Jeremias
36 I det fjerde år Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda, kom dette ord til Jeremias fra Jehova: 2 “Tag en bogrulle og skriv alle de ord ned som jeg har talt til dig mod Israel og Juda+ og alle nationerne,+ fra første gang jeg talte til dig i Josijas dage, til i dag.+ 3 Når de der tilhører Judas hus, hører om al den ulykke jeg har tænkt mig at sende over dem, vil de måske vende om fra deres onde veje så jeg kan tilgive deres overtrædelse og deres synd.”+
4 Så kaldte Jeremias på Baruk,+ Nerijas søn, og Jeremias dikterede alle de ord Jehova havde talt til ham, og Baruk skrev dem i bogrullen.+ 5 Jeremias befalede så Baruk: “Jeg er forhindret i* at gå ind i Jehovas hus. 6 Derfor er du nødt til at gå ind og læse Jehovas ord højt fra bogrullen som du har skrevet efter mit diktat. Læs dem op for alle som er i Jehovas hus på en fastedag, for så læser du dem for alle de judæere der kommer ind fra deres byer. 7 Måske vil deres ydmyge bøn nå Jehova, og de vil vende om fra deres onde veje, for den vrede og harme som Jehova har udtalt mod folket, er stor.”
8 Baruk, Nerijas søn, gjorde så alt hvad profeten Jeremias havde befalet ham. Han læste Jehovas ord op fra bogrullen i Jehovas hus.+
9 I den niende måned i det femte år Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda, blev det udråbt at alle i Jerusalem og alle der kom til Jerusalem fra Judas byer, skulle holde en faste foran Jehova.+ 10 Baruk læste så Jeremias’ ord op fra bogrullen i Jehovas hus mens hele folket hørte det. Det gjorde han i det rum* der tilhørte Gemarja,+ afskriveren* Shafans+ søn, i den øvre forgård, ved indgangen til den nye port til Jehovas hus.+
11 Da Mikaja, søn af Shafans søn Gemarja, hørte alle Jehovas ord fra bogrullen, 12 gik han ned til kongens palads,* til sekretærens rum. Der sad alle fyrsterne:* sekretæren Elishama;+ Delaja, Shemajas søn; Elnatan,+ Akbors+ søn; Gemarja, Shafans søn; Sidkija, Hananjas søn, og alle de andre fyrster. 13 Mikaja fortalte dem alle de ord han havde hørt Baruk læse op fra bogrullen for folket.
14 Alle fyrsterne sendte så Jehudi, søn af Netanja, søn af Shelemja, Kushis søn, til Baruk for at sige: “Tag den bogrulle du læste op af for folket, og kom.” Baruk, Nerijas søn, tog så bogrullen og gik ind til dem. 15 “Sæt dig ned og læs den højt for os,” sagde de til ham, og så begyndte Baruk at læse for dem.
16 Så snart de hørte alle ordene, kiggede de forskrækket på hinanden og sagde til Baruk: “Vi må absolut fortælle kongen det hele.” 17 Og de spurgte Baruk: “Fortæl os hvordan du skrev alle disse ord. Var det ham der dikterede dem?” 18 Baruk svarede: “Han dikterede alle ordene til mig, og jeg skrev dem med blæk i bogrullen.” 19 Fyrsterne sagde til Baruk: “Gå ud og skjul jer, du og Jeremias, og fortæl ikke nogen hvor I er.”+
20 De lagde bogrullen i sekretæren Elishamas rum og gik ind til kongen i forgården og fortalte ham alt hvad de havde hørt.
21 Kongen sendte så Jehudi+ ud efter bogrullen, og han hentede den fra sekretæren Elishamas rum. Jehudi gav sig til at læse den op for kongen og alle fyrsterne der stod hos kongen. 22 Kongen sad i vinterhuset, for det var den niende måned,* og der var tændt op i kulbækkenet foran ham. 23 Hver gang Jehudi havde læst tre eller fire spalter, skar kongen den del af med sekretærens kniv og kastede den i ilden i kulbækkenet, indtil hele bogrullen var brændt. 24 Hverken kongen eller nogen af hans tjenere viste tegn på frygt eller flængede deres tøj da de hørte alle ordene. 25 Selvom Elnatan,+ Delaja+ og Gemarja+ bønfaldt kongen om ikke at brænde bogrullen, hørte han ikke på dem. 26 Kongen befalede Jerakmeel, kongens søn, og Seraja, Azriels søn, og Shelemja, Abdeels søn, at pågribe sekretæren Baruk og profeten Jeremias, men Jehova holdt dem skjult.+
27 Da kongen havde brændt bogrullen med de ord Baruk havde skrevet efter Jeremias’ diktat, kom Jehovas ord igen til Jeremias:+ 28 “Tag en anden bogrulle og skriv alle de ord i den som stod i den første rulle, den som Jojakim, Judas konge, brændte.+ 29 Og sig til Jojakim, Judas konge: ‘Jehova siger: “Du har brændt bogrullen og sagt: ‘Hvorfor har du skrevet at Babylons konge skal komme og ødelægge landet og fjerne mennesker og dyr?’+ 30 Derfor siger Jehova om Jojakim, Judas konge: ‘Ingen af hans efterkommere skal efterfølge ham* på Davids trone,+ og hans lig vil blive efterladt på jorden og udsat for dagens hede og nattens frost.+ 31 Jeg vil kræve ham og hans efterkommere og hans tjenere til regnskab for deres overtrædelse. Over dem og Jerusalems indbyggere og Judas mænd vil jeg bringe hele den ulykke som jeg udtalte imod dem+ uden at de hørte efter.’”’”+
32 Jeremias tog så en anden bogrulle og gav den til sekretæren Baruk, Nerijas søn,+ og efter Jeremias’ diktat skrev han alt det ned der havde stået i den bogrulle som Jojakim, Judas konge, brændte i ilden.+ Og der blev tilføjet mange lignende ord.