-
Markus 12:13-17Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
13 Derefter sendte de nogle af farisæerne og af tilhængerne af Herodes’ parti til ham for at få ham til at sige noget de kunne fange ham i.+ 14 De kom hen og sagde til ham: “Lærer, vi ved at du taler sandt og ikke tager dig af hvad andre mener, for du ser ikke på folks ydre, men du lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje. Er det tilladt* at betale skat til kejseren, eller er det ikke? 15 Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Han gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor udfordrer I mig? Kom med en denar så jeg kan se den.” 16 De rakte ham en, og han spurgte dem: “Hvis billede og titel er det?” De svarede: “Kejserens.”+ 17 Så sagde Jesus: “Giv kejseren det der er kejserens,+ og Gud det der er Guds.”+ Og de var forbløffet over ham.
-
-
Lukas 20:20-26Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
20 Og efter at have holdt skarpt øje med ham sendte de nogle mænd som de i hemmelighed havde hyret. De skulle give sig ud for at være oprigtige for at få ham til at sige noget de kunne fange ham i,+ så de kunne overgive ham til myndighederne og i statholderens varetægt. 21 De sagde til ham: “Lærer, vi ved at det du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, nej, du lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje. 22 Er det tilladt* at vi betaler skat til kejseren, eller er det ikke?” 23 Men han gennemskuede deres lumske planer og sagde til dem: 24 “Vis mig en denar. Hvis billede og titel er der på den?” De svarede: “Kejserens.” 25 Han sagde til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens,+ og Gud det der er Guds.”+ 26 De kunne ikke fange ham i det han sagde foran folket, så de tav, for de var forbløffet over hans svar.
-