Første Kongebog
6 I det 480. år efter at israelitterne* havde forladt Egypten,+ i det fjerde år efter at Salomon var blevet konge over Israel, i ziv*+ måned (det vil sige den anden måned), gik han i gang med at bygge Jehovas hus.*+ 2 Huset som kong Salomon byggede til Jehova, var 60 alen* langt, 20 alen bredt og 30 alen højt.+ 3 Forhallen+ foran Det Hellige* var lige så bred som huset, 20 alen.* Den gik ti alen ud fra forsiden af huset.
4 Til huset lavede han tragtformede vinduesåbninger.*+ 5 Desuden byggede han en tilbygning op mod husets mur. Den gik langs husets mure, altså murene til Det Hellige* og det inderste rum,+ og han lavede siderum hele vejen rundt.+ 6 Den nederste etage med siderum var fem alen bred, den mellemste etage var seks alen bred, og den tredje etage var syv alen bred. Han lavede nemlig afsatser hele vejen rundt om huset så der ikke blev fastgjort noget til husets mure.+
7 Huset blev bygget med tilhuggede sten fra stenbruddet,+ så man hørte hverken lyden af hammer eller økse eller noget andet jernredskab i huset mens det blev bygget. 8 Indgangen til siderummene på nederste etage var på sydsiden* af huset,+ og en vindeltrappe førte op til den mellemste etage og derfra op til den tredje etage. 9 Han fortsatte med at bygge huset og gjorde det færdigt,+ og han dækkede det med cederbjælker og rækker af cederplanker.+ 10 Han byggede siderummene hele vejen rundt om huset,+ hvert rum fem alen højt, og de blev føjet til huset med tømmer af cedertræ.
11 Omkring det tidspunkt fik Salomon følgende budskab fra Jehova: 12 “Med hensyn til det hus som du er ved at bygge: Hvis du vandrer efter mine forskrifter og retter dig efter mine domme og holder alle mine bud og lever efter dem,+ vil jeg opfylde det løfte jeg gav din far, David,+ 13 og jeg vil bo midt blandt israelitterne,+ og jeg vil ikke svigte mit folk, Israel.”+
14 Salomon fortsatte arbejdet med at bygge huset færdigt. 15 Han beklædte* husets indervægge med cederbrædder. Fra gulvet og op til loftsbjælkerne beklædte han indervæggene med træ, og til gulvbelægning brugte han brædder af enebærtræ.+ 16 Og han målte 20 alen ud fra husets bagvæg, og der byggede han et rum med cederbrædder fra gulvet og op til bjælkerne, og indeni* byggede han det inderste rum,+ Det Allerhelligste.+ 17 Og Det Hellige*+ – den del af huset der var foran det* – var 40 alen. 18 Cedertræet inde i huset havde udskæringer af græskar+ og udsprungne blomster.+ Alt var beklædt med cedertræ, ikke en sten kunne ses.
19 Han indrettede det inderste rum+ i huset så man kunne anbringe Jehovas pagts ark der.+ 20 Det inderste rum var 20 alen langt, 20 alen bredt og 20 alen højt.+ Han beklædte det med rent guld, og altret+ beklædte han med cedertræ. 21 Indvendigt beklædte Salomon huset med rent guld,+ og han spændte guldkæder ud foran det inderste rum,+ som var beklædt med guld. 22 Han beklædte hele huset med guld, fra den ene ende til den anden; også hele altret der stod i nærheden af det inderste rum, beklædte han med guld.+
23 I det inderste rum lavede han to keruber+ af fyrretræ,* begge ti alen høje.+ 24 Kerubens ene vinge var fem alen, og den anden var fem alen. Fra den ene vingespids til den anden var der ti alen. 25 Den anden kerub var også ti alen. De to keruber havde samme størrelse og form. 26 Den ene kerub var ti alen høj, præcis som den anden kerub. 27 Så stillede han keruberne+ i det inderste rum.* Kerubernes vinger var bredt ud så den ene kerubs vinge rørte ved den ene væg og den anden kerubs vinge rørte ved den anden væg. Midt i rummet rørte deres vinger ved hinanden. 28 Og han overtrak keruberne med guld.
29 På alle husets vægge hele vejen rundt, både i det inderste og det yderste rum,* lavede han udskårne relieffer med keruber,+ palmer+ og udsprungne blomster.+ 30 Han beklædte husets gulv med guld i både det inderste og det yderste rum. 31 Og til indgangen til det inderste rum lavede han døre af fyrretræ samt vægpiller og dørstolper, som en femte del.* 32 De to døre var af fyrretræ, og også på dem udskar han relieffer med keruber, palmer og udsprungne blomster. Han beklædte dem med guld, som han hamrede ud over keruberne og palmerne. 33 Til indgangen til Det Hellige* lavede han på samme måde dørstolper af fyrretræ, som hørte til en fjerde del.* 34 Og han lavede to døre af enebærtræ. Hver dør havde to fløje der drejede på tapper.+ 35 Han udskar keruber, palmer og udsprungne blomster og beklædte dem med bladguld.
36 Han byggede muren rundt om den indre forgård+ af tre lag tilhuggede sten og et lag cederbjælker.+
37 I det 4. år, i ziv* måned, lagde man fundamentet til Jehovas hus,+ 38 og i det 11. år, i bul* måned (det vil sige den ottende måned), stod huset færdigt til mindste detalje og efter planen.+ Det tog ham altså syv år at bygge det.