Esajas
Lad dem træde nærmere, og lad dem så tale.+
Lad os mødes i retten.
2 Hvem har hentet en fra solopgangen,*+
i sin retfærdighed kaldt ham hen for sine fødder,*
så Han kan overgive nationer til ham,
og lade ham vinde over konger?+
Hvem gør dem til støv for hans sværd,
til vindblæste halmstrå for hans bue?
3 Han forfølger dem, går uhindret frem
ad stier som han ikke før har gået på.
4 Hvem har grebet ind og gjort dette,
kaldt generationerne frem fra begyndelsen?
5 Øerne har set det og er blevet bange.
Ved jordens ender er man begyndt at ryste.
Folkene samler sig og rykker frem.
6 Den ene hjælper den anden
og siger til sin bror: “Vær stærk!”
7 Kunsthåndværkeren opmuntrer smeden;+
den der banker metallet ud med smedehammeren,
opmuntrer den der slår på ambolten.
Han siger om lodningen: “Den er god.”
Til sidst sætter man afguden fast med søm så den ikke vælter.
10 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+
Frygt ikke, for jeg er din Gud.+
Jeg vil gøre dig stærk, ja, jeg vil hjælpe dig;+
med min retfærdigheds højre hånd vil jeg holde godt fast i dig.’
11 Se! Alle der lader deres vrede gå ud over dig, vil blive gjort til skamme og ydmyget.+
De der kæmper mod dig, vil blive til intet og forsvinde.+
12 Du vil lede efter de mænd der er i kamp mod dig, men du vil ikke finde dem.
De mænd der fører krig mod dig, vil blive tilintetgjort, de vil blive som noget der ikke eksisterer.+
13 Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd.
Jeg er den der siger til dig: ‘Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’+
14 Vær ikke bange, Jakob, du orm,*+
I Israels mænd, jeg vil hjælpe jer,” siger Jehova, din Løskøber,+ Israels Hellige.
Du vil tærske bjergene og knuse dem
og gøre bakkerne til avner.
17 “De hjælpeløse og de fattige søger efter vand, men der er ikke noget.
Deres tunge er tør af tørst.+
Jeg, Jehova, vil svare dem.+
Jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.+
Jeg vil gøre ørkenen til en sø med siv langs bredderne
og det udtørrede land til vandkilder.+
På ørkensletten vil jeg plante enebærtræer
sammen med asketræer og cypresser,+
20 og alle mennesker skal se og vide,
lægge mærke til og forstå
at det er Jehovas hånd der har gjort dette,
og at det er Israels Hellige der har fået det til at ske.”+
21 “Fremlæg jeres sag,” siger Jehova.
“Fremfør jeres argumenter,” siger Jakobs Konge.
22 “Kom med beviser, og fortæl os hvad der kommer til at ske.
Eller lad os høre om de ting der vil komme.+
Ja, gør noget, godt eller ondt,
noget som forbløffer os når vi ser det.+
Enhver som vælger jer, er afskyelig.+
26 Hvem har fortalt om dette på forhånd så vi kunne vide det,
helt fra begyndelsen så vi kunne sige: ‘Han har fået ret’?+
Nej, ikke en eneste af jer har fortalt det!
Ingen har bekendtgjort det!
Ingen har hørt noget fra jer!”+
27 Jeg var den første der sagde til Zion: “Her kommer de!”+
Til Jerusalem sender jeg en der kommer med gode nyheder.+
28 Jeg blev ved med at se mig omkring, men der var ingen;
der var ikke en eneste iblandt dem der kunne give råd.
Og jeg blev ved med at bede dem om at svare.
29 Se! De er alle kun indbildning.*
Deres bedrifter er ingenting.
Deres støbte afguder er luft og tomhed.+