Hvad siger Bibelen?
Vil en kosmisk katastrofe ødelægge Jorden?
DEN 12. marts 1998 bragte man i avisoverskrifter, i fjernsynet og over Internettet følgende ildevarslende nyhed: „Kilometerstor asteroide på mulig kollisionskurs mod Jorden.“ Forskere og lægfolk begyndte i stor hast at vurdere den reelle fare. Astronomer konkluderede hurtigt at risikoen for et sammenstød var lig nul.
Midt i dette røre er folk imidlertid blevet mere bevidste om at denne fare eksisterer. „Det mest bemærkelsesværdige ved denne falske alarm, hvor skræmmende den end var, har nok været at truslen ikke kom bag på særlig mange,“ siger U.S.News & World Report. „Tanken om at vi på Jorden burde være på udkig efter flere af disse objekter og tænke på hvad vi vil gøre ved dem, ville have lydt mærkelig for blot ti år siden. Men nu er der forskere og selv politikere som mener at truslen er virkelig, om end lille.“
Flere astronomer antager at der i de baner som krydser Jordens omløbsbane eller kommer tæt på den, findes omkring 2000 himmellegemer som er store nok til at forårsage en verdensomspændende katastrofe. Selv hvis et relativt lille himmellegeme skulle kollidere med Jorden, mener forskere at eksplosionen fra et sådant sammenstød ville svare til den energiudladning der ville finde sted hvis en mængde atomvåben detonerede samtidig. Følgerne ville være katastrofale for vores planet og dens beboere, det være sig dyr og mennesker.
Noget der ofte lades ude af betragtning i forbindelse med sådanne dystre forudsigelser, er hvad Skaberen af universet, Jehova Gud, mener. (Salme 8:3; Ordsprogene 8:27) I Bibelen har han tydeligt forklaret hvad der er hans vilje og hensigt med Jorden og menneskene. Vil han tillade at en kosmisk katastrofe ødelægger den verden vi er en del af?
Et univers under Guds kontrol
Eftersom Jehova Gud er skaberen af universet, er det rimeligt at slutte at han til fulde formår at kontrollere de kræfter der styrer himmellegemerne. Den vise kong Salomon sagde at Jehova har „grundfæstet himmelen med dømmekraft“. (Ordsprogene 3:19) Profeten Jeremias udtalte at Gud er „den der ved sin forstand udspændte himmelen“. — Jeremias 51:15.
Jehova har fastlagt de love og tilvejebragt de kræfter som styrer stjerner, planeter, kometer, asteroider og andre himmellegemer. (Esajas 40:26) Det ser imidlertid ud til at han, billedligt talt, tillader at stjernerne og planeterne gennemgår en naturlig cyklus af fødsel, liv og død uden hans stadige indgriben. Det gælder også de voldsomme sammenstød mellem himmellegemerne. Et eksempel af nyere dato er kollisionen i juli 1994 hvorved planeten Jupiter blev bombarderet af kometstykker fra kometen Shoemaker-Levy 9.
Geologiske vidnesbyrd peger på at Jorden er blevet ramt af store klippestykker fra rummet før mennesket blev til. Ville det samme kunne ske nu da vores planet er beboet? Hvad ville der for eksempel ske hvis en asteroide med en diameter på 1,5 kilometer kolliderede med Jorden? Astronomen Jack Hills har forudsagt at et sådant sammenstød ville udløse en eksplosion der ville være flere millioner gange så kraftig som den bombe der jævnede Hiroshima med jorden. Hvis den slog ned i havet, ville kysterne blive ramt af flodbølger. Jack Hills siger: „Der hvor der før var byer, ville der kun være vader med mudder og dynd.“ I allerværste fald ville menneskene blive fuldstændig udryddet. Hvordan passer denne dommedagsbeskrivelse med Skaberens vilje med Jorden? Bibelen viser at denne planet indtager en særlig plads i Jehovas hensigt.
Jorden skabt med en hensigt
Om vores planet siger salmisten: „Himmelen — himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ (Salme 115:16) Esajas beskriver Jehova som den „der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Jehova har givet Jorden til menneskene som en arv. Og eftersom Skaberen har stillet gudfrygtige mennesker en evig fremtid i udsigt, vil Jorden være deres varige hjem til evig tid. Salme 104:5 giver os denne forsikring: „[Jehova] har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes.“
Gud har tilladt at vores planet er blevet ramt af nogle meget omfattende katastrofer, hvilket har betydet at store dele af menneskeheden har mistet livet. Nogle af disse katastrofer — som krige, hungersnød og epidemier — har helt eller delvis været forårsaget af menneskets begærlighed, tåbelighed og grusomhed. (Prædikeren 8:9) Andre katastrofer — for eksempel jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser og orkaner — har været forårsaget af naturfænomener som mennesker ikke fuldt ud forstår. I modsætning til hvad der var Guds oprindelige hensigt, er menneskene ikke længere fuldkomne, men syndige. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt regne med at vi som enkeltpersoner vil blive beskyttet af Gud mod såkaldte naturkatastrofer.
Gud har dog ikke på noget tidspunkt tilladt at menneskets eksistens på Jorden er blevet alvorligt truet. Siden menneskets skabelse har der ifølge historien ikke været noget eksempel på en sådan katastrofe.a
Menneskeracens overlevelse garanteret
Fra begyndelsen af menneskets historie har det været Skaberens hensigt at mennesket skulle ’fylde jorden og underlægge sig den’. (1 Mosebog 1:28; 9:1) Han har givet løfte om at „de retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den“. (Salme 37:9, 11, 22, 29) Jehova siger bekræftende om sine løfter: „Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.“ — Esajas 46:10; 55:11; Salme 135:6.
Bibelen udelukker ikke fuldstændig den mulighed at et kosmisk fænomen kan forårsage en mindre katastrofe på Jorden. Men vi kan være forvissede om at Jehova ikke vil tillade at en kosmisk katastrofe hindrer gennemførelsen af hans hensigt med Jorden og menneskene. På grundlag af Bibelens løfter kan vi være sikre på at vores planet vil forblive beboet for evigt — ja, den vil være menneskenes hjem til evig tid. — Prædikeren 1:4; 2 Peter 3:13
[Fodnote]
a På Noas tid eksekverede Gud sin dom ved hjælp af Vandfloden, men han sørgede for at der var mennesker og dyr som overlevede. — 1 Mosebog 6:17-21.