Fra manuskript til lærred

ILØBET af de sidste årtier har Hollywood produceret masser af populære film. Dette har øvet en global indflydelse, eftersom mange amerikanske film udsendes i andre lande blot uger, eller i nogle tilfælde dage, efter at de har haft premiere i USA. Visse film har endda haft premiere verden over samme dag. „Det internationale marked vokser og er hele tiden i bevægelse, så når vi producerer film, tænker vi globalt,“ siger Dan Fellman, der står for den indenlandske distribution af film i USA for filmselskabet Warner Brothers. Aldrig før har det der sker i Hollywood, haft så stor indflydelse på underholdningsbranchen i hele verden som det har i dag.a

Men at tjene penge på en film er ikke så let som man skulle tro. Mange film skal indbringe over 100 millioner dollars blot for at dække omkostningerne ved produktion og markedsføring. Om det vil lykkes, afhænger helt af et uforudsigeligt publikum. „Man kan aldrig vide hvad publikum på et givet tidspunkt vil synes er spændende eller tiltrækkende,“ siger David Cook, som er professor i filmvidenskab ved Emory University. Hvad gør filmproducenterne for at øge chancerne for at en film bliver en succes? For at finde svaret må vi forstå nogle grundlæggende aspekter ved filmproduktion.b

Produktionsplanlægning

Produktionsplanlægningen er ofte den mest tidskrævende del af hele produktionsforløbet og samtidig noget af det allervigtigste. Som det er tilfældet med ethvert større projekt, er god forberedelse nødvendig. Man håber at hver en krone der bruges i denne fase, vil kunne tjene sig hjem mange gange under optagelserne.

En film begynder oftest med en idé som enten bygger på fiktion eller tager udgangspunkt i virkeligheden. Derefter udarbejder en manuskriptforfatter et filmmanuskript på baggrund af idéen. Manuskriptet revideres utallige gange inden den endelige version — drejebogen — foreligger. Drejebogen indeholder dialogerne til filmen og en kort beskrivelse af hvad der skal ske i de forskellige scener. Den giver også retningslinjer for tekniske detaljer, som for eksempel kameraposition og sceneskift.

Det er dog allerede på et tidligt stadium at manuskriptet tilbydes til en producent.c Hvilken slags manuskript er en producent interesseret i? De film der lanceres om sommeren, er normalt tiltænkt teenagere og unge voksne — „popcornpublikummet“, som en filmanmelder kalder dem. Derfor er en producent måske interesseret i en historie der appellerer til unge.

Endnu bedre er et manuskript der appellerer til folk i alle aldre. For eksempel vil en film om en tegneseriehelt helt sikkert appellere til børn der er bekendt med helten. Og deres forældre vil uden tvivl tage med dem i biografen. Men hvordan tiltrækker filmproducenterne teenagerne og de unge voksne? Hemmeligheden er „et provokerende indhold,“ siger Liza Mundy i The Washington Post Magazine. Når man krydrer en film med vulgært sprog, voldelige scener og rigeligt med sex, „øger man den potentielle indtjening da man derved tilgodeser alle aldersgrupper“.

Hvis en producent fornemmer at et manuskript har potentiale, køber han det måske og forsøger at få fat i en god instruktør og en berømt skuespiller. En kendt instruktør og en berømt filmstjerne vil være et trækplaster når filmen lanceres. Men allerede i planlægningsfasen kan store navne tiltrække investorer, som er nødvendige for at filmen kan finansieres.

