22 Den dag Jehova havde reddet David fra alle hans fjender+ og fra Saul, sang David ordene i denne sang+ for Jehova.+ 2 Han sang:
“Jehova er mit klippebjerg og min fæstning;+ han er den der redder mig.+
3 Min Gud er min klippe,+ den jeg søger tilflugt hos,
mit skjold+ og mit frelseshorn, min sikre tilflugt+
og mit tilflugtssted,+ min frelser,+ du som frelser mig fra vold.
4 Jeg kalder på Jehova, ham der er værdig til pris,
og jeg bliver reddet fra mine fjender.
5 Dødens bølger brød ind over mig fra alle sider;+
en stormflod af onde og uduelige mænd skræmte mig.+
6 Gravens reb omsluttede mig;+
dødens snarer var foran mig.+
7 I min nød kaldte jeg på Jehova,+
på min Gud blev jeg ved med at kalde.
Fra sit tempel hørte han min stemme,
og mit råb om hjælp nåede hans ører.+
8 Jorden begyndte at ryste og bæve frem og tilbage.+
Himlene skælvede i deres grundvolde,+
de svajede frem og tilbage, for han var blevet vred.+
9 Der steg røg op fra hans næsebor,
fortærende ild stod ud af hans mund,+
og der kom brændende gløder fra ham.
10 Så fik han himlen til at sænke sig, og han steg ned+
med tætte, mørke skyer under sine fødder.+
11 Båret af en kerub+ kom han flyvende.
Han kom til syne på en ånds vinger.+
12 Han omgav sig med mørke som om han tog bolig i det,+
var omsluttet af mørke vande og tætte skyer.
13 Fra lyset foran ham flammede glødende kul op.
14 Så begyndte Jehova at tordne fra himlen;+
Den Højeste hævede stemmen.+
15 Han skød pile ud+ og spredte fjenderne,
med lyn skabte han forvirring blandt dem.+
16 Havets leje kom til syne,+
landets grundvolde blev blottet da Jehova udtalte sin straf,
da han lod et fnys komme ud af sine næsebor.+
17 Gud rakte sin hånd ned fra det høje,
greb fat i mig og trak mig op af det dybe vand.+
18 Han reddede mig fra min stærke fjende,+
fra dem der hader mig, dem der var stærkere end mig.
19 De kom imod mig på min ulykkes dag,+
men Jehova støttede mig.
20 Han førte mig ud til et trygt og sikkert sted;+
han reddede mig fordi han holdt af mig.+
21 Jehova belønner mig for min retfærdighed;+
han gør godt mod mig fordi jeg er uskyldig.+
22 Jeg har holdt mig til Jehovas veje;
jeg har ikke ondsindet svigtet min Gud.
23 Alle hans domme+ har jeg i tanke,
jeg vil ikke afvige fra hans bestemmelser.+
24 Jeg vil blive ved med at være ren i hans øjne,
og jeg vil holde mig fra synd.+
25 Jeg beder dig, Jehova, beløn mig for min retfærdighed,+
for min uskyld.+
26 Du er loyal over for den der er loyal.+
Mod den trofaste kriger handler du trofast.+
27 Du er ren over for de rene,+
men over for de udspekulerede handler du snedigt.+
28 Du redder de ydmyge,+
men dine øjne er imod de stolte, og du ydmyger dem.+
29 For du er min lampe, Jehova;+
det er Jehova der forvandler mit mørke til lys.+
30 Med din hjælp kan jeg gå til angreb på en bande røvere;
med kraften fra Gud kan jeg klatre over en mur.+
31 Den sande Guds vej er fuldkommen;+
Jehovas ord er lutret og rent.+
Han er et skjold for alle der søger tilflugt hos ham.+
32 Hvem andre end Jehova er Gud?+
Og hvem andre end vores Gud er en klippe?+
33 Den sande Gud er min stærke fæstning,+
og han vil gøre min vej fuldkommen.+
34 Han gør mine fødder lette som hjortens;
han giver mig fodfæste på stejle skrænter.+
35 Han træner mine hænder til krig;
mine arme kan spænde en bue af kobber.
36 Du giver mig din frelse som skjold,
og din ydmyghed gør mig stor.+
37 Der hvor jeg går, gør du stien bred;
mine fødder kommer ikke til at glide.+
38 Jeg vil forfølge mine fjender og tilintetgøre dem;
jeg vender ikke om før de er udslettet.
39 Jeg udsletter dem og knuser dem så de ikke kan rejse sig,+
og mine fødder vil træde på dem.
40 Du vil udruste mig med styrke til kampen;+
du vil få mine fjender til at bryde sammen under mig.+
41 Du får fjenderne til at flygte for mig;+
jeg gør det af med dem der hader mig.+
42 De råber om hjælp, men der er ingen der redder dem;
de råber endda til Jehova, men han svarer dem ikke.+
43 Jeg vil knuse dem som jordens støv,
knuse dem og trampe på dem som snavs på gaden.
44 Du vil redde mig når mit folk leder efter fejl hos mig.+
Du vil beskytte mig og gøre mig til overhoved for nationer.+
Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
45 Fremmede vil komme krybende til mig;+
det de hører om mig, vil få dem til at adlyde mig.
46 De fremmede vil tabe modet
og komme skælvende ud fra deres fæstninger.
47 Jehova lever! Priset være min Klippe!+
Lad min Gud, klippen der frelser mig, blive ophøjet.+
48 Den sande Gud skaffer mig hævn;+
han lægger folkeslagene under mig;+
49 Han frelser mig fra mine fjender.
Herre, du løfter mig højt op+ over dem der angriber mig,
du redder mig fra voldsmanden.+
50 Derfor vil jeg takke dig, Jehova, blandt nationerne;+
jeg vil synge til ære for dit navn.+
51 Han udfører store bedrifter for at redde sin konge.+
Han viser loyal kærlighed mod sin salvede,
mod David og hans afkom til evig tid.”+