Salmerne
Til den der leder musikken. Af David. En sang.
40 Jeg håbede inderligt på* Jehova;
så bøjede han sig ned og lyttede til mig,* og han hørte mit råb om hjælp.+
2 Han trak mig op fra et larmende dyb,
op fra den slimede sump,
og han satte mine fødder på en klippe;
han gav mig et sikkert fodfæste.
Mange vil se til i ærefrygt
og sætte deres lid til Jehova.
4 Lykkeligt er det menneske der stoler på Jehova,
og som ikke slutter sig til de trodsige eller til dem der lyver.
5 Hvor har du udført mange gerninger,
Jehova min Gud,
vidunderlige gerninger, og du har tænkt mange tanker til gavn for os!+
Ingen kan sammenlignes med dig;+
hvis jeg skulle prøve at fortælle om de ting du har gjort,
ville der være for mange til at jeg kunne tale om dem alle!+
I bogrullen er der skrevet om mig.+
9 I den store menighed forkynder jeg den gode nyhed om din retfærdighed.+
Jeg holder ikke mine læber lukket!+
Det ved du, Jehova.
10 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult i mit hjerte.
Jeg forkynder om din trofasthed og den frelse du giver.
I den store menighed tier jeg ikke stille med din loyale kærlighed og din sandhed.”+
11 Jehova, undlad ikke at vise mig barmhjertighed.
Beskyt mig altid med din loyale kærlighed og din sandhed.+
12 Jeg er omgivet af flere ulykker end jeg kan tælle.+
Mine mange synder har overvældet mig så jeg ikke ved hvad jeg skal gøre;+
de er flere end hårene på mit hoved,
og jeg har helt mistet modet.
13 Jehova, jeg beder dig om at redde mig.+
Jehova, skynd dig at hjælpe mig!+
14 Lad alle dem der vil slå mig ihjel,
blive ydmyget og vanæret.
Lad dem der glæder sig over min ulykke,
trække sig tilbage i skam.
15 Lad dem der siger til mig: “Ha! Det har du fortjent!”,
blive chokeret over deres eget nederlag.
Lad dem der elsker den frelse du giver, altid sige:
“Jehova skal ophøjes!”+
17 Men jeg er hjælpeløs og fattig.
Jehova, vær opmærksom på mig.
Du er min hjælper og den der redder mig.+
Tøv ikke, min Gud!+