Noget andet der er vigtigt under produktionsplanlægningen, er storyboardet. Et storyboard er en serie skitser som gengiver de forskellige scener i filmen, især hvor der finder handling sted. Storyboardet fungerer som en detaljeret plan for cheffotografen og er således med til at spare tid under optagelserne. Som instruktøren og manuskriptforfatteren Frank Darabont siger: „Der er intet værre end at stå på optagestedet og spilde hele dagen på at finde ud af hvor man skal anbringe kameraet.“

Der er mange andre spørgsmål man skal tage stilling til under produktionsplanlægningen. For eksempel: Hvor skal optagelserne finde sted? Vil det blive nødvendigt at rejse? Hvordan skal de indendørs kulisser designes og bygges? Bliver der brug for kostumer? Hvem skal tage sig af lys, sørge for makeup og sætte frisurer? Hvad med lyd, special effects og stunts? Dette er blot nogle få af de mange sider af filmproduktionen man skal tænke over inden man påbegynder optagelserne. Når man ser en storfilms afsluttende rulletekster, vil man ofte bemærke at der har været hundreder af mennesker med bag kulisserne. „Det kræver en hel by af mennesker at producere en spillefilm,“ siger en tekniker der har været med til at bygge adskillige filmkulisser.

Produktion — filmen optages

Det kan være tidskrævende, trættende og dyrt at optage en film. Ja, et enkelt spildt minut kan koste tusinder af kroner. Somme tider skal skuespillere og andre medlemmer af filmholdet samt udstyr bringes til fjerne egne af jorden. Men uanset hvor optagelserne finder sted, bruges der en betydelig sum penge hver dag der filmes.

Frisører, sminkører og lysfolk er blandt de første som ankommer til optagestedet. Det kan tage mange timer at gøre filmstjernerne klar til kameraet når der skal filmes. Derefter begynder en lang dag med optagelser.

Instruktøren fører nøje tilsyn med optagelsen af hver scene. Det kan tage en hel dag at optage blot en forholdsvis enkel scene. De fleste scener i en film optages med ét kamera, og derfor filmer man den samme scene igen for hver ny kameraposition. Desuden kan det blive nødvendigt at gentage hver enkelt scene adskillige gange for at få den bedste præstation eller for at rette et teknisk problem. Hver enkelt forsøg på at filme kaldes en optagelse. Til større scener kan det blive nødvendigt at tage en scene om mere end 50 gange! Senere — normalt ved dagens afslutning når optagelserne er forbi — ser instruktøren alle optagelserne igennem og udvælger dem der skal gemmes. I alt kan optagelserne vare uger eller endda måneder.

Postproduktion — filmen klippes

I løbet af postproduktionsfasen bliver optagelserne redigeret og sat sammen til en helhed. Først synkroniseres lyd og billede. Derefter samler klipperen de forskellige råoptagelser til en foreløbig version af filmen som kaldes råversionen.

Lydeffekter og visuelle effekter føjes også til på dette tidspunkt. Somme tider benytter man computergrafik til at skabe special effects, et af de vanskeligste områder inden for filmproduktionen. Resultaterne kan være imponerende og virkelighedstro.

Det er også under postproduktionsfasen at filmmusikken lægges ind, og musik får større og større betydning i moderne film. „Filmindustrien kræver i dag mere specielt komponeret musik end nogen sinde før — ikke blot tyve minutters musik eller nogle få brudstykker i dramatiske øjeblikke, men ofte til en hel time eller mere,“ skriver Edwin Black i tidsskriftet Film Score Monthly.

Nogle gange vises en film der kort forinden er blevet redigeret, til et prøvepublikum, som måske består af instruktørens venner eller kolleger som ikke har været involveret i produktionen af filmen. På baggrund af hvordan de reagerer, kan instruktøren vælge at genindspille visse scener eller at slette dem. I nogle tilfælde har man ændret hele slutningen på filmen fordi prøvepublikummet ikke syntes særlig godt om den oprindelige afslutning.

Til sidst sendes den færdige film ud til biograferne. Det er først på dette tidspunkt at man får en idé om hvorvidt filmen vil blive en kassesucces eller en fiasko — eller noget midt imellem. Men det er ikke kun kroner og ører der står på spil. En række fiaskoer kan ødelægge en skuespillers chancer for at få arbejde og skade en instruktørs omdømme. „Jeg har set flere af mine kolleger glide ud efter et par fiaskoer,“ siger instruktøren John Boorman. „Den barske virkelighed i filmbranchen er at man bliver fyret hvis ikke man tjener penge til ens arbejdsgivere.“

Det er nok de færreste af os der tænker på filmproducenternes arbejdsbetingelser når vi går ind i en biograf. Vi tænker snarere på om vi vil kunne lide filmen, om den er billetprisen værd, om den vil chokere os, og om det er en film vi vil tillade vores børn at se. Hvordan kan man finde ud af det?

