Anden Kongebog
17 I kong Akaz af Judas 12. år blev Hosea,+ Elas søn, konge over Israel, og han regerede i Samaria i ni år. 2 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, dog ikke i samme omfang som Israels konger før ham. 3 Assyrerkongen Salmanassar drog op imod ham,+ og Hosea blev hans tjener og begyndte at betale afgift til ham.+ 4 Men Assyriens konge fandt ud af at Hosea var med i en sammensværgelse, for han havde sendt bud til kong So af Egypten+ og havde undladt at betale den årlige afgift til Assyriens konge. Derfor kastede Assyriens konge ham i fængsel.
5 Assyriens konge invaderede hele landet, og han kom til Samaria og belejrede byen i tre år. 6 I Hoseas niende år indtog Assyriens konge Samaria.+ Han førte israelitterne i eksil+ til Assyrien og lod dem bo i Hala og i Habor ved floden Gozan+ og i medernes byer.+
7 Det skete fordi israelitterne havde syndet mod Jehova deres Gud, som havde ført dem ud af Egypten og befriet dem af Faraos, Egyptens+ konges, greb. De tilbad* andre guder+ 8 og fulgte de samme skikke som de nationer Jehova havde fordrevet foran israelitterne, og de skikke som Israels konger havde indført.
9 Israelitterne fandt på ting der ikke var rigtige i Jehova deres Guds øjne. De byggede offerhøje i alle deres byer,+ fra vagttårn til befæstet by.* 10 De rejste hellige støtter og hellige pæle*+ på alle høje bakker og under alle frodige træer,+ 11 og på alle offerhøjene lod de røgen stige op fra deres ofre ligesom de nationer Jehova havde ført i eksil foran dem.+ De gjorde mange onde ting og krænkede Jehova.
12 De tilbad ækle afguder,*+ selvom Jehova havde sagt til dem: “I må ikke gøre det!”+ 13 Jehova blev ved med at advare Israel og Juda gennem alle sine profeter og alle der fik syner:+ “Vend om fra jeres onde veje!+ Hold mine bud og mine forskrifter, alt hvad der står skrevet i den lov jeg gav jeres forfædre og sendte til jer gennem mine tjenere profeterne.” 14 Men de hørte ikke efter, og de var lige så stædige* som deres forfædre, der ikke troede på Jehova deres Gud.+ 15 De forkastede hans bestemmelser og den pagt+ han havde indgået med deres forfædre, og de påmindelser han havde givet for at advare dem.+ De fulgte værdiløse afguder+ og blev selv værdiløse,+ og de efterlignede de nationer rundt om dem som Jehova havde sagt de ikke måtte efterligne.+
16 De forlod alle Jehova deres Guds bud. De lavede støbte statuer* af to kalve+ samt en hellig pæl,*+ og de bøjede sig for hele himlens hær+ og tilbad Baal.+ 17 Desuden ofrede de deres sønner og døtre i ilden,*+ de beskæftigede sig med spådomskunst+ og tog varsler, og de gjorde med overlæg* det der er ondt i Jehovas øjne, og krænkede ham.
18 Derfor blev Jehova meget vred på Israel, og han fjernede dem fra sig.+ Han lod kun Judas stamme blive tilbage.
19 Men selv ikke Juda holdt Jehova deres Guds bud;+ de fulgte de samme skikke som Israel.+ 20 Jehova forkastede alle Israels efterkommere og ydmygede dem og overgav dem til røvere der plyndrede dem, indtil han havde skubbet dem fra sig. 21 Han rev Israel væk fra Davids hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats søn, til konge.+ Men Jeroboam fik Israel til at holde op med at følge Jehova, og han fik dem til at begå en stor synd. 22 Israelitterne begik de samme synder som Jeroboam.+ De vendte sig ikke fra dem 23 før Jehova fjernede Israel fra sig, sådan som han havde forudsagt gennem alle sine tjenere profeterne.+ Israel blev altså ført i eksil til Assyrien,+ og der er de den dag i dag.
24 Assyriens konge tog så folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim+ og lod dem bosætte sig i Samarias byer i stedet for israelitterne. De slog sig ned i Samaria og boede i byerne der. 25 Til at begynde med frygtede* de ikke Jehova, så Jehova sendte løver blandt dem,+ og løverne dræbte nogle af dem. 26 Man meddelte Assyriens konge: “De nationer som du har ført i eksil og flyttet til Samarias byer, ved ikke hvordan landets Gud skal tilbedes.* Så han sender løver blandt dem, og løverne dræber dem fordi ingen af dem ved hvordan man skal tilbede landets Gud.”
27 Så befalede Assyriens konge: “En af de præster som I førte i eksil derfra, skal vende tilbage og bo der så han kan lære dem hvordan landets Gud skal tilbedes.” 28 En af de præster der var blevet ført i eksil fra Samaria, vendte så tilbage for at bo i Betel,+ og han begyndte at lære dem hvordan de skulle tilbede* Jehova.+
29 Hvert folk lavede dog sin egen gud,* som de stillede op i de templer samaritanerne havde opført på offerhøjene; sådan gjorde hvert folk i de byer de boede i. 30 Folket fra Babylon lavede Sukkot-Benot, folket fra Kut lavede Nergal, folket fra Hamat+ lavede Ashima, 31 og avvijitterne lavede Nibhaz og Tartak. Sefarvitterne ofrede deres sønner i ilden til Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder.+ 32 Selvom de frygtede Jehova, udnævnte de nogle af deres egne til præster ved offerhøjene, og de gjorde tjeneste for dem i templerne på offerhøjene.+ 33 De frygtede altså Jehova, men de tilbad deres egne guder på samme måde som man gjorde* i de lande de var blevet deporteret fra.+
34 Den dag i dag følger de deres gamle religiøse skikke.* Ingen af dem tilbeder* Jehova, og ingen retter sig efter hans forskrifter og domme eller Loven og det bud som Jehova gav Jakobs sønner, den Jakob hvis navn han ændrede til Israel.+ 35 Dengang Jehova indgik en pagt med dem,+ befalede han dem: “I må ikke frygte andre guder, og I må ikke bøje jer for dem eller tilbede dem eller ofre til dem.+ 36 Men det er Jehova, som førte jer ud af Egypten med stor kraft og udstrakt arm,+ I skal frygte+ og bøje jer for og ofre til. 37 Og de forordninger og domme og den Lov og det bud som han skrev ned til jer,+ skal I altid omhyggeligt følge, og I må ikke frygte andre guder. 38 I må ikke glemme den pagt jeg har indgået med jer,+ og I må ikke frygte andre guder. 39 Men det er Jehova jeres Gud I skal frygte, for det er ham der vil redde jer fra alle jeres fjender.”
40 Men de adlød ikke, og de fulgte deres gamle religiøse skikke.*+ 41 Disse folk begyndte altså at frygte Jehova,+ men de tilbad også deres egne gudebilleder. Både deres børn og deres børnebørn har gjort som deres forfædre lige siden.