Første Mosebog
41 To år senere drømte+ Farao at han stod ved Nilen. 2 Op af Nilen kom syv smukke og fede køer, og de begyndte at græsse ved bredden.+ 3 Syv andre køer, der var grimme og tynde, kom op af Nilen efter dem, og de stillede sig ved siden af de fede køer ved Nilens bred. 4 De grimme og tynde køer åd de syv smukke og fede køer. Så vågnede Farao.
5 Han faldt i søvn igen og havde endnu en drøm. Syv aks voksede frem på ét strå, fulde og modne.+ 6 Efter dem spirede syv aks frem som var tynde og afsvedet af østenvinden. 7 De tynde aks slugte de syv fulde og modne aks. Så vågnede Farao og forstod at det var en drøm.
8 Men om morgenen blev han* foruroliget. Så han sendte bud efter alle de præster i Egypten der praktiserede magi, og alle landets vismænd. Farao gengav sine drømme for dem, men der var ikke nogen som kunne tyde dem for ham.
9 Så sagde overmundskænken til Farao: “Nu må jeg bekende mine synder. 10 Farao blev vred på sine tjenere og satte både mig og overbageren i det fængsel som chefen for vagtstyrken står for.+ 11 En nat havde vi begge en drøm. Han og jeg havde hver sin drøm med hver sin betydning.+ 12 Der var en ung hebræer sammen med os, en tjener for chefen for vagtstyrken.+ Vi gengav vores drømme for ham,+ og han tydede dem og fortalte os hvad de betød. 13 Det gik nøjagtigt som han havde sagt til os. Jeg fik min stilling tilbage, men den anden blev hængt på en pæl.”+
14 Farao sendte så bud efter Josef,+ og man hentede ham hurtigt ud af fængslet.*+ Han barberede sig og skiftede tøj og gik ind til Farao. 15 Så sagde Farao til Josef: “Jeg har haft en drøm, men der er ikke nogen som kan tyde den. Jeg har hørt at når nogen fortæller dig en drøm, kan du tyde den.”+ 16 Josef svarede Farao: “Det er ikke mig det kommer an på! Gud vil åbenbare hvordan det vil gå Farao.”+
17 Farao sagde så til Josef: “Jeg drømte at jeg stod på Nilens bred. 18 Op af Nilen kom syv smukke og fede køer, og de begyndte at græsse ved bredden.+ 19 Syv andre køer, der var usle og meget grimme og tynde, kom op efter dem. Jeg har aldrig set så grimme køer i hele Egypten. 20 De radmagre og grimme køer åd de første syv fede køer. 21 Men da de havde ædt dem, kunne man ikke se det på dem. De var nemlig lige så grimme som før. Så vågnede jeg.
22 Derefter så jeg i en drøm syv aks vokse frem på ét strå, fulde og modne.+ 23 Efter dem spirede syv indtørrede aks frem, tynde og afsvedet af østenvinden. 24 De tynde aks slugte de syv modne aks. Så gengav jeg mine drømme for præsterne der praktiserer magi,+ men der var ikke nogen der kunne forklare dem for mig.”+
25 Josef sagde til Farao: “Faraos drømme betyder det samme. Den sande Gud har fortalt Farao hvad Han vil gøre.+ 26 De syv gode køer er syv år. Og de syv gode aks er syv år. Drømmene betyder det samme. 27 De syv radmagre og grimme køer der kom op efter dem, er syv år, og de syv tomme aks der var afsvedet af østenvinden, betyder syv år med hungersnød. 28 Det er som jeg sagde til Farao: Den sande Gud har vist Farao hvad Han vil gøre.
29 Der vil komme syv år med stor overflod i hele Egypten. 30 Men efter dem vil der komme syv år med hungersnød, og al overfloden i Egypten vil blive glemt, og hungersnøden vil udpine landet.+ 31 Og den overflod der har været i landet, vil ikke blive husket på grund af den hungersnød der følger efter, for den vil være meget omfattende. 32 At Farao fik drømmen to gange, betyder at den sande Gud er fast besluttet på det, og den sande Gud vil snart lade det ske.
33 Derfor skulle Farao udse sig en klog og forstandig mand og sætte ham over Egypten. 34 Farao skulle gribe ind og udnævne tilsynsmænd i landet, og han skulle indsamle en femtedel af Egyptens afgrøder i de syv år med overflod.+ 35 Lad dem indsamle alle fødevarerne i de gode år der kommer, og under Faraos myndighed oplagre og opbevare korn som fødevarer i byerne og bevogte det.+ 36 Fødevarerne skal forsyne landet i de syv år der er hungersnød i Egypten, for at landet ikke skal gå til grunde under hungersnøden.”+
37 Farao og alle hans tjenere syntes at det var et godt forslag. 38 Så Farao sagde til sine tjenere: “Hvem er bedre egnet end denne mand der har Guds ånd?” 39 Farao sagde derefter til Josef: “Eftersom Gud har åbenbaret alt dette for dig, er der ingen der er så klog og forstandig som dig. 40 Du skal personligt være over mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig i et og alt.+ Kun i min egenskab af konge* vil jeg være større end dig.” 41 Og Farao tilføjede: “Jeg sætter dig hermed over hele Egypten.”+ 42 Derefter tog Farao sin signetring af og satte den på Josefs hånd og klædte ham i fint linned og hængte en guldkæde om hans hals. 43 Han lod ham også køre i sin næstfornemste stridsvogn, og man råbte “Abrék!”* foran ham. Sådan satte han ham over hele Egypten.
44 Farao sagde videre til Josef: “Jeg er Farao, men uden din tilladelse må ingen i hele Egypten foretage sig noget som helst.”*+ 45 Derefter gav Farao Josef navnet Safenat-Panea, og han gav ham Asenat+ til hustru; hun var datter af Potifera, præsten i On.* Og Josef begyndte at føre tilsyn med* Egypten.+ 46 Josef var 30 år+ da han stod foran* Farao, Egyptens konge.
Så forlod Josef Farao og rejste rundt i hele Egypten. 47 I de syv år med overflod fik man en meget stor høst* i landet. 48 Han indsamlede så alle fødevarerne i Egypten i de syv år, og han oplagrede dem i byerne. Kornet fra de omkringliggende marker opbevarede han inde i byen. 49 Josef fortsatte med at opmagasinere korn i store mængder, som sandet ved havet, indtil man opgav at holde regnskab med det, for det kunne ikke tælles.
50 Inden det første år med hungersnød fik Josef to sønner+ med Asenat, der var datter af Potifera, præsten i On.* 51 Josef gav den førstefødte navnet Manasse,*+ for han sagde: “Gud har fået mig til at glemme al min modgang og hele min fars hus.” 52 Og han gav den anden navnet Efraim,*+ for han sagde: “Gud har gjort mig frugtbar i det land hvor jeg har lidt så meget.”+
53 Så endte de syv år med overflod i Egypten,+ 54 og de syv år med hungersnød begyndte, sådan som Josef havde sagt.+ Hungersnøden ramte alle lande, men i hele Egypten var der brød.*+ 55 Efterhånden sultede også hele Egypten, og folket gav sig til at råbe til Farao efter brød.+ Så sagde Farao til alle egypterne: “Gå til Josef, og gør som han siger.”+ 56 Hungersnøden bredte sig over hele jordens flade.+ Så åbnede Josef for alle kornlagrene og solgte til egypterne,+ for hungersnøden var meget streng i Egypten. 57 Folk fra hele jorden kom nu til Egypten for at købe korn af Josef, for hungersnøden var meget streng på hele jorden.+