Til den der leder musikken. Af Jehovas tjener David. Han henvendte sig til Jehova med denne sangs ord den dag Jehova havde reddet ham fra alle hans fjender og fra Saul. Han sagde:+
18 Jeg elsker dig, Jehova, min styrke.+
2 Jehova er mit klippebjerg og min fæstning; han er den der redder mig.+
Min Gud er min klippe,+ den jeg søger tilflugt hos,
mit skjold og mit frelseshorn, min sikre tilflugt.+
3 Jeg kalder på Jehova, ham der er værdig til pris,
og jeg bliver reddet fra mine fjender.+
4 Dødens reb havde snøret sig sammen om mig;+
en stormflod af onde og uduelige mænd skræmte mig.+
5 Gravens reb omsluttede mig;
dødens snarer var foran mig.+
6 I min nød kaldte jeg på Jehova,
til min Gud blev jeg ved med at råbe om hjælp.
Fra sit tempel hørte han min stemme,+
og mit råb om hjælp nåede hans ører.+
7 Så begyndte jorden at ryste og bæve.+
Bjergene skælvede i deres grundvolde,
de svajede frem og tilbage, for han var blevet vred.+
8 Der steg røg op fra hans næsebor,
fortærende ild stod ud af hans mund,+
og der kom brændende gløder fra ham.
9 Så fik han himlen til at sænke sig, og han steg ned+
med tætte, mørke skyer under sine fødder.+
10 Båret af en kerub kom han flyvende;+
hurtigt kom han ned, på en ånds vinger.+
11 Han omgav sig med mørke+
som om han tog bolig i det,
var omsluttet af mørke vande og tætte skyer.+
12 Fra lyset foran ham
brød hagl og glødende kul ud gennem skyerne.
13 Så begyndte Jehova at tordne i himlen;+
Den Højeste hævede stemmen+
mens hagl og glødende kul faldt ned.
14 Han skød pile ud og spredte fjenderne,+
han udsendte sine lyn og skabte forvirring blandt dem.+
15 Flodlejerne kom til syne,+
landets grundvolde blev blottet da du udtalte din straf, Jehova,
da du lod et fnys komme ud af dine næsebor.+
16 Gud rakte sin hånd ned fra det høje,
greb fat i mig og trak mig op af det dybe vand.+
17 Han reddede mig fra min stærke fjende,+
fra dem der hader mig, dem der var stærkere end mig.+
18 De kom imod mig på min ulykkes dag,+
men Jehova støttede mig.
19 Han førte mig ud til et trygt og sikkert sted;
han reddede mig fordi han holdt af mig.+
20 Jehova belønner mig for min retfærdighed;+
han gør godt mod mig fordi jeg er uskyldig.+
21 Jeg har holdt mig til Jehovas veje;
jeg har ikke ondsindet svigtet min Gud.
22 Alle hans domme har jeg i tanke;
jeg vil ikke ignorere hans bestemmelser.
23 Jeg vil blive ved med at være ren i hans øjne,+
og jeg vil holde mig fra synd.+
24 Jeg beder dig, Jehova, beløn mig for min retfærdighed,+
for min uskyld.+
25 Du er loyal over for den der er loyal.+
Mod den der er trofast, handler du trofast.+
26 Du er ren over for de rene,+
men over for de udspekulerede handler du snedigt.+
27 Du redder de hjælpeløse,+
men ydmyger de stolte.+
28 Ja, det er dig der tænder min lampe, Jehova,
dig, min Gud, der forvandler mit mørke til lys.+
29 Med din hjælp kan jeg gå til angreb på en bande røvere;+
med kraften fra Gud kan jeg klatre over en mur.+
30 Den sande Guds vej er fuldkommen;+
Jehovas ord er lutret og rent.+
Han er et skjold for alle der søger tilflugt hos ham.+
31 Hvem andre end Jehova er Gud?+
Og hvem andre end vores Gud er en klippe?+
32 Det er den sande Gud der ifører mig styrke,+
og han vil gøre min vej fuldkommen.+
33 Han gør mine fødder lette som hjortens;
han giver mig fodfæste på stejle skrænter.+
34 Han træner mine hænder til krig;
mine arme kan spænde en bue af kobber.
35 Du giver mig din frelse som skjold,+
din højre hånd holder mig oppe,
og din ydmyghed gør mig stor.+
36 Der hvor jeg går, gør du stien bred;
mine fødder kommer ikke til at glide.+
37 Jeg vil forfølge mine fjender og indhente dem;
jeg vender ikke om før de er udslettet.
38 Jeg knuser dem så de ikke kan rejse sig,+
og mine fødder vil træde på dem.
39 Du vil udruste mig med styrke til kampen;
du vil få mine fjender til at bryde sammen under mig.+
40 Du får fjenderne til at flygte for mig,
og jeg gør det af med dem der hader mig.+
41 De råber om hjælp, men der er ingen der redder dem;
de råber endda til Jehova, men han svarer dem ikke.
42 Jeg vil knuse dem så de bliver som støv for vinden,
og feje dem væk som snavs på gaden.
43 Du vil redde mig når folket leder efter fejl hos mig.+
Du vil udnævne mig til at være overhoved for nationer.+
Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
44 Alene rygtet om mig vil få dem til at adlyde mig;
fremmede vil komme krybende til mig.+
45 De fremmede vil tabe modet
og komme skælvende ud fra deres fæstninger.
46 Jehova lever! Priset være min Klippe!+
Lad den Gud der frelser mig, blive ophøjet.+
47 Den sande Gud skaffer mig hævn;+
han lægger folkeslagene under mig.
48 Han frelser mig fra mine vrede fjender.
Herre, du løfter mig højt op over dem der angriber mig,+
du redder mig fra voldsmanden.
49 Derfor vil jeg prise dig blandt nationerne, Jehova;+
jeg vil synge til ære for dit navn.+
50 Han udfører store bedrifter for at redde sin konge.+
Han viser loyal kærlighed mod sin salvede,+
mod David og hans afkom til evig tid.+