Job
42 Så svarede Job Jehova:
3 Du sagde: ‘Hvem er det der tilslører min vilje og taler uden viden?’+
Ja, jeg talte, men uden at have forstået de ting
der er for underfulde for mig, ting jeg ikke ved noget om.+
4 Du sagde: ‘Hør nu mens jeg taler.
Jeg vil stille dig spørgsmål, og så kan du give mig besked.’+
5 Mine ører havde hørt om dig,
men nu ser jeg dig med mine øjne.
7 Efter at Jehova nu havde talt til Job, sagde Jehova til temanitten Elifaz:
“Jeg er meget vred på dig og dine to venner,+ for I har ikke sagt sandheden om mig,+ sådan som min tjener Job har. 8 Tag nu syv tyre og syv væddere, og gå hen til min tjener Job og bring et brændoffer for jer selv. Min tjener Job vil så bede for jer,+ og jeg vil lytte når han beder mig om* ikke at gengælde jer for jeres tåbelighed – for I har ikke sagt sandheden om mig, sådan som min tjener Job har.”
9 Så gik temanitten Elifaz, shuhitten Bildad og naamatitten Sofar hen og gjorde det Jehova havde givet dem besked på, og Jehova lyttede til Jobs bøn.
10 Efter at Job havde bedt for sine venner,+ befriede Jehova Job for alle hans lidelser+ og gav ham hans velstand tilbage.* Jehova gav ham det dobbelte af det han havde haft før.+ 11 Alle hans brødre og søstre og alle hans tidligere venner+ kom nu og besøgte ham og spiste et måltid sammen med ham i hans hjem. De viste ham deres deltagelse og trøstede ham efter al den ulykke som Jehova havde tilladt at han blev ramt af. Hver af dem gav ham et pengestykke og en guldring.
12 Jehova velsignede den sidste del af Jobs liv mere end den første del,+ og Job fik efterhånden 14.000 får, 6.000 kameler, 2.000 okser* og 1.000 æselhopper.+ 13 Han fik også syv sønner og tre døtre til.+ 14 Den første datter kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. 15 Ingen kvinder i hele landet var lige så smukke som Jobs døtre, og deres far lod dem arve på lige fod med deres brødre.
16 Efter dette levede Job i 140 år, og han fik sine børn og børnebørn at se – ja, fire slægtled. 17 Så døde Job, efter et langt og godt liv.*