Fjerde Mosebog

32 Rubens sønner+ og Gads sønner+ havde store mængder kvæg, og de så at Jazers+ og Gileads land var et godt område til kvæg. 2 Gads sønner og Rubens sønner gik derfor til Moses, præsten Eleazar og forsamlingens høvdinger og sagde: 3 “Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon,+ Elale, Sebam, Nebo+ og Beon,+ 4 det område Jehova har besejret foran Israels folk,+ er et godt område til kvæg, og dine tjenere har meget kvæg.”+ 5 De fortsatte: “Hvis du er positivt stemt over for os, så giv det her land til dine tjenere. Tving os ikke til at gå over Jordan.”

6 Moses svarede Gads sønner og Rubens sønner: “Skal jeres brødre gå i krig mens I bliver boende her? 7 Hvorfor vil I tage modet fra israelitterne så de ikke drager over til det land som Jehova vil give dem? 8 Det var det jeres fædre gjorde da jeg i Kadesh-Barnea sendte dem afsted for at se landet.+ 9 Da de havde været i Eshkoldalen*+ og set landet, tog de modet fra israelitterne så de ikke gik ind i det land som Jehova ville give dem.+ 10 Den dag flammede Jehovas vrede op, og han sværgede:+ 11 ‘De mænd fra 20-årsalderen og opefter der gik ud af Egypten, kommer ikke til at se det land+ som jeg sværgede at ville give Abraham, Isak og Jakob,+ for de har ikke fulgt mig helhjertet – 12 bortset fra Kaleb,+ kenizzitten Jefunnes søn, og Josva,+ Nuns søn, de har nemlig fulgt Jehova helhjertet.’+ 13 Så flammede Jehovas vrede op mod Israel, og han lod dem vandre omkring i ørkenen i 40 år,+ indtil hele den generation som gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, var borte.+ 14 Nu opfører I jer ligesom jeres syndige fædre, en yngel af syndige mænd der gør Jehovas brændende vrede mod Israel endnu større. 15 Hvis I holder op med at følge ham, vil han igen forlade folket i ørkenen, og I vil bringe ødelæggelse over dem alle.”

16 Senere kom de til ham og sagde: “Lad os bygge stengærder til vores kvæg og byer til vores børn her. 17 Men vi vil fortsat være klar til kamp+ og gå i spidsen for israelitterne indtil vi har ført dem derhen hvor de skal være. Imens skal vores børn bo i befæstede byer, i sikkerhed for landets indbyggere. 18 Vi vender ikke tilbage til vores huse før hver israelit har fået sit område som arv.+ 19 Vi vil nemlig ikke tage imod noget område* sammen med dem på den anden side af Jordanfloden, for vi har fået vores arv på den østlige side af floden.”+

20 Moses svarede dem: “Kun hvis I hver især vil gøre dette: Rust jer til kamp foran Jehova,+ 21 og gå over Jordan foran Jehova. Når han så driver sine fjender bort foran sig+ 22 og landet bliver erobret foran Jehova,+ kan I vende tilbage,+ og I vil være fri for skyld over for Jehova og Israel. Så vil dette land blive jeres ejendom foran Jehova.+ 23 Men hvis I ikke gør det, har I syndet mod Jehova. Og I skal vide at jeres synd vil indhente jer. 24 I kan altså bygge byer til jeres børn og indhegninger til jeres hjorde,+ men I skal gøre som I har lovet.”

25 Gads sønner og Rubens sønner sagde til Moses: “Dine tjenere vil gøre som du befaler, herre. 26 Vores børn, vores kvinder, vores kvæg og alle vores husdyr vil blive i Gileads byer,+ 27 men dine tjenere vil gå over, alle der er væbnede til at føre krig foran Jehova,+ sådan som du siger, herre.”

28 Så gav Moses en befaling om dem til præsten Eleazar, til Josva, Nuns søn, og til overhovederne for israelitternes stammers slægter.* 29 Moses sagde til dem: “Hvis Gads sønner og Rubens sønner, alle der er væbnede til krigen foran Jehova, går med jer over Jordan og landet kommer under jeres kontrol, så skal I give dem Gileads land.+ 30 Men hvis de ikke ruster sig til kamp og går over sammen med jer, skal de bosætte sig blandt jer i Kanaans land.”

31 Til det svarede Gads sønner og Rubens sønner: “Vi vil gøre som Jehova har sagt til dine tjenere. 32 Vi ruster os til kamp og går over til Kanaans land foran Jehova,+ men det område der bliver vores arv, vil være her på denne side af Jordan.” 33 Så gav Moses dem – Gads sønner, Rubens sønner+ og halvdelen af Josefs søn Manasses stamme+ – amoritterkongen Sihons rige+ og Bashans konges, Ogs, rige.+ De fik det landområde der hørte til byerne i de områder, og byerne rundt omkring.

34 Gads sønner byggede* så byerne Dibon,+ Atarot,+ Aroer,+ 35 Atarot-Shofan, Jazer,+ Jogbeha,+ 36 Bet-Nimra+ og Bet-Haran+ og forstærkede dem, og de byggede stengærder til deres hjorde. 37 Og Rubens sønner byggede Heshbon,+ Elale,+ Kirjatajim,+ 38 Nebo+ og Baal-Meon+ – deres navne blev ændret – og Sibma; og de gav byerne som de genopbyggede, nye navne.

39 Manasses søn Makirs sønner+ marcherede mod Gilead og indtog det og drev amoritterne som var der, bort. 40 Moses gav Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der.+ 41 Og Manasses søn Jair marcherede imod dem og indtog deres teltbyer, og han kaldte dem Havvot-Jair.*+ 42 Og Noba marcherede mod Kenat og indtog den og dens småbyer, og han kaldte den Noba, efter sig selv.