Zakarias
12 En proklamation:
“Jehovas ord om Israel,” siger Jehova,
han som spændte himlen ud,+
som grundlagde jorden,+
og som gav mennesket livsånde.*
2 “Jeg gør Jerusalem til et bæger* der får alle de omkringboende folkeslag til at vakle, og både Juda og Jerusalem vil blive belejret.+ 3 Den dag vil jeg gøre Jerusalem til en tung* sten for alle folkeslagene. Alle der prøver at løfte den, vil komme slemt til skade,+ og alle nationerne på jorden vil samle sig mod byen.+ 4 Den dag,” siger Jehova, “vil jeg gøre alle hestene paniske og ramme rytterne med vanvid. Jeg vil lade mine øjne hvile på Judas hus, men slå alle folkeslagenes heste med blindhed. 5 Og Judas sheiker* vil sige i deres hjerte: ‘Jerusalems indbyggere er en styrke for os fordi Hærstyrkers Jehova er deres Gud.’+ 6 Den dag vil jeg gøre Judas sheiker til et ildbækken blandt træer og til en brændende fakkel blandt rækker af neg,+ og de vil fortære alle folkene rundt omkring, til højre og til venstre.+ Og Jerusalems indbyggere vil komme tilbage til deres by,* til Jerusalem.+
7 Jehova vil redde teltene i Juda først for at Davids hus og Jerusalems indbyggere ikke skal overstråle* Juda. 8 Den dag vil Jehova være et forsvar rundt om Jerusalems indbyggere.+ Den dag vil den der snubler,* være lige så stærk som David, og Davids hus være lige så mægtigt som Gud, som Jehovas engel der går foran dem.+ 9 Og den dag vil jeg udslette alle de nationer der rykker frem mod Jerusalem.+
10 Over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udøse velviljens og bønnens ånd, og de skal se hen til ham som de har gennemboret.+ De vil holde klage over ham ligesom man ville holde klage over sin eneste søn, og de vil sørge over ham ligesom man ville sørge over tabet af sin førstefødte søn. 11 Den dag vil sorgen i Jerusalem være stor, som sorgen i Hadad-Rimmon på Megiddosletten.+ 12 Og landet vil sørge, hver slægt for sig: Davids slægt for sig, og deres kvinder for sig; Natans+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; 13 Levis+ slægt for sig, og deres kvinder for sig; shimitternes+ slægt for sig, og deres kvinder for sig, 14 og alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.