Apostlenes Gerninger

25 Tre dage efter at Festus+ var ankommet til provinsen og havde tiltrådt sit embede, tog han fra Cæsarea op til Jerusalem. 2 De øverste præster og jødernes førende mænd fremlagde så deres anklage mod Paulus for ham.+ Og de bad Festus om 3 at vise sin gode vilje ved at hente Paulus til Jerusalem. De planlagde nemlig at lægge et baghold mod Paulus og at dræbe ham undervejs.+ 4 Men Festus svarede at Paulus skulle holdes forvaret i Cæsarea, og at han selv snart ville tage tilbage dertil. 5 “Jeres ledere kan tage med mig ned og anklage ham,” sagde han, “hvis manden virkelig har gjort noget forkert.”+

6 Han havde ikke opholdt sig mere end otte eller ti dage hos dem før han tog ned til Cæsarea, og dagen efter tog han plads på dommersædet og befalede at Paulus skulle føres ind. 7 Han kom så ind, og de jøder der var kommet ned fra Jerusalem, stillede sig omkring ham og fremførte mange alvorlige beskyldninger mod ham som de ikke kunne bevise.+

8 Paulus sagde til sit forsvar: “Jeg har hverken syndet mod jødernes Lov eller mod templet eller mod kejseren.”+ 9 Festus, som gerne ville være populær hos jøderne,+ sagde til Paulus: “Er du villig til at tage op til Jerusalem og få sagen afgjort foran mig?” 10 Men Paulus sagde: “Jeg står for kejserens dommersæde, og her bør jeg dømmes. Jeg har ikke gjort jøderne noget ondt, som du nok er ved at blive klar over. 11 Hvis jeg virkelig er en forbryder og har begået noget der kræver dødsstraf,+ så lad mig dø. Men hvis der ikke er hold i disse mænds anklager, er der ikke nogen der har ret til at udlevere mig til dem bare for at vise sin gode vilje. Jeg appellerer til kejseren!”+ 12 Efter at have talt med sine rådgivere svarede Festus: “Til kejseren har du appelleret – til kejseren skal du komme.”

13 Nogle dage senere kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea på høflighedsvisit hos Festus. 14 De blev der i nogle dage, så Festus forelagde Paulus’ sag for kongen og sagde:

“Der er en mand som Felix har efterladt her som fange,+ 15 og mens jeg var i Jerusalem, fremlagde de øverste præster og jødernes ældste deres anklage mod ham+ og bad om at få ham dømt. 16 Men jeg svarede dem at det ikke er romersk skik at vise sin gode vilje ved at udlevere en anklaget før han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft mulighed for at forsvare sig mod tiltalen.+ 17 Da de kom hertil, spildte jeg ikke tiden, så dagen efter satte jeg mig på dommersædet og befalede at manden skulle føres ind. 18 Anklagerne trådte frem, men de beskyldte ham ikke for nogen af de onde ting jeg havde forestillet mig.+ 19 De havde bare nogle stridigheder med ham om deres egen religion*+ og om en mand ved navn Jesus, som var død, men som Paulus blev ved med at påstå lever.+ 20 Jeg var usikker på hvordan jeg skulle håndtere deres diskussion, så jeg spurgte om han var villig til at tage til Jerusalem og blive dømt dér.+ 21 Men da Paulus appellerede om at blive holdt i forvaring indtil Majestætens afgørelse,+ befalede jeg at han skulle holdes forvaret indtil jeg kunne sende ham til kejseren.”

22 Agrippa sagde nu til Festus: “Jeg vil gerne selv høre manden.”+ “I morgen skal du få ham at høre,” svarede han. 23 Næste dag kom Agrippa og Berenike så med pomp og pragt og gik ind i audienssalen* sammen med kommandanter og de prominente mænd fra byen, og på Festus’ befaling blev Paulus ført ind. 24 Og Festus sagde: “Kong Agrippa og alle I som er til stede sammen med os, her ser I den mand der er årsag til at alle jøder, både i Jerusalem og her, har henvendt sig til mig og råbt op om at han ikke længere skulle have lov at leve.+ 25 Men jeg forstod at han ikke havde gjort noget som kræver dødsstraf.+ Manden appellerede selv til Majestæten, så jeg besluttede at sende ham afsted. 26 Men jeg har ikke noget håndgribeligt at skrive om ham til min herre. Derfor har jeg ført ham frem for alle jer, og især for dig, kong Agrippa, så jeg efter forhøret kan have noget at skrive. 27 Jeg synes nemlig det er meningsløst at sende en fange afsted uden også at anføre hvad man beskylder ham for.”