Job
3 Vil den trygle dig om at skåne den?
Vil den tale blidt til dig?
4 Vil den indgå en aftale med dig
om at du gerne må holde den som slave resten af livet?
5 Vil du lege med den som med en fugl
eller holde den i snor til dine små piger?
6 Vil handelsfolk købslå om den
og dele stykker af den ud til købmænd?
8 Læg din hånd på den
– du vil huske kampen og aldrig gøre det igen!
9 Ethvert håb om at tæmme den er forgæves.
Bare synet af den ville få dig til at give op.*
11 Hvem har givet mig noget først så jeg skulle betale ham tilbage?+
Alt hvad der er under himlen, er mit.+
13 Hvem kan flå panseret af den?
Hvem vil gå ind i dens åbne gab?
14 Hvem kan tvinge dens munds* døre op?
Tænderne, som ses hele vejen rundt, er frygtindgydende.
16 De slutter så tæt
at der ikke kan komme luft ind imellem dem.
17 De sidder fast i hinanden,
hænger sammen og kan umuligt skilles ad.
18 Dens fnysen udsender lysglimt,
og dens øjne er som daggryets stråler.
19 Lynglimt kommer ud af dens mund,
der står gnister ud af den.
20 Røg står ud af dens næsebor
som fra en ovn der er tændt op med siv.
21 Dens ånde sætter kul i brand,
og en flamme står ud af dens mund.
22 Den har vældige kræfter i sin nakke,
og alt foran den flygter i skræk.
24 Dens hjerte er hårdt som sten,
ja, hårdt som den nederste møllesten.
25 Når den rejser sig, bliver selv de stærke bange;
når den slår om sig, bliver man lammet af skræk.
27 Den regner ikke jern for andet end strå,
og kobber regner den for råddent træ.
28 En pil får den ikke til at flygte,
og sten der slynges imod den, bliver til halmstrå.
29 Den regner ikke en kølle for andet end et halmstrå,
og når man rasler med kastespyddet, ler den bare.
31 Den får det dybe vand til at koge som en gryde,
den pisker det op som når man pisker salve i en krukke.
32 Dens kølvand er en lysende sti.
Det ser ud som om dybet har fået hvidt hår.
33 Der er intet som den på jorden,
et dyr der er skabt til ikke at føle frygt.
34 Alt hvad der er hovmodigt, tør den se i øjnene;
den er konge over alle de majestætiske vilde dyr.”