Femte Mosebog
25 Hvis der opstår en konflikt mellem to mænd, kan de gå til dommerne,+ og de skal dømme dem og erklære den retfærdige uskyldig og den onde skyldig.+ 2 Hvis den onde fortjener at blive pryglet,+ skal dommeren få ham til at lægge sig fladt ned, og han skal have prygl mens dommeren ser på. Antallet af slag skal svare til hvor ond hans handling har været. 3 Han kan få op til 40 slag,+ men ikke flere. Hvis man giver ham flere end det, vil jeres bror blive ydmyget for øjnene af jer.
4 I må ikke binde munden til på en okse der tærsker korn.+
5 Hvis flere brødre bor sammen og en af dem dør uden at have en søn, skal hans enke ikke gifte sig med en uden for slægten. Hendes svoger skal gifte sig med hende og gøre sin pligt som svoger.*+ 6 Den første søn hun føder, skal videreføre den afdøde brors navn+ så hans navn ikke bliver udslettet fra Israel.+
7 Men hvis manden ikke vil gifte sig med sin brors enke, skal hun gå til de ældste i byporten og sige: ‘Min svoger har nægtet at bevare sin brors navn i Israel. Han er ikke villig til at gøre sin pligt som svoger og gifte sig med mig.’ 8 De ældste i hans by skal tilkalde ham og tale med ham. Hvis han insisterer og siger: ‘Jeg vil ikke giftes med hende’, 9 skal hans brors enke gå hen til ham foran de ældste, tage sandalen af hans fod,+ spytte ham i ansigtet og sige: ‘Sådan gør man ved den mand der ikke vil føre sin brors slægt videre.’ 10 Derefter skal hans husstand i Israel være kendt under navnet* Den Sandalløses Hus.
11 Hvis to mænd kommer op at slås og den enes kone griber ind for at beskytte sin mand fra den der slår ham, og hun rækker hånden ud og tager fat i den anden mands kønsdele, 12 skal I hugge hendes hånd af. I* må ikke have medlidenhed med hende.
13 I må ikke have to forskellige stenlodder i jeres pose,+ et tungt og et let. 14 I må ikke have to forskellige målebægre* i jeres hus,+ et stort og et lille. 15 I skal have et nøjagtigt og korrekt vægtlod og et nøjagtigt og korrekt målebæger så I kan leve længe i det land Jehova jeres Gud giver jer.+ 16 For Jehova jeres Gud afskyr ethvert uærligt menneske der gør den slags.+
17 Husk hvad amalekitterne gjorde mod jer da I var på vej fra Egypten.+ 18 De mødte jer på vejen og angreb alle der sakkede bagud da I var trætte og udmattede. De frygtede ikke Gud. 19 Når Jehova jeres Gud har givet jer fred for alle jeres fjender rundt om jer i det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv og ejendom,+ skal I udslette mindet om amalekitterne under himlen.+ Glem det ikke.