Vi betragter verden

„Fattig men lykkelig“?

● Dr. George Gallup fra det kendte Gallup-institut har for en senatskomité i USA fremlagt resultaterne af den første verdensomspændende opinionsundersøgelse. „Vi håbede at der et eller andet sted i verden fandtes et folk som var fattigt men lykkeligt,“ siger han. „Men et sådant sted fandt vi ikke.“ George Gallup fortalte senatorerne at hans opinionsundersøgere var forfærdede over „den megen fattigdom der er i verden i dag. Det er svært for folk i de fremskredne industrilande at forstå hvor mange mennesker i verden der hver eneste dag må kæmpe for at få nok at spise“.

Hvor de fleste bor

● Halvdelen af jordens fire milliarder beboere hører hjemme i kun fire lande: Kina, Indien, Sovjetunionen og De forenede Stater. Et miljøinstitut i Washington (The Environmental Fund) mener at der nu er 964 millioner indbyggere i Kina, og ikke kun 850 millioner, som indbyggertallet normalt opgives til. Indien siges at have 652 millioner indbyggere, Sovjetunionen 256 millioner, og De forenede Stater 222 millioner. Indonesien er med 143 millioner indbyggere nummer 5 på listen over de folkerigeste lande.

Målt i procent har landet Kuwait den hurtigst voksende befolkning, med en vækst på over 6 procent om året, sammenlignet med verdensgennemsnittet på cirka 2 procent. Fire lande har en såkaldt „nulvækst“ — det vil sige at tallet ikke ændrer sig — nemlig Barbados, Storbritannien, Østrig og Malta. I Vesttyskland stiger folketallet kun med 0,1 procent om året. I Østtyskland daler det med 0,2 procent, og i Portugal med 0,4 procent.

Sørgelig rekord

● Året 1976 blev et rekordår med hensyn til jordskælv. Inden for den tid hvor seismologer har ført statistik over jordskælvene, er 1976 et af de år der har kostet flest menneskeliv som følge af jordskælv. I alt er der formentlig dræbt mellem 100.000 og 150.000. Der indtraf jordskælv i blandt andet Guatemala, Norditalien, sovjetisk Centralasien, Ny Guinea, Indonesien, Kina og Tyrkiet samt på Filippinerne. — Kristeligt Dagblad, 25. og 26. november 1976.

Kløft mellem rige og fattige

● I den vestlige verden er Frankrig det land hvor der er størst indtægtsforskel mellem rig og fattig, efter at skatten er trukket, viser en undersøgelse som den økonomiske organisation OECD i Paris har offentliggjort. De rigeste 10 procent af alle husstande i Frankrig har næsten 22 gange så meget tilovers når skatten er trukket, som de fattigste 10 procent, mens denne forskel i lande som Holland og Sverige ikke engang er en tredjedel så stor. De rigeste 10 procent i Norge, Tyskland, Storbritannien og Japan tjener omkring 10 gange så meget som de fattigste 10 procent, og i Canada, Australien og USA er deres indtægt 15 gange så stor. Spanien er det eneste vestlige land der nærmer sig Frankrig hvad dette angår, idet de velhavende i Spanien tjener 19 gange mere end de fattige.

Ekstraindtægt

● „Sunde og stærke mennesker siger deres arbejde op og kaster sig lidenskabeligt ud i at strikke,“ fortæller den sovjetiske avis Pravda om indbyggerne i det nordlige Kaukasus. „De strikker hjemme, på gaden, under biografforestillinger, i deres klubber, i forretninger og i alle andre situationer, med misundelsesværdig færdighed.“ Hvorfor denne store interesse for at strikke? Er det en ny hobby der griber om sig? Nej, ikke decideret. I det nordlige Rusland er der åbenbart så stort behov for varmt tøj — sweatere, sjaler, strømper og huer — at opfindsomme sovjetborgere kan hente sig en god ekstraindtægt ved at dække noget af dette behov. „Engang var dette kun noget for bedstemødre, men nu er deres monopol blevet brudt,“ siger Pravda.

Føde til gengæld for arbejde

● I 1975 indledte det hungerramte land Bangladesh et særligt program kaldet „Føde til gengæld for arbejde“, som gik ud på at frivillige arbejdere kunne få seks pund hvede for hver ton jord de gravede væk i landets store flodreguleringsprojekt. Omkring to millioner af de syv millioner arbejdsløse i Bangladesh var med til at grave kanaler og bygge dæmninger som skal medvirke til at holde de årligt tilbagevendende oversvømmelser i monsunregntiden under kontrol.

Efter det opgivne er der allerede udgravet 2400 kilometer kanaler og anlagt næsten 3000 kilometer veje og kajer langs kanaler. „Til kanalerne og kajanlæggene er der blevet udgravet mere jord end til hele anlæggelsen af Panamakanalen,“ erklærer en FN-rådgiver på stedet. Den meget frugtbare jord kunne give langt større afgrøder hvis oversvømmelserne blev holdt under kontrol; men FN-rådgiveren anslår at det vil vare fem år til før landet er selvforsynende med føde, hvis fremskridtene fortsætter med det nuværende tempo.

