Hvorfor jeg forlod min kirke
DENGANG jeg sagde ja til at arbejde på kirkekontoret, følte jeg at Gud havde velsignet mig. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle komme til at opleve.
Forstår De — ved at jeg kom indenfor i kirkens organisation fik jeg en enestående lejlighed til at se og høre mere end den almindelige kirkegænger, der blot overværer gudstjenesten søndag formiddag. Jeg fik ting at se som de færreste nogen sinde får kendskab til.
En dag ringede telefonen på kirkekontoret. Det var en familie der bad mig sende præsten med det samme, da moderen lå for døden. Jeg glemmer aldrig den dag. I stedet for at tage af sted og yde åndelig hjælp bad præsten mig om at få fat i kirkens sagfører øjeblikkelig. Præsten ønskede at han skulle tage hen til dette hjem og sikre sig at den døende kvindes testamente var juridisk i orden og at hun havde indbefattet kirken som arving.
Den dag blev mine øjne åbnet for første gang og jeg begyndte at bede om Guds ledelse. Derpå flyttede vi til denne lille by [Warrensburg, New York, U.S.A.], hvor jeg tænkte at forholdene måske var anderledes inden for metodistkirken som vi tilhørte. I ugevis var der ingen der talte til os eller besøgte os. Jeg plejede at overvære gudstjenesten, men bagefter gik jeg hjem og græd.
Til sidst tilbød jeg at hjælpe med undervisningen i søndagsskolen — en opgave jeg varetog indtil en alvorlig sygdom tvang mig til at holde op. Præsten var vred fordi jeg ikke kunne fortsætte med undervisningen. Men de vidste nok hvor jeg var når de ønskede penge og flere penge! Det eneste jeg hørte om var ni tusind dollars til at reparere orgelet for eller penge til at bygge et nyt hus til præster, og så videre.
Det endte med at jeg blev væk til trods for at jeg følte mig skyldbetynget og bange fordi jeg ikke længere gik til alters den første søndag i hver måned. En dag fik jeg svar på mine bønner. Jeg var særlig nedtrykt den dag, da et af Jehovas vidner kom og besøgte mig. Hun fortalte mig om Bibelens profetier og om Jehova Guds vilje med menneskene. Jeg begyndte at undersøge Bibelen, og kort efter meldte jeg mig ud af kirken. Jeg begyndte at komme sammen med Jehovas sande tjenere, hans vidner. Og hvilke store velsignelser har dette ikke bragt mig! Hvis vi blot beder om at Jehovas vilje må være vor vilje, da vil alle ting samvirke til vort bedste. — Indsendt.