Anden Samuelsbog
24 Jehovas vrede flammede igen op mod Israel+ da nogen fik David* til at vende sig imod folket ved at sige: “Tag ud og tæl+ folket i Israel og Juda.”+ 2 Kongen sagde til hærføreren Joab,+ der var hos ham: “Du skal rejse rundt i alle Israels stammer, fra Dan til Beersheba,+ og mønstre folket* så jeg ved hvor mange der er.” 3 Joab sagde til kongen: “Må Jehova din Gud gøre folket 100 gange så stort, og må min herre og konge se det. Men hvorfor vil min herre kongen gøre sådan noget?”
4 Kongen lod sig imidlertid ikke rokke af Joab og hærførerne, så de forlod kongen og tog ud for at mønstre Israels folk.+ 5 De gik over Jordan og slog lejr ved Aroer,+ syd* for den by der ligger midt i dalen.* De gik videre mod Gads område og kom til Jazer.+ 6 Derefter fortsatte de til Gilead+ og til landet Taktim-Hodshi og videre til Dan-Jaan og tog en afstikker til Sidon.+ 7 Så begav de sig til Tyrus’ fæstning+ og alle hivvitternes+ og kanaanæernes byer, og til sidst kom de til Beersheba+ i Negeb*+ i Juda. 8 De rejste altså gennem hele landet, og efter ni måneder og 20 dage kom de til Jerusalem. 9 Joab gav nu tallet på de mønstrede til kongen. I Israel var der 800.000 krigere bevæbnet med sværd og i Juda 500.000.+
10 Men David fik dårlig samvittighed.*+ Han angrede at han havde talt folket, så han sagde til Jehova: “Jeg har begået en stor synd.+ Tilgiv din tjeners synd,+ Jehova, for det jeg har gjort, er virkelig tåbeligt.”+ 11 Da David stod op næste morgen, var Jehovas ord kommet til profeten Gad,+ Davids seer: 12 “Gå hen og sig til David: ‘Sådan siger Jehova: “Jeg giver dig tre valgmuligheder. Vælg hvad jeg skal gøre mod dig.”’”+ 13 Gad gik så ind til David og sagde til ham: “Skal der komme syv år med hungersnød i dit land?+ Eller vil du flygte for dine modstandere i tre måneder mens de forfølger dig?+ Eller skal der være tre dage med pest i dit land?+ Tænk grundigt over hvad jeg skal svare Ham der har sendt mig.” 14 David sagde så til Gad: “Det gør mig dybt fortvivlet. Lad os falde i Jehovas hånd,+ for hans barmhjertighed er stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers hænder.”+
15 Så sendte Jehova pest+ over Israel fra om morgenen til den fastsatte tid, og 70.000 israelitter døde, fra Dan til Beersheba.+ 16 Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at tilintetgøre byen, blev Jehova bedrøvet over* ulykken,+ og han sagde til englen der bragte ødelæggelse over folket: “Det er nok! Træk din hånd tilbage!” Jehovas engel var på det tidspunkt ved jebusitten+ Aravnas tærskeplads.+
17 Da David så englen der slog folket, sagde han til Jehova: “Det er mig der har syndet, og det er mig der har gjort noget forkert, men fårene+ her – hvad har de gjort? Jeg beder dig, lad din hånd ramme mig og min fars hus.”+
18 Samme dag kom Gad ind til David og sagde til ham: “Gå op og byg Jehova et alter på jebusitten Aravnas tærskeplads.”+ 19 Så gik David derop, sådan som Jehova havde befalet gennem Gad. 20 Da Aravna kiggede ned og så kongen og hans tjenere komme imod sig, gik han straks ud og bøjede sig for kongen med ansigtet mod jorden. 21 Aravna spurgte: “Hvorfor er min herre kongen kommet til sin tjener?” David svarede: “For at købe din tærskeplads og bygge et alter for Jehova så den plage der har ramt folket, kan standse.”+ 22 Men Aravna sagde til David: “Lad min herre og konge tage den og ofre hvad han ønsker.* Her er kvæg til brændofret, og du kan bruge tærskeslæden og kvægets åg til brænde. 23 Det hele giver Aravna til dig, min konge.” Aravna sagde videre til kongen: “Må Jehova din Gud velsigne dig.”
24 Men kongen sagde til Aravna: “Nej, jeg vil købe det af dig. Jeg vil ikke give Jehova min Gud brændofre der ikke koster mig noget.” Så købte David tærskepladsen og kvæget for 50 sekel* sølv.+ 25 Og David byggede et alter+ for Jehova der, og han bragte brændofre og fællesskabsofre. Jehova lyttede så til de bønner der blev bedt for landet,+ og plagen der havde ramt Israel, standsede.