Virkningen af marihuana

● Et medicinsk tidsskrift der udgives i New York, The Medical Letter on Drugs and Therapeutics, fortæller hvad nogle forsøg har vist angående virkningen af marihuana. Som bekendt er marihuana nært beslægtet med hash, skønt ikke så kraftigt virkende som hash. Om marihuana skriver tidsskriftet: „Man har observeret psykotiske reaktioner både hos patienter der røg marihuana for første gang, og efter lang tids brug. . . . Brugere der kørte bil har været ude for hallucinationer . . . Forstyrrelser af øjets bindehinde, svimmelhed, kvalme og opkastning er også almindelige symptomer. Andre uheldige virkninger er skælven og forringet koordinationsevne. Mange års marihuanarygning kan medføre bronkitis og emfysem, men de fleste patienter som har fået disse sygdomme, har dog også røget tobak.

Røgen fra marihuanacigaretterne forøger, ligesom røgen fra tobakscigaretter, dannelsen at ondartede vævsvækster i lungerne . . . I en omhyggelig, nøje overvåget undersøgelse af bilisters køreevne i bytrafik efter rygning af henholdsvis store og små doser marihuana . . . viste 42 procent af dem der fik små doser . . . og 63 procent af dem der fik store doser . . . nedsat evne til at køre bil.“

Landbrug i øst og vest

● Femten landbrugseksperter fra Sovjetunionen besøgte for kort tid siden landmænd i De forenede Stater og fandt at de havde divergerende synspunkter på flere områder. En af de sovjetiske landmænd sagde: „Vi ville aldrig lade vores folk arbejde så mange timer om dagen som jeres gør. Vi mener at man har ret til ferier og privatliv. Måske producerer vores mænd lidt mindre, men vi vil alligevel aldrig lade dem arbejde 12 til 14 timer i døgnet. Det strider mod landets lov.“ Den sovjetiske ekspert indrømmede at de amerikanske landmænd fik større indtægter ved at arbejde længere, men tilføjede: „Vi mener ikke at indtægt og dollars er det vigtigste i verden.“

En sjælden fødsel

● En nyfødt elefantunge vejer små 100 kilo og er cirka en meter høj, så man forstår hvorfor det er sjældent at elefanter føder flere unger ad gangen. Nu er der imidlertid sket en tvillingfødsel af elefanter i et vildtreservat i Tanzania. Det menes at være det eneste bekræftede tilfælde fra nyere tid.

Kopper på retur

● Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har med ret gode resultater gennemført et tiårs program til bekæmpelse af koppesygdommen. Programmet blev indledt i 1966, hvor over 30 lande meldte om koppeepidemier. I øjeblikket er Etiopien et af de få lande hvor sygdommen har en vis udbredelse, og også dér bekæmpes sygdommen med stort held. Bladet Scientific American siger at inden længe „vil verden måske have set sit sidste tilfælde af denne sygdom, en af de mest ødelæggende i menneskets historie“.

Bloddonorer

● Danmark har 250.000 bloddonorer, fortalte Politiken den 24. september 1976. Det svarer til at hver tiende voksne dansker mellem 18 og 50 år afgiver blod. Hvert år afgives der 330.000 portioner blod her i landet.

Bladet Vågn op! har ofte gjort opmærksom på det ubibelske ved blodtransfusion — og på de sundhedsfarer det at modtage blod også er forbundet med.

„En af vore egne“

● Den japanske dyrlæge Junki Uyama har en usædvanlig men yderst effektiv klinikassistent — en chimpanse ved navn Chosuke. Den treårige abe er i stand til at forstå ord som saks, stetoskop og lægetaske, „og hvis jeg beder om sagerne, henter han dem hurtigt til mig,“ fortæller dyrlægen. Om chimpansens øvrige evner fortæller Uyama at „hunde og katte plejer at blive ustyrligt vilde når de skal have indsprøjtninger eller behandles, men når Chosuke holder dem, bliver de hurtigt rolige igen. Det må have en eller anden psykologisk virkning på dem at være i nærheden af et andet dyr, som forholder sig roligt“.

Smæk ved fødselen?

● Det er meget almindeligt at spædbørn lige efter fødselen løftes op i anklerne og tildeles et lille smæk bagi for at de skal græde og derved få åndedrættet i gang. En læge mener imidlertid at dette ikke gør barnet nogen gavn, og måske endda kan skade det. Det er dr. Edmund Crelin, som er professor i anatomi ved Yale-universitetets medicinske fakultet, der udtrykker denne opfattelse. Hvis det nyfødte barn kunne tale ville det, ifølge denne professor, sige: „Stands! Løft mig ikke op i anklerne, og slå mig ikke!“ Dr. Crelin hævder at ét af hver 400 tilfælde af hofteskader hos nyfødte skyldes denne metode. Når man griber et barn om anklerne og løfter det op, bliver hofterne udsat for en unaturlig belastning, siger han, og når barnet får det lille ekstra smæk bagi, kan hofterne gå af led. Han foreslår at man vugger barnet i armene i stedet for.

Kostbar skulptur

● For nylig har kunstinstituttet i Detroit, USA, betalt et museum i Østtyskland det største beløb som en amerikansk køber nogen sinde har givet for en afrikansk skulptur. Instituttet gav mere end 1,5 millioner kroner for en Nkonde fra det nittende århundrede, en fetish som er 117 centimeter høj.