Tredje Mosebog
3 Hvis hans offergave er et fællesskabsoffer,*+ og hvis han tager det af okserne, hvad enten det er et handyr eller et hundyr, skal det være et sundt dyr han bringer frem for Jehova. 2 Han skal lægge sin hånd på offerdyrets hoved, og det skal slagtes ved indgangen til mødeteltet. Arons sønner, præsterne, skal stænke dets blod på alle sider af altret. 3 Han skal bringe noget af fællesskabsofret som et ildoffer til Jehova:+ fedtet+ der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene 4 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 5 Arons sønner skal brænde det på altret oven på brændofret over brændet på ilden så der stiger røg op;+ det er et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.+
6 Hvis han ofrer et får eller en ged som et fællesskabsoffer til Jehova, skal han bringe et sundt handyr eller hundyr.+ 7 Hvis det er en ung vædder han bringer som offer, skal han føre den frem for Jehova. 8 Han skal lægge sin hånd på offerdyrets hoved, og det skal slagtes foran mødeteltet. Arons sønner skal stænke dets blod på alle sider af altret. 9 Han skal bringe fedtet fra fællesskabsofret som et ildoffer til Jehova.+ Han skal fjerne hele fedthalen tæt ved rygraden, fedtet der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene 10 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+ 11 Og præsten skal brænde det som føde* så der stiger røg op fra altret, et ildoffer til Jehova.+
12 Hvis hans offergave er en ged, skal han føre den frem for Jehova. 13 Han skal lægge sin hånd på dens hoved, og den skal slagtes foran mødeteltet, og Arons sønner skal stænke dens blod på alle sider af altret. 14 Den del han skal give som et ildoffer til Jehova, er fedtet der dækker indvoldene, alt fedtet på selve indvoldene+ 15 og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne. 16 Præsten skal brænde det som føde* så der stiger røg op fra altret. Det er et ildoffer med en behagelig* duft. Alt fedtet tilhører Jehova.+
17 Dette er en varig ordning i kommende generationer overalt hvor I bor: I må ikke spise noget som helst fedt eller noget som helst blod.’”+