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Man kan aldrig vide hvad publikum på et givet tidspunkt vil synes er spændende eller tiltrækkende.“ — David Cook, professor i filmvidenskab

[Ramme/illustrationer på side 6, 7]

MARKEDSFØRING AF EN FILM

Filmen er færdig. Den er klar til at blive set af millioner. Hvordan vil den blive modtaget? Lad os se på hvad filmproducenterne gør for at markedsføre deres produkt så det bliver en kassesucces.

◼ FOROMTALE: Et af de mest effektive midler hvormed man kan skabe forventning til en film, er gennem foromtale. Foromtale kan begynde flere måneder før filmen udsendes. Måske meddeler man at der vil komme en fortsættelse af en tidligere film som var en succes. Vil de oprindelige stjerner være med igen? Vil filmen være lige så god (eller lige så dårlig) som den første?

I nogle tilfælde skaber man foromtale gennem noget der er kontroversielt i en film — det kunne for eksempel være en sexscene der er mere udpenslet end sexscener plejer at være i film til et almindeligt publikum. Er scenen virkelig så slem? Er man gået over stregen? Filmproducenterne er glade for den gratis reklame de får ved at modstridende meninger debatteres offentligt. Somme tider er de modstridende synspunkter ligefrem med til at sikre et stort publikum ved premieren.

◼ MEDIERNE: De mere traditionelle former for reklame indbefatter brugen af plakater, avisannoncer, tv-reklamer, trailere (forfilm) der vises i biografen, samt interviews hvori filmstjernerne gør reklame for deres nyeste film. Desuden er internettet et af de mest effektive reklamemidler.

◼ SALGSVARER: Markedsføring af varer med tilknytning til en film kan skabe større opmærksomhed om den. For eksempel blev der i forbindelse med en film som var baseret på en tegneseriehelt, solgt varer som madkasser, krus, smykker, tøj, nøgleringe, ure, lamper og brætspil. „Typisk sælges 40 procent af salgsvarerne til en film inden den overhovedet er udkommet,“ skriver Joe Sisto i et tidsskrift om underholdning udgivet af American Bar Association.

◼ VIDEOFILM: En film der ikke tjener sig ind gennem biografbilletterne, kan gøre det gennem salg af videofilm. Bruce Nash, som fører optegnelser over hvor meget film indtjener, siger at „mellem 40 og 50 procent af indtægterne fra film kommer fra salg af videofilm“.

◼ KLASSIFICERING: Filmproducenter har lært at drage fordel af klassificeringerne. For eksempel indsætter man måske bevidst noget i en film så den får en strengere vurdering og dermed kommer til at virke mere ’voksen’. Omvendt kan tilstrækkelige klip forhindre at en film vurderes som en voksenfilm og dermed gøres salgbar til teenagere. Liza Mundy skriver i The Washington Post Magazine at klassificeringen af film til teenagere „er blevet en reklame i sig selv: Filmstudierne bruger klassificeringen til at sende et budskab til teenagere, og til børn der længes efter at blive teenagere, om at filmen vil være ’sej’.“ En sådan vurdering skaber „spændinger mellem generationerne,“ skriver Liza Mundy, for „den advarer forældrene, men lokker børnene.“

[Illustrationer på side 8]

HVORDAN MAN PRODUCERER FILM

MANUSKRIPT

STORYBOARD

KOSTUMER

MAKEUP

OPTAGELSER

SPECIAL EFFECTS

MUSIKINDSPILNING

LYDREDIGERING

COMPUTERANIMERING

REDIGERING