Hjælp til voksne børn af alkoholikere

„Når man er vokset op i en alkoholbelastet familie, må man rette op på den forsømte opdragelse og den kaotiske følelsesmæssige påvirkning. Det er man simpelt hen nødt til.“ — Dr. George W. Vroom.

EN ALVORLIGT såret soldat ligger blødende på slagmarken. Der når hurtigt hjælp frem, og den sårede føres til et feltlazaret. Soldaten overlever, men hans problemer er langtfra løst. Hans sår må behandles, og det kan tage år for ham at komme over det han har været igennem.

For børn hvis forældre drikker, kan hjemmet være som en slagmark hvor grundlæggende menneskelige behov konstant angribes. Nogle børn bliver misbrugt seksuelt; andre bliver udsat for fysisk mishandling; mange bliver svigtet følelsesmæssigt. „Der er tale om en intens rædsel som den et barn ville føle ved lyden af faldende bomber eller maskingeværsalver omkring hjemmet,“ siger en ung mand idet han tænker tilbage på sin barndom. Det kan ikke undre at mange børn af alkoholikere udviser de samme posttraumatiske stress-symptomer som det er tilfældet med krigsveteraner!

Sandt nok klarer mange børn den ugunstige opvækst og flytter med tiden hjemmefra. Men de træder ind i de voksnes rækker med usynlige og ulægte sår der er lige så reelle og kroniske som dem en soldat kan få. „Jeg er nu 60 år gammel,“ siger Gloria, „og mit liv påvirkes stadig af de traumer det giver at blive født ind i en familie hvor den ene af forældrene drikker.“

Hvad kan man gøre for at hjælpe sådanne mennesker? „Græd med dem,“ anbefaler Bibelen. (Romerne 12:15) For at gøre dét må man vide hvordan det påvirker én at leve i et alkoholbelastet miljø.

„Jeg har ikke haft nogen barndom“

Et barn har brug for omsorg, for pleje og for at blive bekræftet. I en alkoholbelastet familie får det ikke en sådan opmærksomhed. I nogle tilfælde byttes familierollerne om, og det forventes at barnet sørger for forældrene. Albert var for eksempel allerede familieforsørger som 14-årig! En ung pige ved navn Jan måtte klare de fleste opgaver i hjemmet. Hun måtte også lige fra seksårsalderen tage sig af sine små søskende.

Børn er ikke voksne, og de kan ikke udfylde en voksens plads. Når der byttes om på forældre-børn-rollerne, bliver dagens ansvarsbebyrdede børn morgendagens frustrerede voksne. (Jævnfør Efeserbrevet 6:4.) Familierådgiver John Bradshaw skriver: „De udvikler voksne legemer. De taler som, og ligner, voksne, men inden i [disse mennesker] bor et lille umætteligt barn der aldrig fik sine behov tilfredsstillet.“ Nogle har det måske som en kristen der siger: „Jeg føler stadig en uendelig smerte fordi jeg ikke har fået mine mest basale følelsesmæssige behov dækket som barn.“

„Det må være min skyld“

Allerede da Robert var 13 år døde hans far ved en ulykke. „Jeg forsøgte at opføre mig pænt,“ siger Robert med nedslagent blik. „Jeg ved at jeg indimellem gjorde noget han ikke brød sig om, men jeg var ikke et dårligt barn.“ Robert bar i mange år rundt på en tung byrde af skyld på grund af sin fars alkoholproblem. Da han udtalte ovenstående ord, var han 74 år gammel!

Det er meget almindeligt at børn påtager sig ansvaret for forældres drikkeri. Selvbebrejdelse giver barnet en illusion af at have kontrol over situationen. Som Janice siger: „Jeg tænkte at hvis jeg var et bedre barn ville far ikke drikke igen.“

Sandheden er at intet barn — og ingen voksen — kan bestemme over andres drikkevaner. Hvis den ene af dine forældre er alkoholiker, er det ganske enkelt ikke din skyld, uanset hvad andre siger eller antyder. Måske bør du analysere dig selv og finde ud af om du stadig nu som voksen føler dig ansvarlig for andres handlinger og adfærd. — Jævnfør Romerbrevet 14:12; Filipperbrevet 2:12.

