Ezekiel
2 Han sagde til mig: “Menneskesøn,* rejs dig op så jeg kan tale med dig.”+ 2 Da han talte til mig, kom der ånd i mig, og den fik mig op at stå på mine fødder+ så jeg kunne høre Ham der talte til mig.
3 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, jeg sender dig til Israels folk,+ til oprørske nationer der har gjort oprør mod mig.+ De og deres forfædre har begået overtrædelser mod mig helt frem til i dag.+ 4 Jeg sender dig til trodsige sønner som har* hårde hjerter,+ og du skal sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger.’ 5 Og hvad enten de vil høre eller nægter at høre – for de er et oprørsk hus+ – skal de i hvert fald vide at der har været en profet iblandt dem.+
6 Men du, menneskesøn, du skal ikke være bange for dem,+ og du skal ikke blive skræmt af det de siger, selvom du er omgivet af torne og tidsler*+ og du bor mellem skorpioner. Du skal ikke blive bange på grund af det de siger,+ eller blive skræmt af deres ansigter+ – de er jo et oprørsk hus. 7 Du skal fortælle dem hvad jeg siger, uanset om de lytter eller ej, for de er et oprørsk folk.+
8 Men du, menneskesøn, hør hvad jeg siger til dig. Du må ikke blive oprørsk ligesom dette oprørske hus. Luk munden op og spis det jeg giver dig.”+
9 Nu så jeg en hånd rakt frem imod mig,+ og jeg så at der var en bogrulle i den.+ 10 Han rullede den ud foran mig, og der var skrevet i den både på forsiden og på bagsiden.+ Klagesange,* sørgedigte og triste ord var der skrevet i den.+