Kapitel 5
Hvorfor er Riget ikke kommet noget før?
1. Hvilke spørgsmål stiller vi i betragtning af Romerbrevet 8:22?
APOSTELEN Paulus skriver: „Vi ved at hele skabningen fortsat sukker sammen og er i veer sammen.“ (Romerne 8:22) Hvad er grunden til at det forholder sig sådan? Hvorfor har Gud tilladt de sidste 6000 års krige, kriminalitet, sygdom og elendighed? Hvad gik galt, siden menneskeheden, der blev skabt til at leve efter Guds lov, nu i den grad plages af lovløshed? Hvorfor har vor himmelske Fader ikke grebet ind og rettet op på forholdene? Hvis Guds rige er løsningen, hvorfor er det da ikke kommet noget før? Kan vi virkelig gøre os forhåbninger om at Gud vil gøre noget ved det?
2. Hvordan skulle forholdene have været på jorden under Guds overherredømme?
2 Under ’evighedens Konges’ overherredømme eller suverænitet skulle der have rådet ideelle forhold på jorden siden menneskets skabelse i Eden. Når den første mand og kvinde satte børn i verden og menneskeslægten efterhånden blev til milliarder af familier der bredte sig ud over jorden, skulle hele jorden være blevet til et glædens paradis hvor der rådede fred og næstekærlighed, også racerne imellem. — Jævnfør Prædikeren 2:24.
3. (a) I hvis billede blev mennesket skabt? (b) Hvad fik det første menneskepar befaling til at gøre? (c) Hvilket spørgsmål må vi stille i dag?
3 Det var hvad den kærlige Skaber havde i tanke med jorden da han skabte manden i sit billede, med nogle af sine egne moralske egenskaber, og derefter dannede kvinden af manden. Der står i Bibelens skabelsesberetning:
„Som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’ . . . Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.“ (1 Mosebog 1:26-31)
Hvad er da grunden til at Guds skaberværk på jorden ikke ser „såre godt“ ud i dag?
GUDS SUVERÆNITET ANFÆGTES
4. (a) Hvad er den ypperste af Guds love, og hvorfor? (b) Hvem ønskede at opstille andre love, og hvordan bar han sig ad?
4 Det skabte var baseret på Guds love. Og den ypperste af disse var kærlighedens lov. Gud selv „er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Men nu viste der sig en som ønskede at opstille andre love for menneskene. Det var en usynlig engel, uden tvivl en af de „gudssønner“ der havde ’råbt af glæde’ dengang Jehova havde skabt jorden og alt hvad der var på den. (Job 38:7) Denne engel gjorde nu sig selv til en satan, en modstander af Gud. Han ønskede at være uafhængig, søgte at blive tilbedt, og såede en oprørets ånd. (Efeserne 2:1, 2; jævnfør Lukas 4:5-7.) For at nå sine selviske mål pønsede han på at bruge vore første jordiske forældre. Hvordan bar han sig ad?
5, 6. (a) Hvilken simpel befaling gav Gud Adam? (b) Hvordan henvendte Satan sig til Eva, og hvorfor kaldes han med rette „Djævelen“?
5 I Edens paradisiske have nød Adam og Eva godt af Jehovas gode og kærlige styre. Gud sørgede for alt hvad de havde brug for både åndeligt og materielt. Af hensyn til deres egen varige velfærd krævede han også at de adlød ham som deres suveræne Herre, og af den grund havde han givet Adam en simpel befaling, nemlig at han ikke måtte spise af „træet til kundskab om godt og ondt“. Da Eva blev skabt gjaldt forbudet også hende. Man kan ikke sige at Gud derved forholdt dem noget, for der var mange andre træer i haven som bar nærende og velsmagende frugter i stor mængde og variation. Hvis de var ulydige og spiste af frugten på dette bestemte træ, skulle de „visselig dø“. Underfundigt henvendte oprøreren Satan sig først til Eva, og han talte til hende gennem en slange, idet han sagde: „I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser [af frugten på træet], åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ — 1 Mosebog 2:17; 3:1-5.