„Der er ingen jeg kan stole på“

Tillid bygger på åbenhed og ærlighed. Alkoholisme afføder hemmelighedskræmmeri og benægtelse.

Som barn kendte Sara til sin fars alkoholproblem. Hun beretter: „Jeg følte skyld alene ved at tænke på ordet, eftersom ingen andre i min familie ville sige det.“ Susan kan berette noget lignende: „Ingen i familien talte nogen sinde om det der skete, om hvor ulykkelige de var, eller hvor vrede vi var på [min stedfar som drak]. Jeg tror at jeg bare lukkede af for det.“ Den omstændighed at den ene af forældrene drikker bliver således ofte benægtet. „Jeg lærte at lukke øjnene, for jeg havde set nok,“ siger Susan.

Tilliden bliver yderligere nedbrudt af alkoholikerens uberegnelighed. Den ene dag kan han være i højt humør, den næste dag er han i slet lune. „Jeg vidste aldrig hvornår uvejret brød løs,“ siger Martin, hvis mor var alkoholiker. Drankeren bryder løfter — ikke af skødesløshed, men på grund af alkoholmisbruget. Dr. Claudia Black forklarer: „Alkoholikeren har kun øje for sit drikkeri. Alt andet er af underordnet betydning.“

„Jeg skjuler mine følelser“

Når børn ikke har nogen at dele deres følelser med, lærer de at fortrænge dem. De går i skole med „smilende ansigter men med en knude i maven,“ siges der i bogen Adult Children — The Secrets of Dysfunctional Families, og de vover ikke at komme ud med hvad de tænker og føler, af frygt for at afsløre familiehemmeligheden. Udadtil er alt i sin skønneste orden, men indadtil ulmer de undertrykte følelser.

Som oftest mislykkes forsøgene på som voksen at kvæle følelserne ved at opretholde den pæne facade udadtil. Hvis følelserne ikke bliver udtrykt i ord, kommer de måske ud somatisk — det vil sige i form af mavesår, kronisk hovedpine og lignende. „Følelserne var bogstavelig talt ved at æde mig op indefra,“ siger Shirley. „Jeg har alle de fysiske lidelser man ifølge bøgerne kan få.“ Dr. Timmen Cermak forklarer: „Barnet tumlede stressproblemet ved at benægte det, men man kan ikke narre Moder Natur. . . . Hvis legemet har været stresset og anspændt i årevis, begynder det at bryde sammen.“

Ikke nok at overleve

Folk der er vokset op i alkoholikerhjem er stærke; det fremgår af det faktum at de har overlevet barndommens trauma. Men det er ikke nok at overleve. Der må nye begreber ind i familielivet. Måske skal der gøres noget ved skyldfølelserne, vreden og den manglende selvagtelse. Børn af alkoholikere må bruge deres styrke til at iføre sig det Bibelen kalder „den nye personlighed“. — Efeserne 4:23, 24; Kolossenserne 3:9, 10.

Det er ingen nem opgave. LeRoy, som voksede op i et alkoholbelastet hjem, har i 20 år kæmpet for at anvende Bibelens principper i sin egen familie. „Da jeg modtog al den kærlige vejledning fra Selskabet gennem ’Familiebogen’ og andre publikationer, kunne jeg ikke forstå hensigten med den.a Derfor var jeg dårlig til at anvende oplysningerne. . . . Uden at engagere mig følelsesmæssigt forsøgte jeg mekanisk at finde og følge regler, ligesom farisæerne.“ — Se Mattæus 23:23, 24.

