Dommerne

16 Engang gik Samson til Gaza. Der så han en prostitueret, og han gik ind i hendes hus. 2 Gazas indbyggere fik at vide: “Samson er kommet hertil.” Så omringede de ham og lå i baghold hele natten i byporten. De forholdt sig i ro hele natten og tænkte ved sig selv: “Når det bliver lyst, slår vi ham ihjel.”

3 Men Samson blev liggende hvor han var, indtil midnat. Ved midnat stod han så op og greb byportens døre og de to sidestolper og rykkede dem op sammen med tværbjælken. Han lagde dem på sine skuldre og bar dem op på toppen af det bjerg der ligger over for Hebron.

4 Senere blev han forelsket i en kvinde i Sorekdalen;* hun hed Dalila.+ 5 Filistrenes ledere kontaktede hende og sagde: “Lok* ham+ til at fortælle dig hvad der giver ham så stor styrke, og find ud af hvordan vi kan overmande ham, binde ham og få magten over ham. Vi vil hver give dig 1.100 sølvstykker for det.”

6 Dalila sagde så til Samson: “Fortæl mig dog hvor dine mange kræfter kommer fra, og hvad man kan binde dig med så man kan få magten over dig.” 7 Samson sagde til hende: “Hvis man binder mig med syv buestrenge* som er nye og endnu ikke er tørre, bliver jeg lige så svag som alle andre mennesker.” 8 Så gav filistrenes ledere hende syv buestrenge som var nye og endnu ikke tørre, og hun bandt ham med dem. 9 Nu sad der folk på lur i det inderste rum, og hun råbte til ham: “Filistrene er over dig, Samson!” Han rev buestrengene over, lige så let som en hørtråd* brister når den kommer i nærheden af ild.+ Årsagen til hans kræfter var altså stadig en hemmelighed.

10 Nu sagde Dalila til Samson: “Du har jo narret mig og løjet for mig. Fortæl mig dog hvad du kan bindes med.” 11 Han svarede hende: “Hvis man binder mig med nye reb der aldrig har været brugt, bliver jeg lige så svag som alle andre mennesker.” 12 Så tog Dalila nogle nye reb og bandt ham med dem og råbte: “Filistrene er over dig, Samson!” (Samtidig sad folkene på lur i det inderste rum). Men han rev rebene af sine arme som om de var tråde.+

13 Dalila sagde til Samson: “Du har hele tiden narret mig og løjet for mig.+ Fortæl mig nu hvad du kan bindes med.” Han sagde til hende: “Væv mine syv hårfletninger sammen med kædetråden på væven.” 14 Så bandt hun fletningerne fast med en vævepind og råbte til ham: “Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede af sin søvn og rykkede vævepinden og kædetråden ud.

15 Hun sagde til ham: “Hvordan kan du sige ‘jeg elsker dig’+ når dit hjerte ikke er med mig? Nu har du narret mig tre gange, og du har ikke fortalt mig hvor du har dine mange kræfter fra.”+ 16 Fordi hun dag efter dag plagede og pressede ham, blev han så udmattet at det var ved at tage livet af ham.+ 17 Så åbnede han endelig sit hjerte for hende og sagde: “Ingen barberkniv har rørt mit hoved, for jeg er en Guds nasiræer og har været det siden jeg blev født.+ Hvis jeg får håret barberet af, vil jeg miste mine kræfter og blive lige så svag som alle andre mennesker.”

18 Da Dalila blev klar over at han havde åbnet sit hjerte for hende, sendte hun straks bud efter filistrenes ledere+ og sagde: “Denne gang skal I komme, for han har åbnet sit hjerte for mig.” Så tog filistrenes ledere hen til hende, og de havde pengene med. 19 Hun fik ham til at falde i søvn på hendes knæ; så tilkaldte hun en mand og fik ham til at barbere Samsons syv hårfletninger af. Derefter begyndte hun at have magt over ham, for han var ved at miste sine kræfter. 20 Hun råbte: “Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede og sagde: “Jeg slipper fri ligesom de andre gange+ og ryster mig løs.” Men han vidste ikke at Jehova havde forladt ham. 21 Så greb filistrene ham og stak hans øjne ud. De førte ham ned til Gaza og bandt ham med to kobberlænker, og han blev sat til at dreje kornkværnen i fængslet. 22 Men håret på hans hoved begyndte at vokse ud igen efter at det var blevet barberet af.+

23 Filistrenes ledere samledes for at bringe et stort offer til deres gud Dagon+ og for at holde en fest, for de sagde: “Vores gud har overgivet vores fjende Samson til os!” 24 Da folket så ham,* gav de sig til at lovsynge deres gud med ordene: “Vores gud har overgivet vores fjende til os, ham der hærgede vores land+ og dræbte så mange af os.”+

25 Da nu stemningen var høj, sagde de: “Tilkald Samson så vi kan lave sjov med ham.” Så hentede de Samson fra fængslet for at han kunne være til underholdning for dem, og de stillede ham mellem søjlerne. 26 Lidt efter sagde Samson til den dreng der førte ham ved hånden: “Jeg vil gerne røre ved de søjler der holder huset oppe, så jeg kan støtte mig til dem.” 27 (Huset var fyldt med mænd og kvinder. Alle filistrenes ledere var der, og på taget var der omkring 3.000 mænd og kvinder som så på mens alle morede sig over Samson).

28 Nu råbte Samson+ til Jehova: “Suveræne Herre Jehova, vil du ikke nok huske mig og give mig styrke,+ bare én gang til, Gud, og lade mig tage hævn over filistrene for det ene af mine to øjne?”+

29 Så pressede Samson sig mod de to midtersøjler der holdt huset oppe, og han støttede sig til dem med højre hånd på den ene og venstre hånd på den anden. 30 Samson råbte: “Lad mig dø sammen med filistrene!” Så stemte han imod af alle kræfter, og huset styrtede sammen over lederne og alle de andre der var i det.+ Sådan dræbte han flere ved sin død end han havde dræbt mens han levede.+

31 Senere kom hans brødre og hele hans fars familie ned for at hente ham hjem. De bar ham op og begravede ham mellem Sora+ og Eshtaol i hans fars, Manoas,+ gravsted. Han havde været dommer i Israel i 20 år.+