Salmerne
137 Ved Babylons floder,+ dér sad vi.
Vi græd når vi tænkte på Zion.+
2 I Babylons poppeltræer
hængte vi vores harper,+
3 for de der holdt os fanget, bad os om en sang,+
de der hånede os, ville underholdes:
“Syng en af Zions sange for os!”
4 Hvordan kan vi synge Jehovas sange
på fremmed jord?
6 Lad min tunge klæbe til ganen
hvis jeg ikke husker dig,
hvis jeg ikke sætter Jerusalem over
alt hvad der ellers giver mig glæde.+
7 Husk, Jehova,
det edomitterne sagde den dag Jerusalem faldt:
“Riv den ned! Riv den helt ned til grunden!”+