Jeremias
14 Dette er Jehovas ord der kom til Jeremias om tørken:+
2 Juda sørger,+ og dets porte er forfaldne.
De synker nedslåede til jorden,
og et skrig stiger op fra Jerusalem.
3 Herrerne sender deres tjenestefolk* efter vand.
De går ud til vandhullerne* uden at finde vand.
De vender tilbage med tomme kar.
De er skamfulde og skuffede,
og de tildækker hovedet.
Derfor tildækker landmændene hovedet i fortvivlelse.
5 Selv hjorten på marken efterlader sin nyfødte kalv,
for der er ikke noget græs.
6 Vildæslerne står på de nøgne høje.
De snapper efter vejret ligesom sjakaler;
deres øjne svigter fordi der ikke er nogen planter.+
For vi har begået mange troløse handlinger,+
og det er dig vi har syndet imod.
8 Du som er Israels håb og Frelser+ i trængslens tid,
hvorfor er du som en fremmed i landet,
som en rejsende der kun stopper for at overnatte?
9 Hvorfor er du som en lamslået mand,
som en stærk mand der ikke kan frelse?
Svigt os ikke.
10 Jehova siger om dette folk: “De elsker at flakke om;+ de har ikke holdt deres fødder tilbage.+ Derfor bryder Jehova sig ikke om dem.+ Nu vil han huske det forkerte de har gjort, og kræve dem til regnskab for deres synder.”+
11 Så sagde Jehova til mig: “Bed ikke om noget godt for dette folk.+ 12 Når de faster, lytter jeg ikke til deres bønner,+ og når de bringer brændofre og kornofre, bryder jeg mig ikke om dem,+ for med sværd, hungersnød og pest* vil jeg gøre det af med dem.”+
13 Til det sagde jeg: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Profeterne siger til dem: ‘I vil hverken blive ramt af sværd eller hungersnød, men jeg vil give jer sand fred på dette sted.’”+
14 Så sagde Jehova til mig: “Profeterne profeterer løgne i mit navn.+ Jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen befaling eller talt til dem.+ Det de profeterer for jer, er løgnagtige syner, værdiløse spådomme og deres eget hjertes bedrag.+ 15 Derfor siger jeg, Jehova, om de profeter der profeterer i mit navn selvom jeg ikke har sendt dem, og som siger at landet ikke vil blive ramt af sværd og hungersnød: ‘Sværd og hungersnød vil gøre det af med disse profeter.+ 16 Og det folk de profeterer for, vil blive kastet ud på Jerusalems gader på grund af hungersnød og sværd, og der vil ikke være nogen til at begrave dem+ – dem, deres hustruer, deres sønner og deres døtre – for jeg vil ramme dem med den ulykke de fortjener.’+
17 Du skal sige til dem:
‘Tårer skal strømme fra mine øjne nat og dag, uden ophør,+
for jomfruen, mit folks datter, er blevet ramt af et knusende slag,+
og hun er hårdt såret.
Og hvis jeg går ind i byen,
ser jeg de sygdomme der skyldes hungersnød!+
Både profet og præst har nemlig vandret omkring i et land de ikke kender.’”+
19 Har du helt forkastet Juda, eller afskyr du Zion?+
Hvorfor har du slået os så vi ikke kan blive helbredt?+
Vi håbede på fred, men der kom ikke noget godt,
på en tid med helbredelse, men nu er der rædsel!+
20 Vi erkender vores ondskab, Jehova,
og det forkerte vores forfædre gjorde,
for vi har syndet mod dig.+
Husk din pagt med os, og bryd den ikke.+
22 Kan nogen af nationernes værdiløse afguder sende regn,
eller kan himlen selv give regnskyl?
Er du ikke den eneste der kan det, Jehova vores Gud?+
Og vi knytter vores håb til dig,
for du alene har gjort alt dette.