Anden Mosebog
30 Du skal lave et alter til at brænde røgelse på;+ det skal laves af akacietræ.+ 2 Det skal være kvadratisk, en alen* langt, en alen bredt og to alen højt. Dets horn skal gå ud i ét med det.+ 3 Du skal overtrække det med rent guld: dets øverste plade, dets sider hele vejen rundt og dets horn; og du skal lave en kant* af guld rundt om det. 4 Du skal også lave guldringe og fastgøre dem under kanten* på to modsatte sider, to på hver side, og de skal holde stængerne til at bære det med. 5 Lav bærestængerne af akacietræ, og overtræk dem med guld. 6 Du skal sætte det foran forhænget ind til Vidnesbyrdets ark,+ foran Vidnesbyrdets låg, hvor jeg vil vise mig for dig.+
7 Aron+ skal brænde vellugtende røgelse+ på det.+ Hver morgen når han ordner lamperne,+ skal han brænde røgelse. 8 Han skal også brænde røgelse når han tænder lamperne i skumringen.* Det skal være et regelmæssigt røgelsesoffer foran Jehova i kommende generationer. 9 I må ikke ofre ulovlig røgelse på det,+ heller ikke et brændoffer eller et kornoffer, og I må ikke hælde et drikoffer ud over det. 10 Aron skal skaffe soning på dets horn én gang om året.+ Med noget af blodet fra syndofret skal han skaffe soning+ for det én gang om året i kommende generationer. Det er højhelligt for Jehova.”
11 Så sagde Jehova til Moses:12 “Når som helst du foretager en folketælling og tæller Israels sønner,+ skal hver mand give Jehova en løsesum for sit liv for at de ikke skal blive ramt af nogen plage når de bliver mønstret. 13 Alle der bliver mønstret, skal give en halv sekel* efter det hellige steds standardvægt.*+ Tyve gera* svarer til en sekel. En halv sekel er bidraget til Jehova.+ 14 Enhver på 20 år og opefter der bliver mønstret, skal give bidraget til Jehova.+ 15 Den rige skal ikke give mere, og den fattige ikke mindre end den halve sekel* som et bidrag til Jehova for at skaffe soning for jeres liv. 16 Du skal tage de sølvpenge israelitterne giver som soning, og give dem til tjenesten ved mødeteltet, og de skal for Jehova være et minde om at israelitterne har skaffet soning for deres liv.”
17 Jehova sagde videre til Moses: 18 “Lav et kobberkar og dets stel til at vaske sig ved;+ derefter skal du stille det mellem mødeteltet og altret og komme vand i det.+ 19 Aron og hans sønner skal vaske deres hænder og fødder der.+ 20 Når de går ind i mødeteltet, og når de nærmer sig altret for at udføre tjeneste og bringe ildofre og røgofre til Jehova, skal de vaske sig med vand for at de ikke skal dø. 21 De skal vaske deres hænder og fødder så de ikke skal dø, og det skal være en varig lov for dem, for ham og hans efterkommere, i kommende generationer.”+
22 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 23 “Tag derefter de fineste krydderier: 500 enheder størknet myrra og halvt så meget, 250 enheder, vellugtende kanelbark, 250 enheder vellugtende kalmus 24 og 500 enheder kassia, efter det hellige steds standardvægt for en sekel,*+ og en hin* olivenolie. 25 Deraf skal du lave en hellig salveolie; den skal blandes på den rigtige måde.*+ Det skal være en hellig salveolie.
26 Du skal salve mødeteltet+ og Vidnesbyrdets ark med den 27 samt bordet og alle dets redskaber, lampestanderen og dens redskaber, røgelsesaltret, 28 brændofferaltret og alle dets redskaber og karret og dets stel. 29 Du skal hellige dem så de bliver højhellige.+ Enhver der rører ved dem, må være hellig.+ 30 Og du skal salve Aron+ og hans sønner+ og hellige dem til at tjene som præster for mig.+
31 Du skal sige til israelitterne: ‘Det skal være en hellig salveolie for mig i kommende generationer.+ 32 Ingen må smøre den på sin hud, og I må ikke lave nogen olie der er blandet på samme måde som den. Den er hellig. Den skal fortsat være hellig for jer. 33 Den der laver en salve som den, og som giver en uvedkommende* noget af den på, skal udryddes fra sit folk.’”+
34 Jehova sagde så til Moses: “Tag lige dele af disse krydderier:+ staktedråber, onyks,* vellugtende galbanum og ren virak. 35 Lav det til en røgelse;+ krydderierne skal blandes på den rigtige måde.* Blandingen skal være saltet,+ ren og hellig. 36 Du skal støde noget af det til fint pulver og lægge noget af det foran Vidnesbyrdet i mødeteltet, hvor jeg vil vise mig for dig. Det skal være højhelligt for jer. 37 Den røgelse som du laver med denne sammensætning, må I ikke lave til jer selv.+ Du skal betragte den som noget der er helligt for Jehova. 38 Den der laver en røgelse som den for at nyde dens duft, skal udryddes fra sit folk.”