6 Han stillede det op som om Gud var en løgner. Men det var i virkeligheden Satan der var en løgner. Denne „løgnens fader“ blev med rette kaldt Djævelen, der betyder „bagvasker“. (Johannes 8:44) Han anfægtede direkte Jehovas suverænitet, Jehovas herredømme over sine skabninger. Han antydede at Gud forholdt dem en kundskab de havde ret til, at de ikke kunne stole på Guds herredømme, at de ville være bedre tjent med at gå deres egne veje og opstille deres egne normer for „godt og ondt“.
7. Hvordan svigtede de to første mennesker under denne prøve?
7 Hvordan reagerede kvinden på denne bagtalelse? Hun vogtede ikke sit hjerte, men lod et uret begær slå rod. Dette begær fik næring og voksede, og det endte med at hun lod sig bedrage til med overlæg at synde, at være ulydig mod Gud. Derved lod hun også hånt om sin mand, som var hendes overhoved og som hun burde have rådført sig med. Og hvordan reagerede hendes mand? ’Adam blev ikke bedraget’, siger Bibelen, men han valgte selv at gøre fælles sag med Eva, idet han med overlæg sluttede sig til hende i oprøret. Hvilken sørgelig dag for vore første forældre, ja for hele menneskeslægten! — 1 Mosebog 3:6, 7; 1 Timoteus 2:14; jævnfør Jakob 1:14, 15.
8. (a) Hvilken retfærdig dom afsagde Gud over Adam og Eva? (b) Havde de en sjæl der ville komme i himmelen eller i et brændende helvede når de døde? (c) Hvilken konge kom til at herske over menneskene, og hvorfor?
8 Adam og Eva havde groft tilsidesat Jehovas suverænitet. I overensstemmelse med sin lov afsagde Gud derfor dødsdommen over dem, idet han sagde til Adam:
„Støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ (1 Mosebog 3:19)
Hermed mente Gud ikke at det kun var Adams legeme der ville dø, mens en „sjæl“ eller en „ånd“, i ham ville frigøre sig fra legemet og fortsætte med at leve i himmelen eller i et helvede. Nej, for Adam selv var en „sjæl“. Det fremgår af skabelsesberetningen, hvor der i Første Mosebog 2:7 står: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (NW; se også 1871-oversættelsen samt Første Korinterbrev 15:45.) Med tiden døde både Adam og Eva — som sjæle. Og fordi hele menneskeslægten stammer fra den syndige Adam, har vi alle arvet både synden og døden. „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20) Ja, som menneskesjæle går vi alle i døden. Døden er kommet til at herske som konge over os. — Romerne 5:12, 14; 6:12; Prædikeren 3:19, 20; 9:5, 10; Salme 6:6; 115:17.
SPØRGSMÅLET OM MENNESKETS UANGRIBELIGHED
9. Hvilket andet stridsspørgsmål blev rejst i Eden?
9 Det var imidlertid ikke kun Guds suverænitet der blev draget i tvivl ved oprøret i Eden. Der blev også rejst et andet stridsspørgsmål. Eftersom de allerførste mennesker Gud havde sat på jorden ikke havde bevaret deres trofasthed under prøve, kunne man nu spørge om der var noget i vejen med Guds skaberværk. Kunne det virkelig siges at hele Guds værk var fuldkomment?
10. (a) Var der noget i vejen med Guds skaberværk? Begrund dit svar. (b) Hvordan kan mennesker vise at de er skabt „i Guds billede“?
