Esajas
63 Hvem er det der kommer fra Edom,+
fra Bosra,+ klædt i farvestrålende* klæder,
i en prægtig dragt,
og som kommer marcherende med vældig styrke?
“Det er mig, den der taler i retfærdighed,
den der har stor magt til at frelse.”
3 “Jeg har trådt persekarret helt alene.
Ingen fra folkeslagene var sammen med mig.
Jeg trådte dem ned i min vrede,
blev ved med at trampe på dem i min harme.+
Min dragt blev plettet af deres blod,
og alle mine klæder er blevet sprøjtet til.
5 Jeg så mig om, men der var ingen til at hjælpe.
Jeg undrede mig over at ingen tilbød deres støtte.
6 Jeg trampede folkeslag ned i min harme;
jeg lod dem drikke sig fulde i min vrede+
og hældte deres blod ud på jorden.”
7 Jeg vil minde om det Jehova har gjort i sin loyale kærlighed,
alle Jehovas prisværdige gerninger,
på grund af alt det Jehova har gjort for os,+
de mange gode ting han har gjort for Israels hus
i sin barmhjertighed og sin store loyale kærlighed.
8 Han sagde: “De er virkelig mit folk, sønner der ikke vil vise sig illoyale.”*+
Og derfor blev han deres Frelser.+
I sin kærlighed og medfølelse løskøbte han dem;+
han løftede dem op og bar dem i alle fortidens dage.+
10 Men de gjorde oprør+ og bedrøvede hans hellige ånd.+
11 Nu huskede de tilbage på fortiden,
på hans tjener Moses’ tid:
“Hvor er den der førte dem gennem havet+ sammen med sin hjords hyrder?+
Hvor er den der indgav ham sin hellige ånd,+
12 den der lod sin herlige arm støtte Moses’ højre hånd,+
den der skilte vandene foran dem+
for at skabe sig et evigt navn,+
13 den der lod dem vandre midt gennem de brusende vandmasser,*
så de gik uden at snuble,
som en hest i det åbne landskab?*
14 Som når husdyr bliver sat på græs i dalen,
sådan gav Jehovas ånd dem hvile.”+
Ja, sådan ledte du dit folk
Hvor er din brændende iver og din styrke,
din inderlige medfølelse*+ og din barmhjertighed?+
Det har du holdt tilbage fra mig.
selv hvis Abraham ikke ville kendes ved os
og Israel ikke ville vide af os,
er du, Jehova, vores Far.
“Vores Løskøber fra ældgammel tid” er dit navn.+
17 Hvorfor, Jehova, lader du os* fare vild fra dine veje?
Hvorfor lader du vores hjerter blive hårde* så vi ikke frygter dig?+
Vend om for dine tjeneres skyld,
19 I alt for lang tid har vi været som nogle du ikke herskede over,
som nogle der aldrig har været kaldt ved dit navn.