Jeremias
4 “Hvis du vender tilbage, Israel,” erklærer Jehova,
“hvis du vender tilbage til mig,
og hvis du fjerner dine ækle afguder foran mig,
skal du ikke være flygtning.+
2 Og hvis du i sandhed, ret og retfærdighed sværger:
‘Så sandt Jehova lever!’,
så vil nationerne skaffe sig en velsignelse ved ham,
og de vil tale om ham med stolthed.”+
3 For Jehova siger til mændene i Juda og til Jerusalem:
“Pløj jorden og gør den klar til dyrkning,
og så ikke blandt tornebuske.+
Ellers vil min vrede flamme op som ild
og brænde så ingen kan slukke den,
på grund af jeres onde handlinger.”+
5 Meddel det i Juda, og forkynd det i Jerusalem.
Råb og blæs i horn i hele landet.+
Råb højt: “Saml jer,
og lad os flygte ind i de befæstede byer.+
6 Rejs et signal* der viser vej mod Zion.
Søg i ly, og stå ikke stille.”
For jeg lader ulykken komme fra nord,+ et stort sammenbrud.
Han er draget ud fra sit tilholdssted for at gøre dit land til noget man chokeres over.
Dine byer vil blive lagt i ruiner så ingen kan bo der.+
8 Derfor skal I klæde jer i sækkelærred,+
I skal sørge* og jamre,
for Jehovas brændende vrede har ikke vendt sig fra os.
9 “På den dag,” erklærer Jehova, “vil kongen miste modet,*+
og det samme vil fyrsterne;
præsterne vil blive forfærdede, og profeterne vil blive forbløffede.”+
10 Så sagde jeg: “Åh nej, Suveræne Herre Jehova! Du har jo bedraget dette folk+ og Jerusalem. Du har sagt: ‘I vil få fred’+ – selvom vi har sværdet for struben.”*
11 Til den tid vil man sige til folket og til Jerusalem:
“En svidende vind fra de nøgne høje i ørkenen
vil feje ned over mit folks datter;*
den kommer ikke for at man skal kaste eller rense korn ved den.
12 Det er på min befaling vinden kommer med fuld styrke fra disse steder.
Nu vil jeg afsige domme over dem.
Hans heste er hurtigere end ørne.+
Stakkels os, for det er ude med os!
14 Rens dit hjerte for ondskab, Jerusalem, så du kan blive reddet.+
Hvor længe vil du tænke onde tanker?
16 Meddel det, ja, til nationerne;
forkynd det for Jerusalem.”
“Spioner* kommer fra et fjernt land,
og de udstøder et krigsråb mod Judas byer.
17 De omringer hende som vagter der bevogter marken,+
for hun har gjort oprør mod mig,”+ erklærer Jehova.
18 “Du skal komme til at betale for din opførsel og dine handlinger.+
Hvor er din ulykke bitter,
for den når helt ind i dit hjerte!”
19 Min dybe smerte,* min dybe smerte!
Det gør så ondt i mit hjerte.*
Mit hjerte hamrer i mit bryst.
20 Der meldes om ulykke efter ulykke,
for hele landet er blevet ødelagt.
Pludselig bliver mine egne telte ødelagt,
på et øjeblik mine teltduge.+
De er dumme børn,* de forstår ikke noget.
De er kloge nok når det gælder om at gøre det onde,
men de ved ikke hvordan man gør det gode.”
23 Jeg så på landet, og det var tomt og øde.+
Jeg så op mod himlen, og lyset var væk.+
Det var på grund af Jehova,
på grund af hans brændende vrede.
Det er fordi jeg har sagt det og besluttet det;
De søger ind i krattet
og kravler op på klipperne.+
Hver by er forladt,
og der bor ingen i dem.”
30 Hvad vil du gøre nu hvor du er blevet lagt øde?
Du plejede at klæde dig i skarlagen,
at pynte dig med guldsmykker
og at fremhæve dine øjne med sort sminke.*
Men du har gjort dig smuk til ingen nytte,+
for de der begærer dig, har forkastet dig;
nu er de ude på at tage livet af dig.+
31 Jeg har nemlig hørt en lyd som den der kommer fra en kvinde i smerte,*
et skrig som fra en kvinde der føder sit første barn,
lyden af Zions datter der gisper efter vejret.
Hun breder hænderne ud+ og siger:
“Stakkels mig, for jeg er udmattet på grund af dem der dræber!”