10 Gud kunne have udslettet Adam og Eva med det samme og skabt et andet menneskepar. Men ville det ikke have været en indrømmelse af at der var noget i vejen med det første han havde skabt? Og det var ikke tilfældet. Vore første forældre havde blot valgt at bruge deres moralske handlefrihed på en forkert måde. Hvis de havde været robotter der var nødt til at handle rigtigt under alle forhold ville de have manglet noget i moralsk henseende. Så havde de ikke været skabt „i Guds billede“. Jehova er kærlighed, og derfor er alt hvad han gør, rigtigt og fuldkomment. Han ønsker at hans fornuftbegavede skabninger også gør hvad der er ret fordi de føler sig tilskyndet dertil af kærlighed. — 1 Mosebog 1:26, 27; 1 Johannes 5:3.
11. Hvordan kaster Femte Mosebog 32:4, 5 lys over situationen dengang?
11 Der står om Jehova: „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ Hans skabninger, menneskene, kan også være trofaste, retfærdige og sanddru. Derfor tillod han Adam og Eva at sætte børn i verden. Selv om disse børn arvede syndige karaktertræk fra deres forældre, ville der dog være nogle iblandt dem som ville vise en ubrydelig kærlighed til deres Skaber og stå uangribelige over for ham, selv i deres kødelige ufuldkommenhed og på trods af de bitre prøvelser og forfølgelser de måtte blive udsat for. Andre ville imidlertid handle svigefuldt og vise at de ikke var Guds børn. De måtte selv træffe deres valg; udfaldet var deres eget ansvar, ikke Guds. — 5 Mosebog 32:4, 5; jævnfør New World Translation.
12, 13. (a) Hvordan hånede Satan Gud i forbindelse med Job? (b) Hvilket svar gav Job, og hvad blev resultatet for ham?
12 At Satan Djævelen rejste dette stridsspørgsmål om menneskenes uangribelighed over for Gud, fremgår af Jobs bog i Bibelen. Manden Job, der levede omkring 2500 år efter at Adam havde svigtet, var ’from og retsindig, han frygtede Gud og veg fra det onde’. Satan hånede Gud og påstod at Jobs retskaffenhed ikke var ægte, at han kun tjente Gud for det han kunne få ud af det. Derfor tillod Gud Satan at sætte Job på prøve. Job led store materielle tab; hans 10 børn blev dræbt ved en naturkatastrofe; senere blev han selv angrebet af en afskyelig sygdom, og endelig spottede hans egen kone ham og sagde: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ (NW) Dernæst måtte Job finde sig i tre falske trøsteres sarkastiske bebrejdelser. — Job 1:6 til 2:13.
13 Under alle disse prøvelser holdt Job fast ved sin beslutning:
„Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“
Han forblev tro mod Gud og gav således et klart og utvetydigt svar på Satans anklager. Jehova belønnede ham derfor med dobbelt så meget gods som før og velsignede ham igen med syv sønner og tre døtre — hvoraf de sidstnævnte var de smukkeste i hele landet. — Job 27:5, NW; 42:10-15.
14. Hvordan har andre ligeledes besvaret Satans påstand, og hvem er det største eksempel i denne henseende?
14 Job er imidlertid kun én ud af hundredtusinder af trofaste mænd og kvinder der i tidens løb har tjent Gud og glædet hans hjerte ved at tilbagevise Satans falske påstand om at de der elsker Jehova kun adlyder og tjener ham af selviske grunde. Det største eksempel i denne henseende er Guds egen søn, Jesus, der på jorden „udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen“ — alt sammen for den glæde at kunne fortsætte sin uselviske tjeneste med de opgaver Gud havde givet ham. — Hebræerne 12:2.
STRIDSSPØRGSMÅLENE AFGØRES
15. Hvorfor kan vi sige at det nu er blevet bevist at Jehova har ret og Satan uret?
15 Nu er den fastsatte tid ved at være udløbet. I omkring 6000 år har Jehova ført bevis for at han har ret og Satan uret. Han har vist at han kan have mænd og kvinder på jorden som bevarer deres uangribelighed uanset hvilke prøvelser og forfølgelser Satan udsætter dem for. Djævelen har rettet ethvert tænkeligt og ondsindet anslag imod dem, men forgæves. Guds trofaste tjenere har glædet deres Faders hjerte, for de har givet ham et svar til den der „smæder“ ham, nemlig den store modstander, Satan. — Ordsprogene 27:11.
