Jeremias

4 „Hvis du vender om, Israel,“ lyder Jehovas udsagn, „må du vende om til mig.+ Og hvis du fjerner dine afskyeligheder for min skyld,*+ skal du ikke strejfe om som flygtning. 2 Og sværger du:+ ’Så sandt Jehova lever, i sandhed,+ i ret og i retfærdighed!’+ så er det ham* nationerne skal velsigne sig ved, og ham de skal rose sig af.“+

3 For således har Jehova sagt til Judas mænd* og til Jerusalem: „Pløj jer et stykke nyt land, og så ikke blandt* torne.+ 4 Omskær jer for Jehova, og fjern jeres hjerters forhud,+ I Judas mænd* og Jerusalems indbyggere, for at min forbitrelse ikke skal fare frem som ild og brænde uden at nogen kan slukke den, på grund af jeres onde handlinger.“+

5 I skal fortælle det i Juda og forkynde det i Jerusalem,+ ja sig det og blæs i horn* i hele landet.+ Råb højt* og sig: „Saml jer, og lad os gå ind i de befæstede byer.+ 6 Rejs et signal [som viser] mod Zion. Søg ly. Stå ikke stille.“ For en ulykke lader jeg komme fra nord,+ ja et stort sammenbrud. 7 Han er steget op som en løve fra sit krat,+ ja han som ødelægger nationerne er brudt op,+ han er draget ud fra sit sted for at gøre dit* land til noget man forfærdes over. Dine byer vil styrte i grus, så ingen bor der.+ 8 Derfor skal I binde sækkelærred om jer.+ Slå jer for brystet og hyl,+ for Jehovas brændende vrede har ikke vendt sig fra os.+

9 „Og på den dag,“ lyder Jehovas udsagn, „skal kongens hjerte og fyrsternes hjerte forgå;+ og præsterne skal forfærdes, og profeterne forbløffes.“+

10 Og jeg sagde videre: „Ak, suveræne Herre Jehova! I sandhed, du har fuldstændig bedraget dette folk+ og Jerusalem ved at sige: ’I vil få fred,’+ og så er sværdet nået helt til sjælen.“*

11 På den tid vil der blive sagt til dette folk og til Jerusalem: „En svidende vind fra karavanesporene gennem ørkenen+ er [på] vej mod mit folks datter;+ den er ikke til at kaste eller rense [korn] ved. 12 Det er en vind fuld [af styrke] der kommer til mig fra disse [steder]. Nu vil også jeg afsige domme over dem.+ 13 Se! Som regnskyer stiger han op, og hans stridsvogne er som en uvejrsvind.+ Hans heste er hurtigere end ørne.*+ Ve os, for vi bliver hærget! 14 Vask dit hjerte rent for ondskab, Jerusalem, for at du kan blive frelst.+ Hvor længe vil dine onde tanker have til huse i dit indre?+ 15 For en røst fortæller fra Dan+ og forkynder om ondt fra Eʹfraims bjergland.+ 16 I skal nævne det for nationerne. Ja, forkynd det mod Jerusalem.“

„Vagtfolk kommer fra et fjernt land,+ og de opløfter deres røst mod Judas byer. 17 Som det åbne lands vogtere er de kommet mod hende fra alle sider,+ fordi hun har sat sig op mod mig,“+ lyder Jehovas udsagn. 18 „Din* vej og dine handlinger — dem skal du få betalt.*+ Dette er din ulykke, ja, den er bitter; ja, den er nået lige til dit hjerte.“

19 Mine indvolde, mine indvolde! Jeg pines slemt i mit hjertes vægge.+ Mit hjerte bruser i mig.+ Jeg kan ikke forblive tavs, for det er hornets lyd min sjæl har hørt, krigsalarmen.+ 20 Sammenbrud efter sammenbrud råbes der om, for hele landet bliver hærget.+ Pludselig bliver mine telte hærget,+ på et øjeblik mine teltduge. 21 Hvor længe skal jeg se signalet, høre hornets lyd?+ 22 For mit folk er dåragtigt.+ Mig kender de ikke.+ De er uvise sønner; de er ikke forstandige.+ De er vise med hensyn til at gøre det onde, men med hensyn til at gøre det gode er de uden kundskab.+

23 Jeg så landet,* og se! [det var] tomt og øde;+ og [jeg så] til himmelen, og dens lys var der ikke mere.+ 24 Jeg så bjergene, og se! de rystede, og højene blev alle bragt til at skælve.+ 25 Jeg så, og se! der var ikke noget menneske,* og himmelens flyvende skabninger var alle flygtet.+ 26 Jeg så, og se! frugthaven var en ørken, og dens byer var alle revet ned.+ Det var på grund af Jehova, på grund af hans brændende vrede.

27 For således har Jehova sagt: „En ødemark skal hele landet blive,+ og vil jeg ikke gennemføre udslettelsen?*+ 28 Derfor vil landet sørge,+ og himmelen oventil skal blive mørk.+ Det er fordi jeg har talt, [og] jeg har overvejet det, og jeg har ikke fortrudt det, og jeg vil heller ikke vende om fra det.+ 29 På grund af lyden af rytteri og bueskytter er hele byen på flugt.+ De er søgt ind i tykningerne, og på klipperne* er de steget op.+ Hver by er forladt, og ingen* bor i dem.“

30 Hvad vil du* gøre, nu da du er hærget, eftersom du plejede at klæde dig i skarlagen, eftersom du plejede at pynte dig med guldsmykker, eftersom du plejede at gøre dine øjne store med sort sminke?+ Det er forgæves at du gør dig yndig.+ De som var optændt af begær efter [dig], har vraget dig; de bliver ved med at efterstræbe din sjæl.+ 31 For jeg har hørt en stemme som fra en syg kvinde,* en kval som en kvindes der føder sit første barn,+ Zions datters stemme; hun hiver efter vejret; hun breder sine håndflader ud:+ „Åh, ve mig, for min sjæl synker udmattet om over for dem der dræber!“+