Ezekiel
1 I det 30. år,* på den femte dag i den fjerde måned, mens jeg var ved floden Kebar+ blandt folket som var kommet i eksil,+ åbnede himlen sig, og jeg fik syner fra Gud. 2 På den femte dag i måneden – det vil sige i det femte år af kong Jojakins eksil+ – 3 kom Jehovas ord til mig, Ezekiel,* præsten Buzis søn, ved floden Kebar i kaldæernes land.+ Dér kom Jehovas hånd over mig.+
4 Mens jeg stod der, så jeg at der kom en stormvind+ fra nord, og der var en kæmpemæssig sky og flammende ild*+ omgivet af et kraftigt lys, og inde i midten af ilden var der noget der skinnede ligesom elektrum.*+ 5 Midt i ilden var der noget der så ud som fire levende skabninger,+ og hver af dem lignede et menneske. 6 Hver af dem havde fire ansigter og fire vinger.+ 7 Deres fødder var lige, undersiden af fødderne lignede en kalvs, og de skinnede som blankpoleret kobber.+ 8 De havde menneskehænder under deres vinger på alle fire sider, og alle fire havde ansigter og vinger. 9 Deres vinger rørte hinanden. De vendte sig ikke når de gik; de gik alle lige frem.+
10 Deres ansigter så sådan ud: Hver af de fire havde et menneskeansigt, til højre havde de et løveansigt,+ til venstre et okseansigt,+ og alle fire havde et ørneansigt.+ 11 Sådan så deres ansigter ud. Deres vinger var bredt ud over dem. Hver af dem havde to vinger der rørte hinanden, og to vinger der dækkede deres kroppe.+
12 De gik alle lige frem, der hvor ånden ville have dem til at gå hen.+ De vendte sig ikke når de gik. 13 De levende skabninger så ud som glødende kul, og noget der lignede brændende fakler bevægede sig frem og tilbage mellem de levende skabninger, og der kom lyn ud fra ilden.+ 14 Og når de levende skabninger bevægede sig fremad og kom tilbage, så det ud som lynglimt.
15 Jeg betragtede de levende skabninger og så at der var et hjul på jorden ved siden af hver af de levende skabninger med fire ansigter.+ 16 Hjulene så ud som om de var lavet af skinnende krysolit, og de så alle fire ens ud. De så ud til at være konstrueret sådan at der var et hjul inden i et andet hjul.* 17 Når de var i gang, kunne de bevæge sig i en hvilken som helst af de fire retninger uden at dreje. 18 Hjulenes fælge havde en imponerende højde, og fælgene på alle fire hjul var fulde af øjne hele vejen rundt.+ 19 Når de levende skabninger bevægede sig, fulgte hjulene med, og når de levende skabninger løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig også.+ 20 De gik derhen hvor ånden ville have dem til at gå hen, uanset hvor det var ånden ville hen. Hjulene blev løftet op sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger,* var også i hjulene. 21 Når de levende skabninger bevægede sig, bevægede hjulene sig også; når de stod stille, stod hjulene også stille, og når de løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger, var også i hjulene.
22 Oven over de levende skabningers hoveder var der noget som lignede en udstrakt flade, blændende og frygtindgydende som is, udbredt oven over deres hoveder.+ 23 Under den udstrakte flade var deres vinger strakt ud,* den ene mod den anden. Hver havde to vinger til at dække den ene side af kroppen og to til at dække den anden side. 24 Jeg hørte lyden af deres vinger, og det var som lyden af brusende vandmasser, som lyden af Den Almægtige.+ Når de bevægede sig, lød det som en hær. Når de stod stille, sænkede de vingerne.
25 Der lød en stemme oven over den udstrakte flade over deres hoveder. (Når de stod stille, sænkede de vingerne). 26 Oven over den udstrakte flade som var over deres hoveder, var der noget der så ud som en safirsten,+ og den var ligesom en trone.+ På denne trone, som var ovenover, sad der en der lignede et menneske.+ 27 Jeg så noget der glødede som elektrum;+ det var som en ild der strålede ud og opad fra det der så ud som hans hofter, og fra hans hofter og nedefter så jeg også noget der lignede ild.+ Der var en stråleglans hele vejen rundt om ham 28 som en regnbue+ i en sky på en dag hvor det regner. Sådan var det lys der strålede hele vejen rundt. Det var som om jeg så Jehovas herlighed.+ Synet fik mig til at kaste mig ned med ansigtet mod jorden – og så hørte jeg en stemme tale.