Prædikeren

11 Kast* dit brød ud på vandet,+ for du vil finde det igen efter mange dage.+ 2 Giv noget af det du har, til syv eller endda til otte,+ for du ved ikke hvilken katastrofe* der vil ske på jorden.

3 Hvis skyerne er fulde af vand, vil de tømme regn ud over jorden; og hvis et træ falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, vil det komme til at ligge der hvor det falder.

4 Den der holder øje med vinden, får aldrig sået sit korn, og den der kigger efter skyerne, får aldrig høstet.+

5 Ligesom du ikke ved hvordan livskraften virker i det lille barns knogler i den gravide kvinde,+ sådan ved du heller ikke hvordan den sande Gud gør alting; det er jo ham der gør alt.+

6 Så dit korn om morgenen, og lad ikke din hånd hvile før det bliver aften;+ for du ved ikke hvad der vil lykkes for dig, det ene eller det andet, eller om det vil gå godt med begge dele.

7 Lyset er skønt, og det er godt for øjnene at se solen, 8 og hvis et menneske lever mange år, skal han glæde sig over dem alle.+ Men han må også huske at der kan komme mange mørke dage; alt det der kommer, er tomt og meningsløst.+

9 Du som er ung, nyd din ungdom og lad dit hjerte glæde sig mens du er ung. Gå hvor dit hjerte ønsker at gå hen, og gå efter det dine øjne ser, men husk at den sande Gud vil kræve dig til regnskab for det hele.*+ 10 Derfor skal du fjerne bekymringer fra dit hjerte og holde det der er skadeligt, fra din krop, for ungdommen er flygtig, og livets forår er kort.*+