For en person som LeRoy er det måske ikke nok blot at høre opfordringerne til at være mere kærlig, til at kommunikere og opdrage børnene. Hvorfor? Jo, for hvordan skulle han kunne vise kærlighed, hvis han aldrig selv har mødt kærlighed? LeRoy søgte rådgivning for at forstå følgerne af sin fars alkoholisme. Dette fjernede hindringerne for åndelig vækst. „Det har været en svær tid i mit liv, men det har også været en tid med stor åndelig vækst,“ siger han. „For første gang i livet føler jeg at jeg begynder at fatte Guds kærlighed.“ — 1 Johannes 5:3.

En kristen kvinde ved navn Cheryl fik hjælp fra en socialrådgiver der havde stor erfaring med alkoholrelaterede familieproblemer. Hun betroede sig også til en medfølende ældste. „Det var først da jeg slap af med alle mine ’skeletter i skabet’ at jeg opnåede fred med Jehova og mig selv,“ siger hun. „Nu betragter jeg Jehova som min Fader (hvilket jeg ikke kunne gøre før), og jeg føler mig ikke lige så snydt over ikke at have fået den kærlighed og vejledning fra min jordiske far som jeg havde behov for.“

Amy, en voksen datter af en alkoholiker, fandt at det i høj grad hjalp hende at opdyrke „åndens frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Hun lærte også at betro sine tanker og følelser til en forstående ældste. „Han mindede mig om hvis godkendelse det var jeg først og fremmest ønskede at opnå,“ fortæller Amy, „nemlig Jehova Guds og Jesu Kristi. Det er aldrig selvdestruktivt at søge deres kærlighed og godkendelse.“

Fuldstændig helbredelse

Bibelen indeholder Jesu Kristi skrevne løfte om at han vil give ny styrke til dem der kommer til ham tyngede af bekymringer. (Mattæus 11:28-30) Desuden kaldes Jehova for „al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. (2 Korinther 1:3, 4) Maureena siger: „Jeg lærte Jehova at kende som en der aldrig forlader mig fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.“

Vi lever på den tid Bibelen kalder de sidste dage, en tid hvor mange — selv inden for familiekredsen — ville være ’fulde af hån, ukærlige og brutale’. (2 Timoteus 3:2, 3, da. prøveovers. 1989) Men Gud lover at han snart skaber en fredelig ny verden, hvor han vil tørre alle tårer bort og fjerne al sorg. (Åbenbaringen 21:4, 5) En kristen der er vokset op i et alkoholbelastet hjem, siger: „Vi håber alle at vi kan komme ind i den nye verden, hvor vi vil modtage den fuldstændige helbredelse som kun Jehova kan tilvejebringe.“

EN KVINDE FORTÆLLER

„Jeg er vokset op i et alkoholikerhjem. Min far begyndte at drikke da jeg var otte. Når han drak, blev han voldelig. Jeg husker den angst hele familien følte. I den periode hvor jeg burde have haft en lykkelig barndom, lærte jeg at undertrykke mine følelser, ønsker, behov og håb. Mor og far var altid for optaget af hans problem til at tage sig af mig. Jeg var ikke deres opmærksomhed værd. Jeg kom til at føle mig værdiløs. Som otteårig blev jeg tvunget til at holde op med at være barn — at blive voksen fra den ene dag til den anden, at bære familieforpligtelser. Mit liv blev stillet i bero.

Min far opførte sig skandaløst, og noget af skammen faldt på mig. For at opveje dette forsøgte jeg at være perfekt. Jeg gav af mig selv, forsøgte at købe kærlighed, idet jeg ikke følte mig værdig til at modtage kærlighed uden betingelser. Mit liv blev et skuespil, med frosne følelser. Flere år senere sagde min mand og mine børn at jeg opførte mig som en robot, mekanisk. I 30 år havde jeg trællet for dem, givet afkald på mine egne følelsesmæssige behov for at tjene deres, givet til dem ligesom jeg altid havde givet til mine forældre. Og hvilken tak fik jeg? Det var det hårdeste slag jeg havde fået!

