Det første brev til thessalonikerne
1 Fra Paulus, Silvanus+ og Timotheus+ til menigheden i Thessalonika,+ der er forenet med Gud, Faren, og med Herren Jesus Kristus:+
Vi ønsker jer ufortjent godhed og fred.
2 Vi takker Gud for jer alle sammen hver gang vi nævner jer i vores bønner.+ 3 Ja, over for vores Gud og Far bliver vi ved med at nævne jeres trofaste arbejde, jeres kærlige slid og den udholdenhed I har vist på grund af jeres håb+ til vores Herre Jesus Kristus. 4 Vi ved nemlig at han har udvalgt jer, I brødre som er elsket af Gud, 5 for da vi forkyndte den gode nyhed for jer, var det ikke bare med ord, men også med kraft og med hellig ånd og stærk overbevisning.+ I ved jo selv hvilken slags mennesker vi blev for jeres skyld. 6 Og I efterlignede os+ og Herren,+ for I tog imod ordet trods mange prøvelser,+ med den glæde som den hellige ånd giver, 7 så I blev et eksempel for alle de troende i Makedonien og i Akaja.
8 Faktisk har I ikke kun spredt Jehovas ord til Makedonien og Akaja. Jeres tro på Gud er blevet kendt alle vegne.+ Vi behøver slet ikke at fortælle om den, 9 for folk fortæller selv om den første kontakt vi havde med jer, og om hvordan I forlod jeres afguder og vendte om til Gud+ for at tjene en Gud der er levende og sand, 10 og for at vente på hans Søn fra himlen,+ ham som han har oprejst fra de døde, nemlig Jesus – den der redder os fra Guds kommende vrede.+