16. (a) Hvordan har nogle af Guds loyale tjenere allerede vundet sejr? (b) Hvorfor kan Rigets undersåtter have tillid til deres herskere?
16 Samtidig har Jehova benyttet lejligheden til at udvælge nogle af disse loyale mænd og kvinder til at være konger sammen med Kristus i det himmelske rige. Skønt Satan har anklaget dem „dag og nat for vor Gud“, har de „sejret over ham . . . på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden“. Ligesom deres forbillede, Jesus Kristus, har de været villige til at vise deres store kærlighed til Gud og deres medmennesker ved endog at sætte livet til. Menneskene vil kunne nære den største tillid til det himmelske rige, som består af Kristus og hans 144.000 medkonger — der alle har bevist deres uangribelighed under prøve! — Åbenbaringen 12:10, 11; 14:1-5; 20:4; Johannes 15:13.
17. Hvem arver det jordiske område under Guds rige?
17 Andre, der som Job døde trofaste mod Gud i den førkristne tid, er sikret „en bedre opstandelse“, på „en ny jord“. (Hebræerne 11:35; 2 Peter 3:13) De bliver en del af ’den rigtige hyrdes’, Jesu Kristi, „andre får“, med udsigt til evigt liv i et jordisk paradis. De der gør godt mod Kristi salvede „brødre“ i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, indbydes også til at arve det jordiske område under Guds rige. (Johannes 10:11, 16; Mattæus 24:3; 25:31-46) De bliver skånet når de himmelske engle slipper ’den store trængsels’ stormvinde løs på jorden. Ønsker du at høre med til ’den store skare’ der overlever når Guds rige kommer og knuser de onde nationer? Muligheden står åben for dig! Ved at bevare din uangribelighed kan du være med til at bevise at Guds vej er den eneste der fører til varig lykke i livet. — Åbenbaringen 7:1-3, 9, 13, 14.
18. (a) Hvorfor vil det aldrig igen blive nødvendigt gennem prøvelser at hævde Jehovas suverænitet? (b) Hvem har nu et strålende fremtidshåb? (Salme 37:11, 29)
18 Når Guds rige har knust Satan og hans fordærvede tingenes ordning, vil det aldrig igen blive nødvendigt gennem prøvelser at hævde Jehovas suverænitet. De stridsspørgsmål som oprøreren Satan rejste, vil være afgjort én gang for alle. (Nahum 1:9) Her på denne jord vil det være fastslået at Guds herredømme, der bygger på kærlighedens lov, er både berettiget, retfærdigt og bedre end noget andet, og Guds rige vil være kommet og vil have helliget den suveræne Herre Jehovas store navn. Er det ikke et strålende håb Guds rige fremholder for de medlemmer af ’den sukkende skabning’ der nu tjener Gud i uangribelighed? Beder du inderligt om at dette rige må komme? — Romerne 8:22-25.
[Ramme på side 44]
HVORFOR HAR GUD TILLADT DET ONDE SÅ LÆNGE?
● For at fastslå at hans eget suveræne herredømme står fast, at det er berettiget, retfærdigt og bedre end noget andet
● For at fastslå én gang for alle at ethvert menneskestyre uafhængigt af Gud kun kan føre til sorg og ulykke
● For at der kunne være tid til gradvis at åbenbare de løfter der skulle opfyldes af Riget, og til at udvælge og prøve Rigets undersåtter
● For at det, ligesom ved en domstol, kunne bevises at Guds tjenere kan bevare deres uangribelighed uanset hvilke prøvelser Satan udsætter dem for
● For at vise at lydighed som udspringer af kærlighed er den eneste vej der fører til varig lykke i livet
● For at afgøre stridsspørgsmålene så grundigt og skabe så klart et præcedens at det aldrig igen vil blive nødvendigt gennem prøvelser at hævde Jehovas navn og suverænitet