Tredje Mosebog
22 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til Aron og hans sønner at de må være påpasselige med hvordan de behandler* de hellige ting som israelitterne helliger til mig,+ så de ikke vanhelliger mit hellige navn.+ Jeg er Jehova. 3 Sig til dem: ‘I kommende generationer skal enhver af jeres efterkommere som er uren når han nærmer sig de hellige ting israelitterne helliger til Jehova, fjernes* fra min nærhed.+ Jeg er Jehova. 4 Ingen af Arons mandlige efterkommere der er spedalsk+ eller har udflåd,+ må spise af de hellige ting før han bliver ren,+ heller ikke den der har rørt ved nogen der er uren ved en der er død,+ eller den der har haft sædafgang,+ 5 eller den der rører ved et urent smådyr+ eller rører ved et menneske der er urent af en hvilken som helst grund, og som kan gøre ham uren.+ 6 Den der rører ved noget af det, vil være uren indtil om aftenen og må ikke spise af de hellige ting, men han skal bade sig i vand.+ 7 Når solen er gået ned, vil han være ren, og derefter kan han spise af de hellige ting, for det er hans mad.+ 8 Han må heller ikke spise et selvdødt dyr eller noget der er flået ihjel af vilde dyr, og blive uren ved det.+ Jeg er Jehova.
9 De skal holde deres forpligtelse over for mig så de ikke pådrager sig synd fordi de ikke holder den, og må dø fordi de vanhelliger de hellige ting. Jeg er Jehova, som helliger dem.
10 Ingen uvedkommende* må spise noget der er helligt.+ Hverken en udenlandsk gæst hos en præst eller en daglejer må spise noget der er helligt. 11 Men hvis en præst køber en træl for sine egne penge, må den træl spise af det. Også trælle der er født i hans hus, må spise af hans mad.+ 12 Hvis en præstedatter bliver gift med en der ikke er præst,* må hun ikke spise af de hellige ting der er givet som bidrag. 13 Men hvis en præstedatter bliver enke eller bliver skilt og ikke har nogen børn og hun vender tilbage til sin fars hus ligesom da hun var ung, må hun spise af sin fars mad;+ men ingen uvedkommende* må spise af den.
14 Hvis en mand ved en fejltagelse spiser noget helligt, skal han lægge en femtedel af værdien til og give den hellige offergave til præsten.+ 15 Præsterne må ikke vanhellige de hellige ting israelitterne giver som bidrag til Jehova,+ 16 og udsætte dem for skyld og straf ved at lade dem spise af de hellige ting; for jeg er Jehova, som helliger dem.’”
17 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 18 “Sig til Aron og hans sønner og alle israelitterne: ‘Når en israelitisk mand eller en udlænding der bor i Israel, kommer med et brændoffer+ til Jehova for at opfylde sine løfter eller for at give en frivillig offergave,+ 19 skal han komme med et sundt dyr,+ enten en tyr, en ung vædder eller en gedebuk, for at blive godkendt. 20 I må ikke ofre noget der har en fysisk defekt,+ for så vil I ikke blive godkendt.
21 Hvis en mand bringer et fællesskabsoffer+ til Jehova for at opfylde et løfte eller som en frivillig gave, skal det være et sundt dyr, enten en okse, et får eller en ged, for at det kan blive godkendt. Det må ikke have nogen som helst defekt. 22 Ingen offerdyr må være blinde, have et knoglebrud, en flænge, en vorte eller skab eller ringorm; I må ikke komme med den slags dyr til Jehova eller ofre dem på Jehovas alter. 23 En tyr eller et får med en kropsdel der er for lang eller for kort, kan du give som en frivillig offergave, men dyret vil ikke blive godkendt som et løfteoffer. 24 Et dyr der har fået testiklerne beskadiget, knust, revet af eller skåret af, må I ikke give til Jehova, og I må ikke ofre sådanne dyr i jeres land. 25 Og I må ikke tage imod sådanne dyr fra en udlænding og frembære dem som jeres Guds brød, for de er skamferede og har fysiske defekter. De vil ikke blive godkendt.’”
26 Jehova sagde videre til Moses: 27 “Når en kalv, et lam eller et kid bliver født, skal dyret blive hos moren i syv dage,+ men fra den ottende dag og fremefter vil det blive godkendt som en offergave, et ildoffer til Jehova. 28 I må ikke slagte en okse eller et får samme dag som dyrets kalv eller lam.+
29 Hvis I bringer et takoffer til Jehova,+ skal I ofre det på en sådan måde at I bliver godkendt. 30 Det skal spises samme dag. I må ikke levne noget af det til næste morgen.+ Jeg er Jehova.
31 I skal holde mine bud og følge dem.+ Jeg er Jehova. 32 I må ikke vanhellige mit hellige navn,+ men jeg skal helliges blandt israelitterne.+ Jeg er Jehova, som helliger jer,+ 33 den som har ført jer ud af Egypten for at vise at jeg er jeres Gud.+ Jeg er Jehova.”