Er insekter en velsignelse eller en forbandelse?
HVAD tænker De på når talen falder på insekter? Tænker De på insekter der spreder sygdom, ernærer sig af vore nytteplanter og æder hul i vores tøj?
Eller tænker De på den gavn vi har af insekter? Tænker De på det formål de tjener og de produkter de forsyner os med — schellak, silke og honning, for blot at nævne nogle få ting?
Nogle synes måske at alle insekter er en plage og at verden ville være bedre uden dem. Men vidste De at af de over 800.000 insektarter vi kender, regnes langt de fleste for at være gavnlige? I virkeligheden er der mange af dem der udfører opgaver som er nødvendige for menneskets eksistens.
Blomsterbestøvning og forbedring af mulden
En af disse nødvendige opgaver har at gøre med forholdet mellem insekter og planter. Man har anslået at 85 procent af de planter der blomstrer er afhængige af insektbestøvning.
Blandt de mange insekter der udfører denne opgave kan nævnes honningbier, humlebier, fluer, biller, møl og sommerfugle. Hvis sådanne insekter ikke udførte deres arbejde ville mange af disse planter, måske de fleste, uddø. Det ville ikke blot berøre de smukke blomster der forøger menneskets glæde ved livet, men også mængden af fødevarer. Mennesket ville i virkeligheden komme i store vanskeligheder.
Insekter gør også gavn ved at æde ådsler og ved at forbedre mulden. Døde dyr og planter tiltrækker mange slags insekter. De æder disse døde ting, og deres fordøjelsessystem nedbryder dem til forskellige kemiske forbindelser. På denne måde omdannes det døde stof til næring der kan optages af planter.
Ikke blot insekternes udtømmelser, men også dyrene selv bliver til sidst til næring for planter. Når de dør går deres legeme i opløsning og tilfører på denne måde jorden gødning.
Insekter hjælper også med til at forøge laget af frugtbar muldjord. Dette sker ved at insekterne hele tiden bringer jordpartikler fra undergrunden op til overfladen når de graver gange i jorden. Dette medvirker til at der kan sive vand ned gennem jorden, og samtidig gør det den luftig.
Hvad med insekter der æder planter?
Men insekter æder også levende planter, ikke blot døde. Er dette ikke i strid med menneskets interesser? Ikke nødvendigvis.
Omhyggelig iagttagelse og forskning viser at insekter foretrækker planter der på en eller anden måde er mangelfulde, set fra vores synspunkt. Det kan være dårlig jord, plantens alder eller dårlige vækstbetingelser der har været grunden til den mangelfulde udvikling.
Når planten bliver svag tiltrækker den insekter. Dr. William Albrecht fra Missouris universitet ledede for eksempel en række undersøgelser med spinat. Han lagde mærke til at insekter der kaldes blærefødder ødelagde den spinat der voksede på dårlig jord. Men den spinat der voksede på god jord overlevede.
Der var også et tilfælde hvor to vinranker voksede side om side. Den ene blev angrebet af skarabæer, men ikke den anden, skønt de to vinrankers blade var viklet ind i hinanden. Skarabæerne angreb kun bladene på den gamle vinranke som ikke reagerede positivt på den næring den fik.
En lignende iagttagelse blev gjort i forbindelse med to afgrøder af hovedsalat. Den ene afgrøde var blevet hæmmet i væksten af dårlige vækstbetingelser og blev angrebet af bladlus. Men man fandt ingen bladlus på den hovedsalat der blev dyrket under gunstige vækstbetingelser i den samme jord.
Bogen Our Poisoned Earth and Sky forklarer hvorfor insekter foretrækker planter som vi synes er mindre gode:
„Insekters ernæringsbehov er meget forskelligt fra menneskers og dyrs. Mens mennesker trives bedst med en proteinholdig kost, foretrækker insekter kulhydrater. Det har deres organisme mere brug for. Et insekt kan i relativ forstand i ét hop springe lige så højt som Empire State Building, og det har brug for en stor mængde kulhydrater til denne energi. Når en plante altså indeholder flere kulhydrater end en anden, vil et insekt udsøge sig den og foretrække den.“
For at bekræfte denne iagttagelse med videnskabelige undersøgelser, fortsætter bogen:
„Som undersøgelser ved Missouris landbrugsforsøgsstation har vist, frembringer planter der ikke får organisk stof, en uforholdsmæssig stor mængde kulhydrater på bekostning af proteiner og mineraler. Det lader til at insekter foretrækker disse ’søde’ planter og lettere kan angribe dem.“
Når insekterne æder vore haveplanter, er der så ikke grund til at overveje om planterne får tilstrækkelig næring fra jorden, og om der kan gøres noget for at give planterne bedre vækstbetingelser?
Plantekontrol
Mange insekter viser forkærlighed for en bestemt slags planter, Deres spisevaner forhindrer at forskellige planter tager overhånd.
Et eksempel herpå er figenkaktussen. Denne plante blev uklogt ført til Australien. Her var der ingen insektfjender der kunne holde den nede, og figenkaktussen bredte sig hurtigt. I løbet af kort tid gjorde den millioner af hektarer praktisk talt uegnet til opdyrkning.
