fader til, og jeg vil gøre ham til en stor nation.+ 21 Men min pagt opretter jeg med Isak,+ som Sara vil føde dig ved denne fastsatte tid til næste år.“+
22 Så var Gud færdig med at tale med Abraham og steg op fra ham.+ 23 Derpå tog Abraham sin søn Isʹmael og alle der var født i hans hus og alle der var købt for hans penge, enhver af mandkøn blandt folkene i Abrahams hus, og han omskar deres forhuds kød på denne samme dag, sådan som Gud havde sagt til ham.+ 24 Og Abraham var nioghalvfems år gammel da hans forhuds kød blev omskåret.+ 25 Og hans søn Isʹmael var tretten år gammel da han blev omskåret på sin forhuds kød.+ 26 På denne samme dag blev Abraham omskåret, og også hans søn Isʹmael.+ 27 Og alle folkene i hans husstand, den der var født i huset og den der var købt for penge af en fremmed, blev omskåret sammen med ham.+