Fjerde Mosebog

22 Israelitterne brød op og slog lejr på Moabs ørkensletter på den anden side af Jordan, over for Jeriko.+ 2 Balak,+ Sippors søn, fik at vide hvad Israel havde gjort mod amoritterne, 3 og moabitterne blev meget bange for israelitterne, for der var så mange af dem. Ja, moabitterne blev fyldt med frygt for dem.+ 4 Så moabitterne sagde til de ældste i Midjan:+ “Nu vil det folk opæde alt omkring os, ligesom en okse æder græsset på marken.”

Balak, Sippors søn, var konge i Moab på det tidspunkt. 5 Han sendte bud til Bileam, Beors søn, i Petor,+ der ligger ved Floden* i hans hjemland. Han tilkaldte ham med ordene: “Et folk er gået ud af Egypten. De har dækket jordens* flade,*+ og de har slået sig ned lige foran mig. 6 Kom og forband dette folk for mig,+ for det er mægtigere end mig. Måske kan jeg besejre dem og drive dem ud af landet, for jeg ved at den du velsigner, er velsignet, og at den du forbander, er forbandet.”

7 Så tog de ældste fra Moab og Midjan afsted, og de havde betaling med til en forbandelse,* og de kom til Bileam,+ og de meddelte ham hvad Balak havde sagt. 8 Han sagde til dem: “Bliv her i nat, så vil jeg komme tilbage og fortælle jer hvad Jehova siger til mig.” Så blev Moabs fyrster hos Bileam.

9 Derefter kom Gud til Bileam og spurgte:+ “Hvem er de mænd der er hos dig?” 10 Bileam sagde til den sande Gud: “Balak, Sippors søn, Moabs konge, har sendt bud til mig og sagt: 11 ‘Det folk der er gået ud af Egypten, dækker jordens* flade.* Kom nu og forband dem for mig.+ Måske kan jeg kæmpe mod dem og jage dem bort.’” 12 Men Gud sagde til Bileam: “Du må ikke gå med dem. Du må ikke forbande folket, for jeg har velsignet dem.”+

13 Bileam stod op om morgenen og sagde til Balaks fyrster: “Vend tilbage til jeres land, for Jehova har nægtet at lade mig gå med jer.” 14 Så tog Moabs fyrster afsted, og de vendte tilbage til Balak og sagde: “Bileam nægtede at gå med os.”

15 Men Balak sendte igen fyrster afsted, flere og endnu mere fremtrædende end den første gruppe. 16 De kom til Bileam og sagde til ham: “Sådan har Balak, Sippors søn, sagt: ‘Jeg beder dig, lad ikke noget forhindre dig i at komme til mig, 17 for jeg vil vise dig stor ære, og jeg vil gøre alt hvad du siger til mig. Så kom nu og forband dette folk for mig.’” 18 Men Bileam svarede Balaks tjenere: “Om så Balak giver mig sit hus fyldt med sølv og guld, kan jeg ikke gøre andet end det Jehova min Gud har befalet, uanset om det er en lille eller stor ting.+ 19 Men bliv I her også i nat så jeg kan finde ud af hvad Jehova mere vil sige til mig.”+

20 Så kom Gud til Bileam om natten og sagde til ham: “Hvis disse mænd er kommet for at tilkalde dig, så gå med dem. Men du må kun sige det jeg fortæller dig.”+ 21 Så stod Bileam op næste morgen, sadlede sit æsel* og tog med Moabs fyrster.+

22 Men Guds vrede flammede op fordi han tog afsted, og Jehovas engel stillede sig i vejen for ham. Bileam kom nu ridende på sit æsel, og han havde to af sine tjenere med sig. 23 Da æslet så Jehovas engel stå på vejen med et sværd i hånden, forsøgte det at gå ud på marken. Men Bileam slog æslet for at få det ind på vejen igen. 24 Så stillede Jehovas engel sig på en smal sti mellem to vingårde, med stenmure på begge sider. 25 Da æslet så Jehovas engel, trykkede det sig op ad muren så Bileams fod kom i klemme, og Bileam slog æslet igen.

26 Jehovas engel gik så videre og stod stille på et snævert sted, hvor der hverken var plads til at gå til højre eller venstre. 27 Da æslet fik øje på Jehovas engel, lagde det sig ned. Så blev Bileam rasende og slog løs på æslet med sin stav. 28 Til sidst fik Jehova æslet til at tale,*+ og det sagde til Bileam: “Hvad har jeg gjort dig? Nu har du slået mig tre gange!”+ 29 Bileam sagde til æslet: “Det er fordi du har gjort mig til grin. Hvis bare jeg havde haft et sværd, så ville jeg have dræbt dig!” 30 Så sagde æslet til Bileam: “Er jeg ikke dit æsel som du har redet på hele dit liv indtil i dag? Har jeg nogensinde gjort sådan mod dig før?” Han svarede: “Nej!” 31 Jehova åbnede så Bileams øjne,+ og han kunne se Jehovas engel stå på vejen med et sværd i hånden. Straks faldt han på knæ og bøjede sig med ansigtet mod jorden.

32 Jehovas engel sagde til ham: “Hvorfor har du slået dit æsel tre gange? Jeg gik selv ud for at stille mig i vejen for dig, for du går direkte imod min vilje.+ 33 Og æslet så mig og prøvede at gå uden om mig alle tre gange.+ Tænk hvis det ikke var gået uden om mig! Så ville jeg have dræbt dig, men bevaret det i live.” 34 Bileam sagde til Jehovas engel: “Jeg har syndet, for jeg vidste jo ikke at det var dig der stod på vejen for at møde mig. Men hvis du ikke vil have at jeg tager afsted, går jeg tilbage.” 35 Men Jehovas engel sagde til Bileam: “Gå med mændene, men du må ikke sige andet end det jeg fortæller dig.” Så gik Bileam videre med Balaks fyrster.

36 Da Balak hørte at Bileam var kommet, gik han straks ud for at møde ham ved Moabs by,* som ligger ved bredden af Arnon i grænseområdet. 37 Balak sagde til Bileam: “Har jeg ikke sendt bud efter dig? Hvorfor kom du så ikke? Troede du ikke at jeg kunne vise dig stor ære?”+ 38 Bileam svarede Balak: “Nu er jeg jo kommet til dig. Men vil jeg mon få lov til at sige noget? Jeg kan kun sige det Gud lægger i munden på mig.”+

39 Så gik Bileam med Balak, og de kom til Kirjat-Husot. 40 Balak ofrede kvæg og får, og han gav noget af det til Bileam og fyrsterne som var hos ham. 41 Næste morgen tog Balak så Bileam med op til Bamot-Baal. Derfra kunne han se hele folket.+