Fascinerende mønstre i planteverdenen

HAR du lagt mærke til at mange planter vokser i spiralformation? På ydersiden af en ananas kan man for eksempel se 8 spiraler der går rundt i én retning, og 5 eller 13 der går i den modsatte retning. (Se billede 1). Hvis du kigger på frøene i en solsikke, vil du kunne få øje på måske 55, 89 eller flere spiraler som overlapper hinanden. Selv blomkål har spiraler. Når først du begynder at lægge mærke til disse spiraler, kan det blive en helt ny oplevelse for dig at tage til grønthandleren. Hvorfor vokser planter på denne måde? Har antallet af spiraler nogen betydning?

Hvordan vokser planter?

De fleste planter danner nye organer som stængler, blade og blomster fra et ganske lille, centralt vækstpunkt kaldt et meristem. Hver ny plantedel udvikler sig og vokser i en ny retning fra dette centrale punkt, i en vinkel der er forskudt i forhold til den forrige udvækst.a (Se billede 2). Hos de fleste planter anlægges de nye organer i en ganske særlig vinkel der danner spiraler. Hvilken vinkel er det?

Faktisk er det lidt af en udfordring at finde denne vinkel: Forestil dig at du skulle fremstille en plante hvis nye udvækster var anlagt sådan at de voksede tæt omkring vækstpunktet uden at noget af pladsen blev spildt. Måske ville du vælge at lade hver ny plantedel vokse i en vinkel der svarer til to femtedele af en omdrejning i forhold til det forrige organ. Dit problem ville i så fald være at hver femte nye udvækst ville vokse ud fra det samme sted og i samme retning. Derved ville der dannes rækker med en hel del spildt plads. (Se billede 3). I virkeligheden fører en hvilken som helst simpel brøk af en omdrejning til dannelsen af radiale rækker i stedet for en fuld udnyttelse af pladsen. Kun det der kaldes „det gyldne snit“, en vinkel på cirka 137,5 grader, vil resultere i en perfekt udnyttelse af pladsen. (Se billede 5). Hvorfor er denne vinkel så speciel?

Det gyldne snit er ideelt fordi det ikke kan udtrykkes som blot en simpel brøk af en omdrejning. Brøken 5/8 ligger tæt på at udtrykke det, 8/13 ligger tættere, og 13/21 ligger endnu tættere, men der findes ingen brøk som præcist kan angive det gyldne snit af en omdrejning. Når en ny udvækst vokser ud fra meristemet i netop denne vinkel i forhold til den foregående udvækst, vil der aldrig være to udvækster der vokser i nøjagtig samme retning. (Se billede 4). De nye plantedele vil da danne spiraler i stedet for en stjerneform.

Forbløffende nok kan man kun lave en computersimulering af de mønstre der opstår når plantedele vokser ud fra et vækstpunkt og danner genkendelige spiraler, hvis vinklen mellem de nye vækstdele er uhyre nøjagtig. Hvis man afviger blot en tiendedel grad fra det gyldne snit, vil man ikke opnå den ønskede effekt. — Se billede 5.

Hvor mange kronblade er der på en blomst?

Antallet af spiraler der opstår når vækst følger det gyldne snit, stemmer interessant nok som regel med et tal fra en talrække der kaldes fibonaccital. Denne talrække blev oprindelig beskrevet af den italienske matematiker Leonardo Fibonacci. I talrækken er hvert tal efter 1 lig med summen af de to foregående tal — 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, og så videre.

Blomsterne på mange planter som følger et spiralformet vækstmønster, har ofte et antal kronblade der falder inden for fibonaccitallene. Betagende nok har ranunkler ofte 5 kronblade, blodurt 8, brandbæger 13, asters 21, okseøje 34, og nyengelske asters omkring 55 eller 89. (Se billede 6). Frugt og grøntsager har ofte træk der stemmer med fibonaccitallene. Tværsnittet af en banan viser for eksempel et femkantet mønster.

„Alt har han frembragt smukt“

Kunstnere har længe anset noget der har det gyldne snit, for at være det mest tiltalende for øjet. Hvad får planter til at danne nye organer i nøjagtig denne fascinerende vinkel? Mange mener at det er endnu et eksempel på intelligent design i levende organismer.

Mange der tænker over den måde hvorpå alt levende er udformet, og på vores evne til at nyde disse ting, er nået frem til den erkendelse at det må være frembragt af en Skaber som ønsker at vi skal glæde os over livet. Om denne Skaber siger Bibelen: „Alt har han frembragt smukt til rette tid.“ — Prædikeren 3:11.

[Fodnote]

[Diagrammer på side 24, 25]

Billede 1

(Se publikationen)

Billede 2

(Se publikationen)

Billede 3

(Se publikationen)

Billede 4

(Se publikationen)

Billede 5

(Se publikationen)

Billede 6

(Se publikationen)

[Illustration på side 24]

Nærbillede af et meristem

[Kildeangivelse]

R. Rutishauser, Zürichs universitet, Schweiz

[Kildeangivelse på side 25]

Hvid blomst: Thomas G. Barnes @ USDA-​NRCS PLANTS Database