Esajas
46 Bel går i knæ,+ Nebo må bøje sig.
Deres gudebilleder er læsset op på dyr, på lastdyr,+
som byrder der tynger de trætte dyr.
3 “Hør på mig, Jakobs hus, og alle der er tilbage af Israels hus,+
jer som jeg har taget mig af siden fødslen og båret siden I kom til verden.+
4 Lige til I bliver gamle, vil jeg være den samme;+
til jeres hår bliver gråt, vil jeg holde jer oppe.
Som jeg altid har gjort, vil jeg bære jer, holde jer oppe og redde jer.+
5 Hvem vil I sammenligne mig med eller gøre til min ligemand eller sidestille mig med+
som om vi lignede hinanden?+
6 Der er nogle som hælder guld ud af deres pung;
de vejer sølv af på vægten.
De lejer en smed, og han laver det til en gud.+
Så kaster de sig ned og tilbeder den.+
Den flytter sig ikke fra sit sted.+
De råber til den, men den svarer ikke;
den kan ikke hjælpe nogen der er i nød.+
8 Husk dette, og tag mod til jer.
Tag det til hjerte, I syndere.
Jeg er Gud, og der er ingen som mig.+
10 Fra begyndelsen forudsiger jeg slutningen,
og for længe siden har jeg forudsagt hvad der endnu ikke er sket.+
11 Jeg tilkalder en rovfugl fra solopgangen,*+
fra et fjernt land den mand der skal gennemføre det jeg har besluttet.*+
Jeg har talt, og jeg vil også lade det ske.
Jeg har bestemt det, og jeg vil også gennemføre det.+
13 Jeg har ladet min retfærdighed komme nær.
Den er ikke langt væk,
og min frelse vil ikke være forsinket.+
Jeg vil give frelse på Zion, give min herlighed til Israel.”+