Vred, forvirret og desperat besluttede jeg at finde ud af hvad der var galt med mig. Da jeg talte med andre som var vokset op i alkoholikerhjem kom der pludselig en mængde indestængte følelser op til overfladen sammen med en række glemte erindringer som havde forårsaget mine anfald af afkræftende depressioner. Det var som at slippe af med en byrde, at gennemgå en renselse. Hvor var det en lettelse at vide at jeg ikke var den eneste der havde det sådan, at andre forstod og også led under det trauma at være vokset op i et alkoholbelastet hjem!

Jeg henvendte mig til en gruppe der kaldte sig Voksne Børn af Alkoholikere og begyndte at følge nogle af deres terapier. Forskellige bøger hjalp mig til at komme ud af min forkvaklede tankegang. Jeg førte dagbog for at afdække endnu flere følelser, følelser som havde ligget begravet i årevis. Jeg hørte bånd beregnet til selvhjælp. Jeg overværede et seminar på tv, arrangeret af en mand der selv havde været det hele igennem. Bogen Feeling Good fra University of Pennsylvania School of Medicine hjalp mig til at opbygge min selvagtelse og ændre mine forvrængede tankemønstre.

Jeg lærte nye tankemønstre som hjalp mig til at klare livet og forholdet til andre mennesker. Noget af det jeg lærte, var: Det kommer ikke an på hvad man har været igennem, men hvordan man betragter eller opfatter det. Man skal ikke holde sine følelser for sig selv, de skal undersøges og udtrykkes konstruktivt, eller afvises. En anden god ledetråd var sætningen: ’Før dig selv ind i den rette tankegang gennem handling.’ Ved ens gentagne positive handlinger kan man danne nye tankebaner i hjernen.

Den vigtigste hjælp kommer dog fra Guds ord, Bibelen. Fra den og fra Jehovas Vidners menighed, de ældste og andre modne forkyndere, har jeg modtaget værdifuld åndelig helbredelse, og jeg har lært at nære passende kærlighed til mig selv. Jeg har også lært at jeg er en personlighed med mit bestemte særpræg, og at ingen i hele universet er nøjagtig magen til. Og hvad vigtigere er, jeg ved at Jehova elsker mig og at Jesus døde for min og andres skyld.

Nu, halvandet år senere, vil jeg skønne at min tilstand er 70 procent forbedret. Men fuldstændig helbredelse opnår jeg først når Jehovas nye, retfærdige verden har erstattet denne gamle onde verden og dens gud, Satan Djævelen.“

KONKLUSION

Bibelen siger: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Der må skelneevne til hvis det skal lykkes fra hjertets dybe vande at trække det op som foruroliger en nedtrykt person. „Mange rådgivere“ med indsigt kan være af stor værdi. (Ordsprogene 11:14) Følgende ordsprog viser også værdien af at søge råd hos andre: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) Når nedtrykte personer betror sig til hinanden, vil de ’sammen med hinanden finde nyt mod’. (Romerne 1:12, Seidelin) Og for at kunne efterleve Bibelens formaning om at ’trøste de modfaldne sjæle’ må den der trøster forstå årsagen til depressionen og følgerne af den. — 1 Thessaloniker 5:14.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

Mange børn af alkoholikere udviser de samme posttraumatiske stress-symptomer som krigsveteraner!

[Tekstcitat på side 10]

Alkoholisme afføder hemmeligheds- kræmmeri og benægtelse

[Tekstcitat på side 10]

De går i skole „med smilende ansigter men med en knude i maven“

[Tekstcitat på side 11]

„Nu betragter jeg Jehova som min Fader (hvilket jeg ikke kunne gøre før)“

[Tekstcitat på side 12]

Den vigtigste hjælp kommer fra Guds ord, Bibelen

[Illustration på side 9]

„Følelserne var bogstavelig talt ved at æde mig op indefra“