Så i 1925 indførte man fra Argentina 2750 æg fra et møl hvis larve ernærer sig af figenkaktussen. Efterhånden blev millioner af æg fordelt i områder hvor figenkaktussen havde fået fodfæste. De udklækkede larver gjorde deres arbejde godt. De gravede sig ind i figenkaktussens led og ødelagde den således. Til sidst ophørte denne kaktus med at være en plage for Australien.
Et andet eksempel på plantekontrol ved hjælp af insekter har vi i urten perikum. Denne urt er blevet ført til De forenede Stater fra Europa. Den blev første gang bemærket i De forenede Stater i 1793. Omkring 1940 var flere tusind hektarer agerland i det nordlige Californien blevet uegnet til opdyrkning som følge af at denne urt havde taget overhånd. Senere indførte man de fjender urten havde blandt insekterne i Europa. Angående effektiviteten af denne foranstaltning siger Scientific American:
„Udryddelsen af perikum ved hjælp af biller har haft til følge at gode foderplanter er vendt tilbage. I Californien er der mange tusind hektarer der nu kan levere foder til et betydelig større antal kreaturer, jordens værdi er steget, og udgifterne til at holde urten under kontrol er ubetydelige.“
Men er disse insekter blevet en plage efter at perikum nu er under kontrol? Nej. Scientific American fortsætter:
„Fordi bevoksninger af perikum ikke længere er så omfattende og der er langt mellem de hjemsøgte områder, er alle de indførte insekter, der er fuldstændig afhængige af perikum, faldet i antal. Heldigvis har insekternes evne til at lokalisere nye områder med perikumbevoksning og til hurtigt at formere sig, forhindret at perikum i større omfang er kommet til live igen. Alt tyder på at denne plante, der er skadelig for dyrkede områder, vil blive holdt i skak og at insektkontrollen vil fortsætte.“
Man kan ikke vide nøjagtig hvor mange planter der ville blive en plage hvis insekterne ikke holdt dem under kontrol. Men de forudgående eksempler illustrerer på en god måde at mennesket har brug for insekternes hjælp.
Nogle insekters arbejde der synes at være skadeligt kan endog være til gavn for mennesket. I skovene udfører insekterne et vigtigt beskæringsarbejde. Nogle angriber og dræber træernes nederste grene. Denne naturlige beskæring giver mennesket tømmer af en bedre kvalitet. Andre insekter dræber træer. Derved forhindrer de at skovene bliver for tæt bevoksede, og de træer der overlever kan vokse hurtigere. Det arbejde som udføres af insekter der lever i skovene nedsætter også brandfaren og gør skovene bedre egnede som hjemsted for vildt.
Mennesket har stadig meget at lære
Menneskets kendskab til insekterne er stadig meget ufuldstændigt. Hvert år opdager man fra 7000 til 10.000 nye insektarter. Tusinder af insekters forbindelse med plante- og dyrelivet er ukendt. Men man har erfaret at insekter indtager en meget vigtig plads på jorden. Professor Carl D. Duncan har sagt:
„Det er måske umuligt fuldstændig at anskueliggøre alle de gavnlige virkninger insekter direkte eller indirekte har på menneskets velbefindende, men fordelene er umådelig store.“
Oftest lægger man mest mærke til de negative ting insekterne gør. Fluen forbindes for eksempel i almindelighed med overføring af sygdom. Men hvor mange tænker på den gavn den gør ved at æde ådsler og forbedre jorden når den er på larvestadiet? Og vidste De at husfluernes skyld ikke er fuldstændig fastslået? Scientific American siger:
„Listen over sygdomme som de anklages for at overføre på mennesker og dyr, er nu kommet op på over 65. . . . Og dog har man endnu kun omstændighedsbeviser. Husfluernes stilling kan sammenlignes med den situation en mand står i der er anklaget for mord, fordi man har fundet ham stående ved siden af offeret med en ladt revolver i hånden. I de fleste tilfælde kan det ikke med bestemthed bevises at de omtalte fluer affyrede revolveren.“
Insekter er en velsignelse
Skønt nogle insekter måske er skadelige under de nuværende omstændigheder, er de stort set en velsignelse for menneskeheden. Når insekter bliver plagsomme er det ofte vores egen skyld. Mennesker har ofte undladt at opretholde en god hygiejne, de har ødelagt balancen mellem plante- og dyrelivet og har forurenet luften, jorden og vandet. Manglende balance i menneskets eget legeme kan til tider tiltrække insekter som for eksempel myg. Det er klart at insekter, som jo ledes af instinktet, ikke kan dadles for noget de gør på grund af menneskets svigten og svagheder.
Folk der anerkender at der findes en kærlig Skaber, ser i insekterne en del af Guds skaberværk. Derfor undlader de at drage forhastede konklusioner med hensyn til et hvilket som helst dyrs skadelighed. De indser også at de nuværende omstændigheder ikke kan bruges som grundlag for at afgøre hvilken virkning insekterne ville have på mennesker uden legemlige ufuldkommenheder og svagheder. De har tillid til at insekterne fortsat vil være en velsignelse for menneskeheden.